Putins magt er ikke, hvad den har været – det bliver afsløret ved Ayatollah Khameneis fald

Ruslands præsident Vladimir Putin Presidential Press and Information Office/TASS/Ritzau Scanpix)
Getting your Trinity Audio player ready...

Hele verden har fulgt dramaet omkring fjernelsen af Irans diktator, ayatollah Ali Khamenei. Denne begivenhed er naturligvis et alvorligt slag mod det totalitære iranske præstestyre.

 

Men den dramatiske udvikling i Iran har også store perspektiver for andre dele af verden. Den viser frem for alt, at Ruslands diktator, Vladimir Putin er en svækket mand. Han har mistet magt og prestige.

 

Putin viste sig ude af stand til at forhindre ayatollah Ali Khameneis fald.  Andre af Putins diktator-venner har mistet magt. Det gælder således Syriens fjernede diktator, Bashar al-Assad, og det gælder en anden Putin-ven og eks-diktator som Nicolas Maduro i Venezuela.

 

Putin formåede ikke at sikre deres magtposition.  Ali Khameneis’ brutale afsættelse fra magten understreger, at selv en diktator med Putins magt og prestige i ryggen ikke formåede at standse presset mod hans allierede, ayatollah Ali Khamenei.

 

Ayatollah Ali Khameneis fald og efterfølgende død er udtryk for et betydeligt nederlag og prestigetab for Putin. Den demonstrerer en alvorlig svækkelse af Putins magt. Her og nu er dette ikke direkte fatalt for Putin. Men det slider på hans renommé og prestige.

 

Tiden må vise, om det kan få mere vidtrækkende konsekvenser for den russiske diktator. Foreløbig sidder han ret sikkert i sadlen i Rusland, men hans internationale autoritet og indflydelse fremstår som klart svækket.

 

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, stikker fingeren ind, hvor det gør allermest ondt på den russiske diktator: “Putin har mistet tre af sine nærmeste venner på lidt mere end et år. Han har ikke hjulpet nogen af dem.” Underforstået: Han har ikke formået at hjælpe nogen af dem.”

 

Sagt på en anden måde: Den russiske diktator er ikke så magtfuld, som han gerne vil give indtryk af. Men brutal kynisme mangler han ikke. Og den har han i høj grad gjort brug af – også i forhold til Iran.

 

Det er tredje gang på få år, at Putin har måttet se til, mens hans og Kremls nærmeste allierede er blevet sat fra magten. Og den russiske diktator har ikke forhindret det, fordi han ikke har magtet at gribe ind med den fornødne kraft. Han har trykket sig og sat alt ind på selv at overleve.

 

Det gør han med stor og koldsindig kynisme og voksende brutalitet: “Hjælpe ayatollah-regimet?” “Hvem? Mig?” “Jeg ville jo gerne hjælpe, men det er ude af mine hænder.”

 

Men Putin kan ikke skjule, at Ayatollah Ali Khameneis fald og efterfølgende død er udtryk for et betydeligt nederlag.. Det demonstrerer en klar svækkelse af hans magt. Her og nu er dette ikke ligefrem fatalt for Putin, fordi det ikke rammer ham på hans centrale politiske mål. Men det slider på hans internationale renommé og prestige og dermed på hans autoritet.

 

Den aktuelle situation – senest ayatollah Ali Khameneis fald – ryster den russiske diktator. Han fortsætter som Ruslands hersker – her er hans position ikke for alvor anfægtet – og i den position har han fortsat betydelig magt og indflydelse i international politik.

 

Men Ruslands position er ikke, hvad den har været – hvilket jo også fremgår af de store russiske vanskeligheder i kampen mod Ukraine. Den hårde realitet for Putin er, at han ikke har reel chance for at vinde over en beslutsom alliance mellem Vesten og Ukraine.

 

Putin og hans hær er i forvejen svækket i krigen mod Ukraine.

