Den 27. oktober var der indbrud i et parcelhuskvarter fem minutters gang fra Sandholmlejren.
Det er ikke første gang kvarteret har haft indbrud, men denne gang kunne nogle af de stjålne genstande, en bærbar computer og en mini-iPad via elektroniske systemer spores til at være i det store asylcenter.
Sporingen viste helt konkret, at genstandene var i bygning 68 og at signalet var stabilt indtil det forsvandt efter halvandet døgn.
Man skulle derfor tro, at det ville være en smal sag for politiet at hente tingene tilbage til de rette ejere.
Men nej, sådan er det ikke. Politiet laver ikke en ransagning, når adressen – Sandholmgårdsvej 40 bygning 68 – kan betragtes som en opgang i et almindeligt etagebyggeri med mange lejemål.
Nordsjælland Politi fortæller, at der er mange værelser og lejligheder i bygning 68.
”En ransagning for denne type forbrydelse ville kræve et hus midt på en mark,” oplyser politiet til Den Korte Avis.
”Der er ikke hjemmel i lovgivningen til, at vi går ind og ransager hele bygning 68.”
En frustreret familie
Den Korte Avis har talt med familien, der havde indbrud. De ønsker at være anonyme, men Den Korte Avis kender deres identitet og har fået forløbet bekræftet hos politiet.
Familien fortæller, at det er meget frustrerende at kunne se hvor tingene befinder sig, uden at nogen kan gøre noget.
”Det er da meget smart man kan spore sine ting, men når man alligevel ikke kan få fat i tingene så er det jo ubrugeligt, ” siger familien.
Familien forstår heller ikke, hvordan man kan få sig selv til at stjæle fra et barn og rode børneværelset igennem.
”Vores barn blev meget ked af det, og det er svært at forklare et barn, at det skal man bare lade være med at tænke på. Ting er ikke uerstattelige, heller ikke de mange spil der lå på maskinen, selvom det er bundærgerligt.”
Sandholmlejren er en røverhule
I 2013 blev omkring hver fjerde asylansøger i Danmark sigtet for at overtræde straffeloven.
Rigspolitiet oplyser, at de 1.800 sigtelser primært handler om forbrydelser som butikstyverier, lommetyveri, hæleri, dokumentfalsk og overtrædelse af udlændingelovgivningen. Ifølge politiet ses alvorligere kriminalitet kun i begrænset omfang. (Berlingske)
Problemet med kriminelle asylansøgere er ikke et nyt problem, men omfanget er drastisk stigende.
I 2007 var der 744 sigtelser mod asylansøgere, i dag er procenten stærkt på vej mod en tredobling, Rigspolitiet forklarer, hvorfor stigningen er forventelig:
”Udviklingen i mængden af kriminalitet, der begås af asylsøgere, følger naturligt nok antallet af asylsøgere.” (Berlingske)
Mellem 2007 og 2013 er antallet af asylansøgere tredoblet og 2014 er godt på vej til at slå alle rekorder.
Man må sige det er højst bekymrende, at hver fjerde asylansøger sættes i forbindelse med kriminalitet. En sigtelse er naturligvis ikke en dom, men alene det forhold, at der foreligger en sigtelse, fortæller unægtelig noget om, at langtfra alle asylansøgere er formummede, forpinte ofre uden initiativ og handlekraft.
Kriminelle handlinger påvirker sjældent en asylsag
I 2013 fik kun ni personer afslag på deres asylansøgning på grund af kriminalitet begået i Danmark.
I alt blev 896 asylansøgere i samme periode sigtet for 1.077 lovovertrædelser. Det betyder, at asylansøgere kan begå kriminalitet stort set uden at frygte, at det får betydning for udfaldet af deres asylsag. (BT)
Regeringen forventer i år at antallet af asylansøgere vil runde 20.000, derfor må man også forvente en stigning i antallet af kriminelle asylansøgere, måske med flere tusinde.
Med disse udsigter kan naboerne sikkert forberede sig på, at det ikke er sidste gang, de har haft ubudne gæster!
Hvad kan man gøre
Den daglige leder af Sandholmlejren Michael Ehrenfels har flere gange ladet offentligheden forstå, at det er vigtigt at fastholde Sandholmlejren i en atmosfære af et lille samfund. Betydningsfulde normer om tillid og tryghed skal også gælde inden for hegnet.
Derfor er man også imod alt for meget overvågning og kontrol.
Ingen kan være uenig i, at Sandholmlejrens atmosfære skal være så god som muligt. Spørgsmålet er, hvordan man opnår det, når en fjerdedel af de mennesker, der befinder sig i lejren, er ude i noget kriminelt?
Handler det om dialog og tillid eller er det bedst at have klare linjer og kontrol?
