Trafikulykker påvirker de pårørende resten af livet. De efterladte vil altid opleve et stort savn, og børnene vil mangle deres forældre.
Således også denne brud, der mangler sine forældre ved en af livets store højtider.
En ny begyndelse
Det var en smuk forårsdag, med høj sol. Dannebrog blafrer lystigt i en let brise, landsbyens kirkeklokker kalder til bryllup. Den lille kirke er godt fyldt, ca. 150 mennesker er kommet for at se vielsen og ikke mindst bruden, som er opvokset her.
Bruden kommer ind.
Det er et drømmesyn, da hun med tvillingesøsteren ved sin side går op imod alteret. Der er ingen far til at følge hende op og heller ingen mor, der sidder på den første kirkebænk.
De to unge kvinder er forældreløse, en spritbilist dræbte mor og far for fem år siden. Forældrene ligger begravet her i denne kirke, hvor også bruden og hendes søster er døbt og konfirmeret.
Præstens tale handler om at leve sammen i medgang og modgang i glæde og i sorg, men siger han, det kender I to alt til. Sammen har I gennemlevet den allerstørste sorg, da brudens forældre døde, og sammen har I oplevet livets største glæde, da I sidste år fik jeres lille søn. I dag starter I en ny begyndelse som ægtepar.
Det var en tale som berørte alle dybt.
Efter vielsen gik brudeparret med deres lille dreng hen til graven, der var smukt pyntet med lys og blomster.
At se dem der med deres lille søn, som aldrig skal kende sin mormor og morfar, var et hjertegribende og vemodigt øjeblik midt i al glæden.
Taler med tanker
Bryllupsfesten var en prinsesse værdig; smuk og romantisk, et utal af indslag under middagen herunder ca. 20 taler, og der blev både leet og grædt, mens det stod på.
I så godt som alle taler både fra familie men også jævnaldrende venner blev savnet af brudens far og mor nævnt og ikke mindst den sorg og kamp, som det unge par havde været igennem og stadig dagligt må leve med. Det var rørende, vemodigt og smukt.
Ved midnat blev der sendt 75 rispapir lamper op i nattehimmelen alle fulgt af gode ønsker for brudeparret og i minde om den far og mor, der ikke kunne være med. Det var et fantastisk syn at se de lysende rislamper mod nattehimmelen. (Der var søgt om polititilladelse.)
Kl. 5 sluttede festen, brudeparret var taget hjem, gæsterne blev hentet af familie og venner og taxier kørte i rutefart. Da de sidste var kørt, stod der 20 biler på parkeringspladsen, så det var tydeligt, at anmodningen i indbydelsen ”Don’t drink and drive, tag en taxa hjem” havde haft sin virkning.
Eftertænksomhed
Da festen var lukket og slukket, sad vi på en bænk og nød solopgangen. Her slog det mig, at selvom der var gået mere end fem år siden tragedien, hvor en spritbilist dræbte vores to kære, så er det ikke alene os, den nære familie, hvis liv er dybt præget af sorgen og savnet, men også en masse mennesker som vi dårligt nok kender.
At se så mange unge mennesker, hvis syn på spritkørsel har ændret sig alene på grund af, hvad der er sket for deres venner, det gør indtryk, og synet af de 20 biler der stod tilbage efter en helt eventyrlig bryllupsfest var bare så skønt.
Det er nu vores håb, at det er en tendens, der breder sig som ringe i vandet, men det er nok for optimistisk – det er jo heldigvis ikke alle der mister nogen eller har en ven, der har mistet deres kære på grund af en spritbilist.
Lad os få en ny begyndelse
Man har i mange årtier forsøgt at komme spritkørsel til livs dog uden nævneværdigt held, derfor må der skrappere midler til.
Desværre forhindrede et EU-forbehold Folketinget i at vedtage en lov om alkolås i nye biler. I stedet har vi fået en ny lov, der fra 1. juni giver øget mulighed for konfiskation af spritbilisternes biler. Desværre ønskede man ikke at give mulighed for også at konfiskere lånte biler, hvilket betyder, at der nu er rigtig mange spritbilister der kører i konen, kæresten eller vennens bil for at unddrage sig muligheden for konfiskation.
Det kan vi altså ikke være bekendt, og den paragraf i loven bør laves om. Det ville forhindre mange drab på uskyldige begået af spritbilister.
Det er mit inderlige håb, at Folketinget vil kunne indse vigtigheden af sådan en ændring og gennemføre den, helst inden vi næste gang skal holde bryllup for tvillingesøsteren til denne brud.
Husker du?
Husker du dit bryllup? Husker du, da din far fulgte dig op af kirkegulvet? Og husker du din mor, der hele tiden måtte duppe øjne?
Det er enhver ung piges drøm, og det burde være enhver ung piges ret. Desværre er det ikke muligt for alle. Mine børnebørn og mange andre med dem får aldrig den drøm opfyldt, de bliver nok prinsesser for en dag, men mor og far er ikke en del af dette eventyr.
De blev de uskyldige ofre for en spritbilist. Sorgen og savnet forsvinder aldrig, den mildnes med tiden, men vil resten af deres liv være en byrde de uforskyldt må bære på.
Don’t drink and drive.
