Økonomien har længe spillet den dominerende rolle i dansk politik. Det er ikke så overraskende i en tid med krise.
Økonomisk vækst og beskæftigelse er stadig det emne, som vælgerne giver den højeste prioritet. Det fremgår af en ny meningsmåling. (Gallup/Berlingske)
Alligevel ser det ud til, at hverken Helle Thorning eller Lars Løkke kan vinde valget på økonomien.
Ikke den vigtigste forskel
Det er der tre grunde til:
For det første har forbedringen i det økonomiske klima betydet, at vælgerne ikke er helt så intenst optaget af de økonomiske spørgsmål, som de var for bare et år siden. Andre emner rykker frem.
For det andet er den aktuelle økonomiske politik i helt overvejende grad skabt gennem forlig mellem regeringen og de borgerlige med Venstre i spidsen. De fælles resultater betyder, at emnet ikke trækker så mange vælgere hen over midten.
For det tredje må man sige, at den aktuelle økonomiske situation ikke giver nogen af blokkene en utvetydig fordel i valgkampen.
Det betyder naturligvis ikke, at den generelle økonomiske politik bliver et ligegyldigt tema i valgkampen. Noget sådant ville da også være absurd i betragtning af de store udfordringer, som dansk økonomi fortsat står overfor.
Men det betyder, at det næppe bliver den økonomiske politik, som kommer til at gøre den vigtigste forskel, når midtervælgerne skal afgøre, hvilken side de vil gå til ved valget.
Opsvinget er ikke blevet, hvad Thorning og Vestager håbede
Helle Thorning og MargretheVestager havde ellers håbet på, at det økonomiske opsving kunne bære dem frem til en ny periode ved magten. Og deres håb voksede betragteligt, da Lars Løkke snublede i sin tøjsag, samtidig med at opsvinget så småt begyndte at vise sig.
Regeringen begyndte at slå på, at den var det sikre valg, når det gjaldt økonomien, fordi den nu havde båret Danmark gennem krisen. Den advarede vælgerne mod at begive sig ud i økonomiske ”eksperimenter” med Lars Løkke.
Denne sprogbrug fangede aldrig rigtig vælgerne, som normalt har mest tillid til de borgerlige i den økonomiske politik. Men regeringen håbede på, at vælgerne kom med, når opsvinget blev tydeligere.
Problemet er bare, at opsvinget ikke er blevet til det, man havde håbet på. Det har tabt pusten på det seneste.
Vælgerne skeptiske
Ser man på europæisk økonomi, som er afgørende for den danske, har der været nulvækst i eurozonen fra første til andet kvartal i år.
I Danmark kniber det med både eksporten, det private forbrug og den økonomiske tillid.
Det er tvivlsomt, hvor megen gang der når at komme i økonomien før valget. Og det er overvejende sandsynligt, at væksten i hvert fald ikke vil nå et niveau, der giver regeringen nogen afgørende fordel, når der skal stemmes.
Regeringens forsøg på at tale optimismen op med stadige meldinger om, at vi er på vej ud af krisen, har da også fået en ordentlig en over snuden fra vælgerne. 54,8 procent af vælgerne mener, at Danmark ikke er ude af krisen. Kun 29,9 procent vurderer, at krisen er slut. (Wilke/Jyllands-Posten)
Regeringen kan dog have et realistisk håb om, at den økonomiske udvikling ikke ligefrem bliver en møllesten om halsen på den. Frem mod valget, vil der formentlig blive tale om en vis økonomisk bedring, selv om den vil være langsom og begrænset.
Uafgjort med borgerlig hældning
Derfor kan Lars Løkke næppe heller regne med, at han kan blæse regeringen om kuld i valgkampen ved at angribe den på den økonomiske politik. Så dårligt vil vælgerne ikke synes, at det går.
Men med et opsving, der hakker i det, vil Løkke trods alt have gode muligheder for sit budskab om, at regeringen ikke har gjort nok for at styrke dansk økonomi, specielt de danske virksomheder.
Her hjælper det jo også, at vælgerne normalt er mest tilbøjelige til at tro, at de borgerlige er bedst til at styre økonomien.
Så valgkampen om den økonomiske politik tegner mest til uafgjort med en mindre hældning til fordel for de borgerlige.
Udlændingepolitik
Efter sommer er blå blok igen rykket fra rød blok i meningsmålingerne, og det er specielt Venstre, som begynder at kravle op af hullet efter Løkkes tøjsag. I den seneste måling er der en blå føring på hele 19 mandater. (Epinion/DR)
Meget tyder på, at det især er udlændingepolitikken, der har skabt et ryk hos vælgerne. Venstre høster på sit ny udlændingepolitiske udspil.
Den borgerlige valgkamp vil komme til at dreje sig om andet og mere end udlændingepolitik. Men udlændingepolitikken kan gøre en stor forskel, fordi den virkelig er i stand til at flytte vælgere på midten. Fra Socialdemokraterne til Venstre og Dansk Folkeparti.
Velfærd
Thornings bedste håb om at flytte midtervælgere den modsatte vej ligger i at føre en barsk valgkamp med anklager mod de blå om at svigte velfærden og de udsatte grupper i samfundet med deres nulvækst.
Men den bliver svær for Thorning. Det er jo ikke er kæmpestore beløb på de offentlige budgetter, der skiller de røde og de blå. Samtidig lider Thornings sociale profil alvorligt under de gamle løftebrud og den fortsatte ballade om dagpengene.
Og opsvinget vil næppe kunne sikre Thorning en ny periode ved magten.
