Trump, Told og Verdens Vankundighed

Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

Nu er Toldskolen med eksaminer for længst nedlagt. Men for en pensioneret Overtoldassistent med den 7-årige uddannelse bag sig, er det overmåde trist at være vidne til den hovedløse jagt, som pressen og politikere verden over har indledt mod Trump. Som om han var dyret i alle åbenbaringer. For selvom man ikke kan lide alle hans ideer, så er han og Musk nu hverken fejlfrie eller verdens værste slyngler.

 

Unødig frygt

Det er altid beskæmmende, når kommentatorer, der fremstilles som eksperter, vil belære os andre om ting, de ikke selv har grundlæggende viden om. Med utallige nye ord og begreber, man ynder at overgå hinanden med i artikel efter artikel. Begreber som toldkrig, finanskrise, aktiekollaps, gengældelsestold, Verdensøkonomisk sammenbrud, verdens ende og Covid-sammenligninger, er helt ude i hampen.

 

Told er såre enkelt

Told er en afgift, der pålægges varer, importeret fra andre lande. Der findes to slags told: Finanstold og beskyttelsestold. Den første pålægges med det eneste formål at skaffe flere penge i statskassen, mens beskyttelsestold er en afgift, der pålægges varegrupper, som produceres billigere i udlandet – evt. med skjult statstilskud – og som skal beskytte landets egenproduktion af en lignende varer. Et eksempel var den manufakturtold, der i forrige århundrede skulle beskytte vor egen tekstilproduktion i Herning.

 

Handelsbalance

Formelle, bilaterale (tosidige) traktatmæssige handelsaftaler bliver erfaringsmæssigt overholdt. Men hvis en samhandel mellem frie nationer gror skævt pga. for store forskelle i toldsatser, vil den kloge

selvfølgelig reagere og forsøge at rette op på ubalancen. Det har folk selvsagt alle steder – og til alle tider – benyttet sig af. Derfor handler Trump, som han gør nu, mens hele verden historieløst udtaler sig som den blinde om farverne, spiller hellige, og vil finde andre syndebukke end sig selv.

 

EFTA og EU

I midten af forrige århundrede dannede man EFTA (Europeen free trade association), som en aftale om toldfri samhandel de syv medlemslande imellem. Men desværre blev ’De Syv’ overhalet inden om af ”De Seks”, oprindelige EEC (Kul- og Stålunionslandene), senere EF og nu EU. Men også så dengang var danske politikere fascineret af store armbevægelser og andet og mere end samarbejde om handel. Den oprindelige Romtraktats Præambel talte om et samarbejde, der uden ophør skulle gøres snævrere.

 

Fred og ingen fare

Det tiltalte lande i Den kolde Krigs dage så meget, at man glemte at tænke selv, men overlod til EU at udvikle sig udemokratisk og overbureaukratisk, med en stærk indavl og overbevisning om, at EU alene ville præstere fornuftige fremtidsløsninger, som alle medlemslande kunne goutere. Og det uagtet, hvor dyrt det ville kunne blive med krudt og kugler, EU-hær, Klimaforandring, import af muslimer, krumme agurker, åbne grænser og mere plastik på engangsflasker.

 

Europas undergang

Alle de gode ’sidegevinster’ ved EU-samarbejdet, er nu blevet synlige. Momssnyd trives, velmenende erklæringer om menneskerettigheder, overnationale domstole, kriminalitetens frie bevægelighed over grænser, etc., som opløser vore forsvarsløse demokratier indefra. Til overraskelse for travle politikere, men ikke for folkets flertal, der hver dag ser det. Men det anfægter ikke store ånder, der har ærefulde hverv, og samles på bonede gulve. Om ting, der handler om europæiske værdier, som ingen længere ved, hvad er, eftersom kristen tale om næstekærlighed er uden sandhedsvinkel. Undtagen i Ungarn.

 

Trump eller Musk

På det seneste bliver det nu udlagt, som om Musk og Trump er uenige, når Musk foreslår 0 told mellem EU og USA. Men det er blot en ganske enkel udligning af handelsbetingelserne, hvor den ene part ikke ’snyder’ den anden. Begge personer er verdensmestre i handelsbetingelser og ditto balancer. Men også det, får verdenspressen og dygtige politikere udlagt derhen, at endelig er de to nu blevet uenige, og at de nu – endelig – og er ved at komme til verdensopinionens ’fornuft’. Men også det er en fejlslutning.

 

EU’s visdom

Alligevel vil EU’s 27 handelsministre nu drøfte, om man skal straffe USA med kød- eller IT-told. Det er som at lave vinterforanstaltninger forud for forår og sommer. Altså tror man mere på de urealistiske

Drømmesyner end på sund fornuft. Man overlader mere og mere til EU’s verdensherskerdrømme end på realittssans. EU’s Handelsministre skal nu igen spilde tid på møder om modsvar til Trump.

 

Toldsats 0

Elon Musk og Donald Trump er mere klartseende end hele den vestlige verdens kloge analytikere og politikere tilsammen. En frihandelszone mellem EU og USA er en god ide. Toldsats på 0 begge veje er det samme som 20 % hver vej. Enkelte røster, der endnu ikke er blevet blacklistet af Facebook eller den danske presse, fortæller, at de foretrækker Trump fremfor Ursula von der Leidens diktatur-union. Hun vil, at EU skal slå igen på USA, og Frankrigs premierminister raser, kalder toldkravene for en universel global krise, da toldkrig sætter verdensmarkedet i brand, og at BNP i Frankrig vil falde med 0,5 %.

 

Summa summarum

Hvem var det, der formulerede de dobbelttydige ordspil: ”Enhver er sig selv nærmest”, – og hvem kan med rette modsige, at egoismen er den værste kræftsygdom i verden, da den ikke kan helbredes? Snyd og bedrag, ondskab, krig og løgn er kommet for at blive, og derfor forudsagde Newton for længe siden, at verdenshistorien vil finde sin bratte afslutning i år 2060.

Del på Facebook