|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Dåb og konfirmation i dagens Danmark 2.0
af Visti Christensen
Det er sjældent, at pressen skriver om kristendom og kirke, skønt kristendommens etiske fordring, dens moral og æstetik, er grundlaget for traditionel dansk kultur. Men når det undtagelsesvist sker, afsløres det, at kirken er et diffust begreb og et fravalgt fremmedlegeme i danskernes hverdag og tankegang.
Konfirmation og dåb
Nu er store bededag jo afskaffet. Dagen, hvorpå de fleste unge traditionelt førhen blev konfirmeret. Og da nogle politiske partier fortsat ønsker dagen genindført, har pressen fundet det interessant at fortælle, at et stigende antal unge, der ikke blev døbt som spæde, nu ønsker at blive døbt forud for konfirmation.
Farvel til kirken
Folkekirkens medlemstal er i de seneste tiår faldet markant. Og sandheden er, at flere og flere etniske danskere har ment, at kristentro kun var et spørgsmål om at tænke på Vorherre bare en gang imellem. F.eks. ved barnedåb, der ansås som en slags éngangsvaccination, og konfirmation som et rutinetjek.
Udskudt dåb
Denne tynde opfattelse har fået moderne danskere til at springe dåben over. Og for et halvt århundrede siden blev konfirmationsundervisningen noget andet end blot en bekræftelse af dåben og en oplæring i Jesu befalinger og anbefalinger. Og her er 48 lovpligtige undervisningstimer jo langtfra nok.
Devalueret undervisning
De barnedøbte, som ville konfirmeres, skulle have fri til undervisning hos præsten inden for normal skoleundervisningstid. Som i praksis betød morgentimer. Men reglen bisattes i al stilhed af daværende kirkeminister Bertel Haarder, som skriftligt overfor mig, gemte sig bag skoleforældrebestyrelserne.
Dåb forud for konfirmation
For nylig har pressen skrevet om, at mange unge, der ikke blev barnedøbt, nu vælger at blive døbt, før konfirmationen. Ikke fordi de unge nødvendigvis er blevet mere troende, men af utallige andre grunde. F.eks. at forældre havde meldt sig ud af folkekirken, men dog godt ville give dem en konfirmationsfest.
Bedømmelse udefra
Den tidligere hindu: Sundhar Singh, blev som voksen omvendt til kristendommen. Og under rundrejser i Vesten blev han spurgt, hvordan han oplevede kristendommens indflydelse. Han svarede, at de kristne her lignede smukke sten på havets bund. Omgivet af vand, som ikke var trængt ind i stenen. Sådan er alle omgivet af Evangeliet og kirker overalt, men budskabet er ikke trængt helt ind i hjerterne.
Voksendåb
Dåb forud for konfirmation er reelt set en voksendåb. En bekendelsesdåb, pga. egen slutning. Og det er ikke den evangelisk-lutherske kristendoms lære om dåben. Den tilsiger os nemlig Guds nåde ufortjent som gave. Men jo mindre konkret viden, man har om den kristne lære, jo nemmere er det at finde den overflødig. Og de unge udtaler da også selv, at de i dåbsanledningen hverken tror mere eller mindre på Gud end før, men at deres oplæring i troens lærdomme mest har praktiske og humane relationer.
Valget af dåb
De unge ved selv, at de i konfirmationsalderen er kommet til ’Skelsår og alder’, og kan skelne mellem godt og skidt, ondt og godt, gode og dårlige forældre, ja og nej. Så deres valg begrundes ofte af, at de vil følge fællesskabet med barnedøbte kammerater ind i de voksnes rækker. Og hvis præsterne tilbyder fælles dåbsgudstjenester, eller indbyder direkte ind fra gaden til dåb, så er konfirmationsfesten ligetil.
Lidt akavet
Flere omkring døbefonten er fint. Så føler man sig ikke alene og akavet. Og frygten for at komme til at grine under seancen, overvinder man. Og er konfirmationstøjet anskaffet, og forældrene har sagt, at de ikke vil presse én til noget, så er gruppepresset fra veninders dåb småting. Og har forældrene så tilmed har lovet, at man under alle omstændigheder får en fest med gaver, penge og det hele, så er alt ok. Og det uanset dåb eller ej. For fester med gaver er rart. Også uden Dåbens gave, som ikke koster noget.
