|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
For venstrefløjen, medierne og ikke mindst for vores to statsradiofonier betyder ’Remigration’, at alle alternativt pigmenterede medborgere skal have et spark i rumpetten og ud af vagten. Dermed stempler det politisk korrekte samfund Dansk Folkeparti, Rassamblement National, AFD og andre grundborgerlige partier som racistiske, fascistiske og – værst af alt – islamofobiske. Fordømmelsen af remigration følges op af det neo-marxistiske Wikipedia, der definerer remigration som” et begreb, der særligt bruges af højreradikale i Europa om en form for etnisk udrensning af ikke europæiske udlændinge, eksempelvis fra Mellemøsten og Nordafrika, som skal sendes til et såkaldt oprindelsesland uanset, hvor de er født og opvokset”. Tag den Morten Messerschmidt!
Ingen af de lyserøde borgerlige partier i Danmark ønsker at tage stilling til remigration eller, hvad det overhovedet går ud på. Hvis Konservative og Venstre støtter remigration, ender de i P1 Debat og TV-avisen som islamofober, som er det værste, man kan være i dagens Danmark. Og hvis de blankt afviser remigration, har de som borgerlige forbrudt sig mod ’den stramme udlændingpolitik’, hvis effekt indtil nu har været en uhæmmet tilstrømning af migranter fra islamiske kultursamfund. I stedet har de såkaldt borgerlige sat sig klynkende og hændervridende på plankeværket, mens de venter på det sædvanlige folkelige kompromis, som ikke skader nogen, som alle kan tilslutte sig, og som ikke ændrer noget som helst.
Konkret har Dansk Folkeparti fremlagt et forslag til remigration, som har fået mange hug i medierne og på Christiansborg. DF foreslår, at alle kriminelle udlændinge og migranter, der ikke er selvforsørgende udvises. Statsborgerskaber, der er tildelt de seneste 20 år revurderes for fejl og svig. Statsborgerskabet annulleres, hvis det er tildelt under falske forudsætninger. Statsborgerskaber tildelt inden for de seneste otte år genbehandles på nye og strammere vilkår. Hvis ansøgeren har islamiske holdninger til demokrati og retsstat, kan statsborgerskab afvises.
Det er en dominerende doktrin i den islamiske ideologi, at alle muslimer er permanente ofre for undertrykkelse og diskrimination og vil være det, indtil Allahs profeti går i opfyldelse, og hele verden bekender sig til islam. Samira Nawa, der ud over at være næstformand hos de Radikale også er en af Islams Good Willl-ambassadører og ’influencers’ i Danmark fik straks i en debat i DR’s Deadline fremstillet sig som offer for remigration. Nawas forældre indvandrede fra Afghanistan i 1980erne, hvilket fik Samira til at stille det anklagende spørgsmål: ” Mine forældre har boet i Danmark i mere end 30 år, skal de hjemsendes til det Afghanistan, de flygtede fra?” Og Berlingske fik gesvindt gravet en bosnisk født kvindelig læge frem fra anonymiteten. Hun var selvforsørgende, dansk gift og dansk talende, altså en rigtig præmiemigrant. Alligevel stillede hun spørgsmålet til den onde Messerschmidt: ” Min egen mor er pensionist og har ikke dansk statsborgerskab. Skal hun sendes tilbage til Bosnien efter 30 år i Danmark?”
Med sådanne eksempler kommer debatten om remigration ingen vegne, fordi medierne altid vil lukke diskussionen med spørgsmålet. ”Og hvilke svage grupper skal remigrationen så gå ud over?” DF’s forslag rummer konstruktive og samfundsnyttige elementer, men desværre også punkter, der er skadelige og urimelige, og som vil føre til, at hele debatten om remigration som sædvanlig ender i perfide og uforsonlige personangreb. Vi kan ikke lade en kommende lov om remigration indeholde bestemmelser med tilbagevirkende kraft. Vi har dummet os i generationer, og det er vores egen skyld, at indvandring og integration er endt som en væg-til-væg fiasko. Disse omfangsrige fejltagelser kan vi ikke smøre af på migranterne, men må selv æde konsekvenserne, selv om det gør ondt. Når politikerne har uddelt statsborgerskaber til migranter fra islamiske kultursamfund mere ukritisk og rundhåndet, end de har tildelt førtidspensioner, har vi udelukkende os selv at takke for det.
Vi sidder som samfund med titusinder af klienter indvandret fra islamiske områder, som i årtier har levet af overførselsindkomster milevidt fra arbejdsmarkedet. Vi kan ikke hævne os på et socialt problem, vi selv har skabt. Vi er nødt til at frede hele denne omfangsrige ’sølvbryllupsgeneration’ af klienter, som vi selv har fremtryllet ved aldrig at stille krav eller gennemføre kontrol. Vi hænger socialt på vores egne fejl og forsømmelser og må fortsat betale gildet for den ældre islamiske pensionistarmé.
Det er særdeles både retfærdigt og samfundsnyttigt, at gennemføre en lovgivning, der hjemsender udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv eller er straffet med fængsel. Alt for mange har fået dansk statsborgerskab uden at opfylde gældende regler. Det kan vi ikke gøre om på. Vi må lade dem beholde de rettigheder, vi har tildelt dem og selv betale dummebøden.
Det er derimod rimeligt, at vi kræver en opstramning af indfødsretten, så dansk pas kræver selvforsørgelse i ti år, flydende dansk i skrift og tale samt en skriftlig afsværgelse af sharia -doktrinen. En sådan lov om remigration for konkret definerede grupper af migranter ville sætte en stopper for den uhæmmede tilstrømning af klienter, der aldrig kommer i arbejde. De elsker vores penge, men hader vores demokrati, retsstat og levevis. Mødrene til den bosniske læge og Samira Nawa kan fortsat glæde sig over det gode liv i Danmark , og vi andre slipper for at høre på deres ideologiske klagegråd. Alene det bærer lønnen i sig selv.
Så ja til remigration, hvis den er begrænset, retfærdig og kun gælder fra lovens ikrafttræden. Den vil ikke være løsningen på vores selvskabte migrant problem, men et vigtigt skridt på vejen.
5. december 2025
