|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
HELHJERTET STØTTE TIL IRANERNES FRIHEDSKAMP – BÅDE HER OG I IRAN.
Jeg møder ofte udlændinge – især iranere – der støtter Dansk Folkeparti.
De er flygtet fra islamismens undertrykkelse og præstestyrets diktatur i Iran.
Nu ser de med egne øjne, hvordan den samme islamisme slår rod i Danmark – med venstrefløjens og Socialdemokratiets accept: bønnekald og kønsopdelte møder under kommunalvalgkampen er blot de seneste eksempler.
Disse frihedskæmpere ved præcis, hvad der sker, når religion bliver politik: Kvinders rettigheder knuses med tørklæder og vold. Derfor støtter de Dansk Folkeparti, der kæmper for et frit, sekulært og dansk Danmark. Jeg er stolt over deres valg.
Iranerne viser vejen: Efter 50 års islamistisk tyranni rejser de sig nu i Tehrans gader mod Mullah-styret. Kvinder smider tørklædet og risikerer livet for frihed. Deres oprør er ikke kun Irans – det er også vores inspiration i Danmark.
Lad os lytte til disse frihedselskere, når de advarer mod imamer, der prædiker had, og politikere, der giver efter for islamisk særbehandling.
Kampen i Teherans gader er den samme som vores herhjemme: Mod islamisme, for frihed, lighed og retten til at være sig selv – uden at blive fremmede i eget land.
De har min fulde respekt. Vi kæmper den samme sag – både her og i resten af verden.
Kilde: Opslag på Facebook