Jeg sidder her en varm juni dag i 2014 (32 grader i skyggen) og læser om de problemer, der er omkring kræftbehandlingen i Danmark og føler mig meget, meget heldig over at bo her i Sydfrankrig.
I sommeren 2012 på en rejse til Danmark mærkede jeg, at det ligesom strammede underst i højre side, hvor kanten af bh’en sad. Jeg mærkede efter der under højre bryst, men der var ingenting at mærke. Derimod var der en lille knude på størrelse med en stor ært på oversiden af brystet, som jeg ikke havde lagt mærke til.
Nå, men jeg havde lige i den eftersendte post modtaget invitationen til mammografi, som hernede tilbydes alle kvinder over 50 hvert andet år, så jeg ringede og fik tid til to dage efter vores hjemkomst til Frankrig.
Kræftbehandling i de varme lande
Det var først i september, og ganske rigtigt det viste sig, at der var en lille knude. For at være helt sikker foretog man også ultralydsscanning – og, ja, desværre, der var noget, der ikke skulle være der.
En uges tid senere fik jeg foretaget biopsi og en uge senere igen fik jeg resultatet: Brystkræft.
Allerede den 25. oktober – altså ca. halvanden måned senere – var jeg opereret på Val d’Aurelle i Montpellier, som er et meget stort forskningshospital, der udelukkende behandler kræft.
Det var en meget positiv oplevelse, og alle var utrolig venlige lige fra damen i cafeteriet, damerne i receptionen, damen i den lille salon, hvor man kunne bestille en paryk og købe tørklæder og til kirurgen, som opererede mig. Jeg mødte ikke et eneste fortravlet eller uvenligt menneske.
Operationen var en såkaldt brystbevarende operation, hvor man kun fjerner knuden og et lille område deromkring. Det betyder til gengæld, at man skal igennem et forløb med kemo med efterfølgende stråling og til sidst en fem-årig hormonkur.
Jeg skulle have seks gange kemo, og hver gang fik jeg, inden kemoen, en omgang japansk massage, hvor man masserer nogle punkter svarende til akupunkturpunkter i kroppen for at styrke kroppen generelt og i det hele taget give velvære.
Kemo-forløbet efterfulgtes af 36 gange stråling, kl. 14.00 hver eftermiddag – og det var kl. 14.00 hver gang – der var ikke mange minutters afvigelse.
Struktur gav tryghed
Under hele forløbet gik jeg ikke fra hospitalet uden at have en fast tid til næste undersøgelse, og når jeg var færdig hos den ene, så overleverede kirurgen til den opfølgende onkolog, og denne til strålelægen og igen tilbage til onkologen.
Jeg går fortsat til halvårlige kontrolundersøgelser og får foretaget mammografi en gang om året. Den første mammografi efter strålingen var svær at tyde på grund af udtalt arvæv, så da blev jeg samme dag sendt videre til scanning for at være helt sikker på, at der ikke gemte sig noget. Jeg kom til scanning fire timer efter mammografien og fik resultatet med det samme af lægen.
Jeg er så glad for, at jeg er i behandling i ”de varme lande”.
I. Nielsen, kræftoverlever, Sydfrankrig
Fru Nielsens mand har haft prostatakræft og ligeledes modtaget behandling i Frankrig. Læs hans beretning
her: https://denkorteavis.dk/2013/fransk-kraeftbehandling-er-langt-foran-danmarks/
