Sir David Attenborough, 100 år – han advarer mod verdens befolkningstilvækst, der skabte overforbrurg og miljøødelæggelser

Getting your Trinity Audio player ready...

Den 8. maj 2026 fyldte Sir David Attenborough 100 år og blev fejret i Londons Royal Albert Hall for sit store arbejde for A Life On Our Planet – og for alle sine bøger, film og information på TV om livet på vores planet.

 

Et liv som vor generation er i færd med at ødelægge. Vi nærmer os the tipping point!

 

David Attenborough er kendt for sin rolige stemme, men han er også kendt for sin britiske humor – fra en beretning om, hvorledes en skildpadde parrede sig med en croc støvle, til hans alvorlige beskrivelser om havet, som står hans hjerte nær.

 

Hvis vi ødelægger livet i havet, ødelægger vi vores egen tilværelse – og vi er godt på vej.

 

Hans beskrivelser om dyr og deres liv på jorden har betydet meget for forståelsen af, hvor vigtigt det er at passe godt på biodiversitet, natur og miljø.

 

David Attenborough har gennem mange år været protektor for den britiske organisation Population Matters.

 

Han har bl.a. støttet ved at oplyse om sammenhængen mellem verdens befolkningstilvækst og miljøødelæggelser.

 

Et af hans kendte citater er: Alle vores miljøproblemer ville være lettere at løse med færre mennesker, og sværere – og til sidst umulige at løse med stadig flere mennesker.

 

Den nuværende generation af mennesker har skabt en næsten ødelagt verden, som den kommende generation skal genoprette. David Attenborough har håb, da de unge går ind for at løse problemet ved bl.a. genbrug og at forbruge mindre i modsætning til den nuværende generation, der vil skabe mere vækst og forbruge mere. Flere mennesker øger forbruget, og de fleste lande er i dag overbefolkede i forhold til deres bæredygtighed. Danmark ville være bæredygtig med 4 mio. indbyggere som i 1945-50 efter 2. verdenskrig. I dag er det danske befolkningstal over 6 mio.

 

Verdens befolkningstal var i 1950 ca. 2,5 mia. mennesker, hvilket er jordens bæredygtighed – og i 2026 er tallet steget til 8,3 mia. mennesker. Det tærer på jordens ressourcer. Der vil om ca. 50 år blive en nedgang i det globale befolkningstal, da flere kvinder får uddannelse og arbejde og ikke ønsker så mange børn, men indtil da vil den nuværende overbefolkning være til skade for jordens miljø, klima og nå at udrydde endnu flere af verdens vilde dyr, som aldrig vil komme igen.

 

Verdens vilde dyr er i stor krise. De seneste 50 år er antallet af jordens vilde dyr gennemsnitligt faldet 69%, og lige nu er op mod én million arter truede af udryddelse. Aldrig i menneskehedens historie har vi udryddet så mange af jordens dyre- og plantearter så hurtigt, som vi gør lige nu.

 

På klimatopmødet COP15 i København i 2009 skulle jeg medvirke på NGO niveau og kontaktede David Attenborough, om han ville deltage i min gruppe med fokus på 4 punkter:

1  Menneskepligterne (Human Responsibilities), der skulle supplere Menneskerettighederne

2  Overbefolkning/familieplanlægning (uden tvang)

3  Naturbeskyttelse/genplantning af skove

4  Energi/thorium atomkraft (ingen CO2)

Jeg fik et smukt håndskrevet brev fra David Attenborough, at han desværre ikke kunne deltage, da han skulle til en filmoptagelse, der foregik i Antarktis. Han var da 84 år og still going strong.

 

AI (kunstig intelligens) er på vej, og vi skal lære at bruge den nye teknologi, som kan aflaste mange mennesker i deres hverdag ved hjælp af robotter. Vi behøver ikke at være så mange mennesker på jorden, og vi har samtidig gjort os til herre over alle andre arter, som vi har udryddet. Vi har en klimakrise pga de mange mennesker, og vi har en biodiversitetskrise af samme årsag.

 

Copenhagen Atomics er på vej med atomkraft med små modulære reaktorer, der vil betyde rigelig, stabil og billig energi til både AI, el og varme, og de vil ikke ødelægge naturen, som vi ser i dag med solcelleparker og vindmøller på dyrkbar landbrugsjord, der ikke levner mange chancer for insekter til at bestøve vore afgrøder. Nu vil man indføre et totalt sprøjteforbud i landbruget aht. drikkevandet, men vi kan risikere at formindske udbyttet og dermed skade fødevaresikkerheden.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk

Del på Facebook