|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den engelske historiker Arnold Toynbee skriver et sted: ”Et samfund i vanskeligheder har en tilbøjelighed til at anskaffe sig mere af, hvad det allerede har for meget af.”
Vi har en stor og helt ukontrollabelt varierende strømproduktion, og vil med det enormt dyre projekt ”Energiø Bornholm” tankeløst forøge denne produktion.
I slutningen af denne artikel citerer vi Energinet.dk, der anstændigvis nævner, dog uden at sætte tal på, at det ikke er gjort med at producere vindkraft. Vi skal også bygge systemer til backup.
Energiø Bornholm forudses at rumme havvindmøller med en nominel kapacitet på 3 GW.
Mølleparken hævdes at kunne levere strøm til 3,3 millioner danske husstande eller 4,5 millioner tyske.
En dansk husstands elforbrug er ikke nogen præcist defineret størrelse, men man rammer ikke helt ved siden af, hvis man anvender tallet 4200 kWh/år.
Der er 8760 timer på et normalt år, så de 4200 kWh/år svarer til et gennem snitsforbrug på 4200/8760 = 0,48 kWh/h = 0,48 kW.
0,48 kW*3,3 millioner = 1,6 millioner kW = 1,6 GW.
Man kan altså konkludere, at en møllepark med en kapacitet på 3 GW antages at yde 1,6 GW eller 53 % af sin nominelle kapacitet. Dette tal forekommer optimistisk. Den nyeste danske havmøllepark i Østersøen, Kriegers Flak, der blev indviet i foråret 2021, har en nominel kapacitet på 605 MW og ydede i 2022, 2023 og 2024 i gennemsnit henholdsvis 42 %, 46 % og 44 % af den nominelle kapacitet.
Månedsgennemsnittene varierede mellem 70 % og 14 % af den nominelle kapacitet. Der foreligger intet om, at husholdningernes elforbrug varierer på tilsvarende vis, så påstanden om de 3,3 millioner husstande er en sandhed med modifikationer.
Det er ikke tilstrækkeligt, at møllerne kan levere en bestemt gennemsnitlig effekt. De skal kunne levere den, når det behøves. Og ikke som vinden blæser.
Vi kender ikke timeydelserne for de enkelte vindmølleparker, men variationen i de østdanske havvindmøllers ydelse illustreres ved figur 1 og 2 herunder. Figurerne viser vindkraftens variation time for time i 3. og 4. kvartal 2025.
De østdanske offshore møllers nominelle kapacitet har i 2023, 2024 og 2025 været 1045 MW. Det ses, at møllerne ofte når meget tæt på den maksimalt mulig ydelse, og endnu oftere tæt på ingen eller næsten ingen ydelse.
Det forekommer meget usandsynligt, at fremtidens højere og større vindmøller, vil producere væsentligt mere stabilt. Men muligvis med en lidt højere gennemsnits ydelse i forhold til den nominelle kapacitet.
Men tallene for de eksisterende betydende mølleparker med møllestørrelser på henholdsvis 2,3 MW, 3,6 MW og 8,4 MW giver ikke grund til at antage, at møllernes effektivitet vokser ret meget med størrelsen.
Ovenfor har vi med nogen usikkerhed beregnet, at man antager, at de nye og større møller vil yde i gennemsnit 53 % af den nominelle kapacitet, hvor vi for Kriegers Flak har konstateret en gennemsnitsydelse på ca.45 % af den nominelle kapacitet.
Ingen forbruger, hverken en husholdning, en mælkebonde, en teaterdirektør eller en hvilken som helst industrivirksomhed, selv en PtX fabrik, vil kunne være tjent med en strømforsyning som den i figurerne 1 og 2 viste.
Så projektmagerne har et vigtigt spørgsmål at besvare: ”Hvor skal strømmen komme fra, når vinden ikke blæser?”
Det danske vindeventyr har været muligt, fordi vi kunne trække på norsk og svensk vand- og atomkraft, der i 2025 stod for ca. 20 % af vort strømforbrug. Dog varierende betydeligt, og med helt op til 90 % af forbruget den 6.-7. september 2025 mellem kl. 23 og kl. 01. Norge har meget direkte truet med ikke at ville forny kablerne over Skagerrak, så Danmark kan løbe ind i et problem
Figur 3 herunder, viser elforbrug og vind- + solydelsen i september 2025, og illustrerer tydeligt problemet:
Energiø Bornholm vil føje 10-15 % til ydelsen fra vind + sol, forudsat at kun 30% af ydelsen vil tilgå det danske elnet og resten det tyske, men ydelsen vil ikke være mere stabil. Så det vil stadig ikke være ganske let for Energinet.dk at sørge for dækning af strømforbruget til enhver tid. Og det vil ikke blive lettere hvis Norge trækker sig.
