|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
AE – ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD
Den nye regering vil målrette et fagligt løft af de 100 mest udfordrede folkeskoler, og det vil især komme landkommuner til gavn, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der et stort sammenfald mellem områder med mange faglige udfordringer og områder, hvor der er mange familier med lave indkomster.
Der er stor forskel på, hvor de 100 fagligt mest udfordrede folkeskoler ligger, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Ervervsråd (AE). Særligt blandt Syd- og Vestsjællandske kommuner går en stor andel af eleverne på en af de fagligt udfordrede folkeskoler.
FOLKESKOLEN
Der er store geografiske forskelle på, hvor mange børn der går på de mest fagligt udfordrede skoler, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Uddannelsesstatistik.dk.
Det er særligt i landdistrikter i Syd- og Vestsjælland og en række jyske kommuner samt kommuner på den københavnske vestegn, at der går mange elever på de 100 folkeskoler, hvor der er den største andel af eleverne, der ikke består både dansk og matematik.
“Der er enorme forskelle fra kommune til kommune på, hvor mange elever der går på de mest trængte skoler. Selv inden for et relativt begrænset geografisk område som hovedstadsområdet er det nærmest nat og dag,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”De faglige udfordringer i folkeskolen er størst i mange af de kommuner, hvor der også er mange andre sociale udfordringer, og det kan gøre det svært for kommunerne og skolerne at løfte det faglige niveau uden ekstra ressourcer,” siger Troels Lund Jensen.
Særligt de fattigste børn har det fagligt svært
På landsplan var det hver niende folkeskoleelev der ikke bestod både dansk og matematik i 9. klasse i 2025, men bag tallet ligger en stor social slagside.
Blandt børn fra de fattigste 20 procent af familierne var det næsten hver fjerde, der ikke bestod dansk og matematik. Og det kan også ses på landkortet. I kommuner, hvor der er mange lavindkomstfamilier, er der samtidig også en høj andel af folkeskoleeleverne, der ikke består både dansk og matematik.
”Det bliver sværere og sværere at klare sig i folkeskolen, hvis du kommer fra et fattigt eller uddannelsesfremmed hjem. Den negative sociale arv i skolesystemet bliver kraftigere i disse år,” siger Troels Lund Jensen.
”Folkeskolens faglige udfordring ser forskellig ud fra kommune til kommune og skole til skole. Derfor giver det god mening, at der nu bliver sat målrettet ind på de skoler, hvor udfordringerne er allerstørst,” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
- På 100 folkeskoler er det mere end hver femte elev, der ikke bestod både dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøver i 2025.
- De fagligt mest udfordrede skoler ligger primært i landkommuner og særligt i Syd- og Vestsjælland.
- Knap hver fjerde elev fra de fattigste 20 procent af familierne bestod ikke både dansk og matematik i 2025.
- Der er en tydelig sammenhæng mellem andelen af elever fra lavindkomstfamilier i en kommune, og andelen af elever, der ikke består både dansk og matematik.
- Det er vigtigt at fokusere investeringer i folkeskolen til de områder af landet, hvor allerflest ikke lykkes med at bestå dansk og matematik.
