|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Udvisning efter udstået straf er ikke længere et effektiv våben til bekæmpelse af kriminelle klanfamilier.
Det fremgår af den længe ventede registrering af kriminelle klanfamilier, som Rigspolitiet nu har færdiggjort og sendt til Folketingets Retsudvalg.
Af redegørelsen, som Den Korte Avis har fået indblik i, fremgår det, at Rigspolitiet har registreret i alt 35 klanfamilier med tilsammen 636 medlemmer.
Blandt de 35 familier er der 119 familiemedlemmer, der begår alvorlig eller organiseret kriminalitet.
Det svarer ifølge Rigspolitiet til godt en fjerdedel af de voksne familiemedlemmer.
Ligeledes viser Rigspolitiets registrering, at ud af de 35 familier er der 12, som har mindst 20 voksne medlemmer.
Næsten halvdelen har dansk statsborgerskab
Ud over antallet af familieklaner og deres omfang, viser redegørelsen også, at udvisning som et effektivt våben mod familieklanerne ikke er så effektivt, som hidtil antaget.
Ud af de i alt 636 klanmedlemmer har næsten halvdelen eller i alt 302 som nævnt dansk statsborgerskab, medens de resterende 334 familiemedlemmer er statsborgere i ikke mindre en 17 forskellige lande.
Blandt de udenlandske medlemmer af familieklanerne i Danmark kommer de fleste fra Irak, Serbien, Jugoslavien, Sverige, Kroatien, Holland og Italien.
I alt 274 medlemmer af familieklanerne er statsborgere i et af de ovennævnte lande, fremgår det af Rigspolitiets redegørelse.
Over halvdelen er baseret i Aarhus og København
Familiernes geografiske tilhørsforhold er defineret ud fra den politikreds, hvor hovedparten af familiens medlemmer har folkeregisteradresse.
Således er de 35 kriminelle familieklaner fordelt hos:
Østjyllands Politi med 13 klaner
Nordsjællands Politi med 8 klaner
Københavns Politi med 6 klaner
Sydøstjyllands Politi med 3 klaner
Syd- og Sønderjyllands Politi med 2 klaner
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi med 2 klaner
Fyns Politi med 1 klan
Således er nu halvdelen af Danmarks 12 geografiske politikredse belemret klanbaseret familiekriminalitet.
Når en kriminel adfærd i en familie går i arv
I sin redegørelse til Folketingets Retsudvalg oplyser Rigspolitiet, at man har arbejdet ud fra følgende definition af en kriminel familieklan:
”En kriminel familie er en familie, som kan siges at have en kriminel kultur – i form af kriminel adfærd – som går i arv. Den kriminelle kultur kommer til udtryk i, at en stor del af familiens medlemmer – fordelt over mindst to generationer – enten er organiserede kriminelle og/eller vanekriminelle,” skriver Rigspolitiet og fortsætter:
”Der kan både være tale om familiemedlemmer i den inderste familiecirkel eller i den udvidede familie.”
Arbejder videre med registreringen
I andet trin af arbejdet med det nationale overblik, som registreringen kaldes, har Rigspolitiet igangsat en kvalificering af resultatet af den databaserede analyse i dialog med politikredsene.
I det arbejde indgår blandt andet overvejelser om familiernes størrelse, omfanget og alvoren af den begåede kriminalitet samt de ressourcer, som politikredsene bruger på at håndtere den pågældende kriminelle familie, hedder det i Rigspolitiets redegørelse til Folketingets Retsudvalg.
Kriminelle familier koster kommunerne dyrt
Ikke blot kriminelle familieklaner, men kriminelle familier i det hele taget koster kommunerne dyrt.
Af et notat fra et notat fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune fremgik det i april i år, at otte bandekriminelle familier siden 2009 har kost kommunen lidet over en kvart million kroner, eller i alt 226,8 millioner.
Fra Aarhus Kommune kommer der lignende meldinger.
Her har blot en enkelt kriminel familie bestående af ti medlemmer siden 2009 kostet koster kommunen ialt 64 millioner kroner, og det vel at mærke kun for ”anbringelser og andre foranstaltninger” på socialområdet.
Dertil kommer fuld offentlig forsørgelse i hele perioden plus statens udgifter til politiets opklaringsarbejde, domstole, beskikkede advokater og fængselsvæsen.
Og som nævnt hænger Danmark på næsten halvdelen af medlemmerne af de kriminelle klanfamilier takket være et Folketing, der har givet dem dansk statsborgerskab.