Jo større mængde variabel strømforsyning vi har i systemet, jo vanskeligere vil det naturligvis blive at trække den nødvendige mængde elektricitet fra nabolandene.
Det kan være interessant at sammenligne med Finland.
Kernekraften er utroligt stabil, vindkraften både ustyrlig og fuldstændig ustabil. Vi har ofte hørt, at atomkraft er bedst til grundlast. Vi er aldrig blevet orienteret om, hvad vindkraft er bedst til, men tør konkludere, at denne i hvert fald ikke er bedst til at holde forbrugerne stabilt forsynede med elektricitet.
I Finland får kernekraftværkerne lov til at producere svarende til over 90 % af deres kapacitet. Det gør de ikke i Frankrig, hvor man politisk har sat en grænse på ca. 350 TWh/år dvs. kun ca. 40 GW svarende til ca. 65 % af deres nominelle kapacitet på 61,4 GW. (Kilde: Anne Lauvergeon, ”Un secret si Bien gardé”)
Fik de franske a kraftværker lov til at arbejde med f.eks. 90 % af deres kapacitet ville de kunne yde 61,4*0,9 = 55 GW. I 2025 var deres ydelse 42,4 GW i gennemsnit.
Så de franske a-kraftværker havde en uudnyttet kapacitet på 12,6 GW.
Frankrig har nominelt 24,6 GW vindkraft og 21,2 GW solceller. I 2025 ydede vind og sol henholdsvis 4,9 GW og 3,5 GW i gennemsnit, tilsammen 8,4 GW. Sammenhold dette med den uudnyttede kernekraftkapacitet på 12,6 GW.
Ydelsen fra vind + sol varierede ukontrollabelt mellem 28 GW og 0,6 GW!
Vi ved ikke, hvad solceller koster. Men det kan ikke have kostet meget mindre end 20 milliarder kroner per GW vindkraft eller 500 milliarder kroner at bygge vindmøller med en nominel kapacitet på 24,6 GW og en ydelse på i gennemsnit 4,9 GW i 2025. Investeringen svarer til ca. 10.000 DKK per franskmand bare for vindmøllerne.
Ovennævnte Anne Lauvergeon, tidligere direktør for EDF, Electricité de France, hævder i ”Un Secret si bien Gardé”, at man for en brøkdel af hvad opførelsen af vindmøller og solceller har kostet, kunne have forøget de franske kernekraftværkers effektivitet til amerikansk niveau der i 2023 var 93% af den nominelle kapacitet.
Det franske elforbrug i 2025 var i gennemsnit 49,7 GW. Dog varierende mellem 28 og 84 GW. Toppene i elektricitetsforbruget ville nemt kunne klares med eksisterende vandkraft og olie/gas fyrede kraftværker.
Og atomkraft er særdeles regulerbar. De franske a-kraftværker kan både forøge og formindske ydelsen med ca. 6 GW per time, hvilket svarer temmelig præcis til de maksimale ændringer i forbruget. Hertil kommer så, at Frankrig har en vandkraft kapacitet på 20 GW, der hurtigt kan reguleres op og ned.
For 500 milliarder kroner kunne man få en hel del mere end 4,9 GW effektiv atomkraftkapacitet. Det er ikke sandt, at vindkraft er billig. Slet ikke når man medregner udgiften til backup.
Energiø Bornholm
På nettet kan man finde følgende, så vidt jeg kan se, skrevet af ”Energinet.dk” ”Energiø Bornholm er et centralt element i den danske energiplanlægning, hvor lagring af strøm (“ellagring”) og fleksibelt forbrug spiller en afgørende rolle for at balancere det fremtidige elnet”.
Her er de vigtigste punkter om ellagring i forbindelse med Energiø Bornholm:
• Rolle i systemet: Ellagring og fleksibelt elforbrug er nødvendigt for at sikre forsyningssikkerheden, når vejret ikke producerer strøm. Det er en del af løsningen på de “vejr- og transmissionschok”, hvor vinden ikke blæser i flere dage.
• Kapacitetsudvikling: Det forventes, at kapaciteten for ellagring (batterier) stiger eksplosivt frem mod 2030 (ca. 4.000 MW) og 2050 (ca. 6.800 MW) i det danske energisystem.
• Power-to-X (PtX): Øget elektrolysekapacitet, altså produktion af brint (PtX) fra overskudsstrøm, vurderes at kunne reducere behovet for direkte ellagring.”
Så vidt vi er orienterede indgår hverken energilagring eller PtX i de opgivne priser for projektet. Men begge dele vil blive voldsomt dyre og alt i alt koste langt mere end skabelse af en stabl elforsyning vha. af atomkraft.