 

Det beskriver den tidligere øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Europa, general Ben Hodges i en analyse.

 

 

Hård kritik fra respekteret general

Ben Hodges er en af USA’s mest erfarne og respekterede generaler. Han tror hverken på præsident Trumps forhandlingsstrategi eller på en russisk sejr i Ukraine-krigen.

 

Hodges siger uden omsvøb, at han hverken tror på Donald Trumps forhandlingsstrategi eller på en russisk sejr i krigen. Den højt respekterede general lægger netop luft til, at Ukraine-krigen håndteres, som om det drejede sig om en ejendomshandel.

 

Om Ruslands situation lyder det fra Hodges:

 

“Efter elleve års krig hænger Rusland fast i store vanskeligheder. De kontrollerer kun 20 procent af Ukraine, og den russiske økonomi er i alvorlige problemer.”

 

Hodges erklærer, at han hverken tror på Donald Trumps forhandlingsstrategi eller på en russisk sejr.  Generalen understreger, at Vesten må opretholde et kraftigt tryk mod Rusland, så Putin ikke får lov til at genvinde et stærkt fodfæste. Rusland vil udnytte enhver form for svaghedstegn fra ukrainsk side, lyder det fra eksgeneralen.

 

Vesten skal ikke vise svaghed

“Hvis Rusland fortsat får lov at holde 20 procent af Ukraine besat, hvis det får lov at styrke sin krigsøkonomi, og hvis det fortsætter med at tjene store penge på olieeksport, så vil det få russerne til at konkludere, at Vesten mangler viljen til at stå imod russisk aggression.”

 

“Hvis Ukraine derimod hævder sin suverænitet, og hvis man styrker sit forsvar over for russerne, er  risikoen for, at konflikten eskalerer, ringe” lyder det fra Hodges.

 

En mere optimistisk vurdering af udsigterne for Ukraine, end man måske kunne forvente.  Men det er altså under forudsætning af, at Vesten selv viser den fornødne styrke.

 

Hodges lægger op til, at krigen må fortsætte, “indtil Putin erkender, at han ikke kan vinde.” Hodges slår fast: “Efter elleve års krig kontrollerer Rusland kun 20 procent af Ukraine, og den russiske økonomi har altså alvorlige problemer.” Rusland fremstår ikke som nogen vinder.

 

Den amerikanske general er overbevist om, at der skal køres en hård kurs i krigen, så russerne ikke ligger under for den misforståelse, at den vestlige forsvarsvilje er vakkelvorn. Fred gennem styrke.

 

Sådan skal Vesten slå til mod Putin

Hodges nævner flere eksempler på, hvordan ukrainerne kan og skal gå hårdt til den russiske aggressor. Han nævner i den forbindelse de angreb på russisk gas og olieindustri, der gør ondt på både den russiske økonomi og den russiske forsvarsevne.

 

Men det kræver beslutsomhed og viljestyrke. Vesten skal være parat til en oprustning, der teknologisk og moralsk kan gøre virkelig ondt på de russiske styrker, som er sårbare over for vestlig teknologi og vestlig beslutsomhed.

 

Hodges kritiserer Trumps forhandlingsvilje over for Putin, der reelt er i betydelige vanskeligheder: “Efter elleve års krig kontrollerer Rusland kun 20 procent af Ukraine, og den russiske økonomi er i alvorlige vanskeligheder.”

 

Konklusionen fra Hodges: “Krigen vil fortsætte, indtil Putin må erkende, at han ikke kan vinde den.” Generalen vurderer,  at ukrainerne ikke vil acceptere en aftale, hvor de skal afgive land, som russerne ikke har været i stand til at erobre.

 

Skal man tro den erfarne og succesrige amerikanske general, vil ukrainerne være i stand til at slå væsentligt hårdere fra sig, end Putin har indset.

 

Denne situation bliver kun forværret af et svækket Iran.

Del på Facebook