En seriøs beskrivelse af lagringskapaciteten indeholder både en angivelse af hvor mange MWh batteriet rummer og en angivelse af hvor mange MW, det kan yde. Danmarks gennemsnitlige elforbrug er godt MW, så de 4000 MW og 6800 MW anført ovenfor svarer altså til fuld dækning af forbruget. Men disse tal siger intet om, hvor længe batteriet vil kunne levere denne strømmængde.
”Fleksibelt forbrug” har også en ilde klang, men er almindelig udbredt i Tyskland, der er for stort til at kunne klare sig med backup fra nabolandene.
”Nyhedsbrev Dansk Center for Energilagring den 25.03.2026
Ny regering kommer ikke uden om energilagring
“Danmark skal have en ny regering. En regering, der skal navigere i store og svære nationale og internationale udfordringer. En regering, der også skal foretage konkrete valg og prioriteringer, som kan bringe Danmark videre i den grønne omstilling samtidig med håndtering af spørgsmål om energiforsyning, fødevarepriser, sikkerhed og forsvar.
I DaCES har vi opbygget et helt unikt økosystem af ledende forskere og eksperter fra universiteter, videns-institutioner og erhvervsliv inden for energilagring og -konvertering i Danmark.
Ingen er længere i tvivl om, at energilagring udgør et centralt element i at skabe en grøn, modstandsdygtig og robust energiomstilling på tværs af landegrænser, sektorer og systemer, og som kan bidrage til at opnå europæisk uafhængighed og styrket konkurrenceevne.
Sammen med vores mange dygtige medlemmer kan DaCES som neutral og uafhængig platform levere kvalificeret viden, som er dybt forankret i vores forskningssamarbejde til vores politikere, myndigheder og øvrige interessenter om, hvordan en langsigtet planlægning af vores grønne omstilling skal se ud baseret på den viden og de værktøjer, vi kender i dag.
I DaCES ser vi frem til at arbejde videre med følgende strategiske tiltag sammen med en ny regering.”
Det er rart at få en tilståelse om, at sol- og vindkraft kræver backup. (Forfatterens bemærkning)
”Om Dansk Center for Energilagring
DaCES er en netværksbaseret og handlingsorienteret organisation med fokus på energilagring og energikonvertering. Med udgangspunkt i et ligeværdigt og tværgående samarbejde mellem de danske universiteter, GTS’er og forsknings orienterede virksomheder arbejder vi for at udvikle energilagring som en dansk styrkeposition til gavn for Danmark, danske virksomheder og den grønne omstilling.
Energilagring udgør en essentiel brik i omstillingen af vores energisystem, men det er også en kompleks opgave, der går på tværs af naturvidenskabelige forskningsområder, jura, økonomi, humaniora og samfundsvidenskab. I DaCES samler vi relevant viden, bidrager til at definere behovet for en langsigtet forsknings- og innovationsindsats og kobler forskningsinstitutioner og virksomheder sammen i konkret og missionsdrevet samarbejde.”
Læser man DaCES’ hjemmeside får man et klart indtryk af alle de gode hensigter, og af nødvendigheden af, at staten forsyner de mange involverede parter med forskningspenge til udvikling af et lagersystem.
Havde vi et energisystem baseret på privat foretagsomhed, ville man også kunne finde noget om lagerbehovet. Og dermed en mulighed for på et vidensbaseret grundlag at vurdere lagerbehovets størrelse og pris.
Det er ikke særlig vanskeligt at beregne den nødvendige lagerkapacitet. Man fører til lager, når der er overskud af vind- og solenergi og trækker fra lageret, når der er underskud. Man har ganske vist kun historiske data for produktion og ydelse at holde sig til. Men disse er trods alt meget bedre end løs snak om et lagersystems nødvendighed.
Endelig bør man indregne lagertabet, og finder så ud fra danske forhold, at lagerkapaciteten skal svare til ca. 10 døgns gennemsnitlig produktion!
For de tænkte 3 GW ved Bornholm med en gennemsnitlig ydelse på omkring 1,5 GW, vil lagerbehovet altså være 1,5*10*24 = 360 GWh. Den laveste batteripris vi har kunnet finde er ca. 100 $/kWh. Så et batteri vil koste omkring 240 milliarder kroner. Oven i de måske 100 milliarder kroner for møller + kabelforbindelse.
I alt 340 milliarder kroner for 1,5 GW elkapacitet.
For dette beløb vil man kunne få 4-6 GW atomkraft. Mindst!
Mine beregninger vil naturligvis kunne anfægtes. Men kunne politikerne ikke i det mindste bede DaCES om at fremlægge en beregning, inden man begynder at hælde forsknings- og andre penge ud på et tvivlsomt energisystem?
Nekrolog….
