Den forhastede udfasning af kernekraft, har gjort Tysklands elektricitet til den dyreste i Europa og svækker landets – og i sidste ende Europas – energisikkerhed

Cooling towers of an atomic power plant
Getting your Trinity Audio player ready...

af Drieu Godefridi

 

Produktionen af sol- og vindenergi falder drastisk under ugunstige vejrforhold. Det sker reelt hvert år. Disse forhold har imidlertid nu langtrækkende økonomiske og miljømæssige konsekvenser, hvilket afslører ulemperne ved en energipolitik baseret på uregelmæssig vedvarende energi. Hvorfor forbruger Tyskland, der har et af de største CO2-aftryk, nu den dyreste elektricitet i Europa? Hvordan mistede landet sin energimæssige uafhængighed?

 

Tyskland har i løbet af de seneste femten år investeret massivt i sol- og vindenergi, alt imens landet har ødelagt sine egne kernekraftværker. I 2023 stod vedvarende energi for 55% af elproduktionen i landet. I 2022 var det kun 48%.

 

Hovedparten af den vedvarende energi, 31% af den totale produktion, er kommet fra vindkraft, fulgt af solkraft med 12%, biomasse med 8% og andre vedvarende kilder som vandkraft med de resterende 3,4%. I 2024 stod vedvarende energi for næsten 60% af Tysklands energiproduktion i første halvdel af året. Dette produktionsniveau er imidlertid udjævnet over en given periode og afspejler ikke krisetider såsom “Dunkelflaute”.

 

Dunkelflaute

Dunkelflaute, der betyder “flad, mørk ro”, er karakteriseret ved en samtidig mangel på vind og sol om vinteren, hvor efterspørgslen på elektricitet i Tyskland er på sit højeste. Disse forhold varer fra nogle få dage til adskillige uger, hvor vind- og solenergiproduktionen somme tider falder til mindre end 20% af kapaciteten, og somme tider til ingenting. Den 12. december 2024 var Tysklands elproduktion fra vind- og solenergi for eksempel 1/30 af efterspørgslen.

 

Politikken for vedvarende energi ville være holdbar, hvis den var baseret på en vedvarende energikilde – uanset vejret – såsom kernekraft. I 2011, i kølvandet på Fukushima-ulykken, besluttede Tyskland imidlertid pludseligt at udfase kernekraft og gradvist lukke fuldt funktionsdygtige kernekraftværker. Beslutningen reducerede landets evne til at producere stabil, forudsigelig elektricitet og gjorde i stedet opvarmning, nedkøling med videre grusomt sårbart over for udsving i kilder til vedvarende energi. Kort sagt så går lysene ud, når der hverken er vind eller sol i Tyskland.

 

Udfasningen af kernekraft har gjort Tyskland ude af stand til at være selvforsynende med energi, især under Dunkelflaute. Landet importerer elektricitet i stor stil fra Frankrig, Danmark og Polen og må bruge stenkul og brunkul for at producere elektricitet. Tysklands massive import af elektricitet medfører også en kolossal stigning i elpriserne hos naboerne.

 

Priserne er svimlende. I 2024 var forbrugspriserne i Tyskland de højeste i Europa, med 400 euro/MWh og op til 900 euro/MWh under Dunkelflaute-perioder, sammenlignet med et langt lavere europæisk gennemsnit. Til sammenligning var den gennemsnitlige pris i det kernekraftforsynede Frankrig og Finland 250 euro/MWh i den samme periode (2024). I USA er priserne 30% lavere end i Frankrig. Hvordan er alt dette “bæredygtigt” for Europa?

 

Men det er “for planetens skyld”, ikke sandt? Så langt fra. På trods af Tysklands engagement i såkaldt grøn energi, har landet stadig et stort CO2-aftryk grundet dets øgede afhængighed af stenkul og brunkul for at dække energiunderskud. I 2024 var landet fortsat den andenstørste udleder af CO2 per energienhed produceret i Europa, og en betydelig andel af energien kom fra fossile kilder. Ti gange mere CO2 per produceret energienhed end Frankrig.

 

Økonomiske og geopolitiske konsekvenser

Tysklands høje elpriser fører til en udflytning af industri, da virksomheder søger steder, hvor elpriserne er mere overkommelige. Hvordan kan man overleve, når man betaler tre gange mere for elektricitet end ens konkurrenter? (Naturgaspriserne er endnu værre: De er fem gange højere i Europa end i USA.)

 

Hele segmenter af Tysklands stolte industri kollapser. Vi husker kun de store navne – VWBASFMercedes-Benz – men hver eneste store virksomhed, der forsvinder eller indskrænker, river en myriade af små og mellemstore virksomheder med sig i faldet. Energikrævende sektorer, såsom metallurgi og kemi, er særlig hårdt ramt.

 

Endelig har Tysklands øgede afhængighed af energiforsyninger fra landets naboer skabt spændinger i Europa. Høje elpriser i Tyskland videregives til nabolandene, hvilket gør elektricitet uoverkommelig dér og skaber voksende frustration. Der opstår diskussioner i Europa om tilbagetrækning fra visse energiaftaler, især dem relateret til import af elektricitet.

 

Dunkelflaute er kort sagt et symptom på en dyb energikrise, der er forårsaget af en ideologisk, autoritær, irrationel og fejlslagen energiomlægning. Afhængighed af upålidelige energikilder (vind, sol), kombineret med den forhastede udfasning af kernekraft, har gjort Tysklands elektricitet til den dyreste i Europa og svækker landets – og i sidste ende Europas – energisikkerhed. Det har mangesidede konsekvenser: miljømæssige, med store CO2-udledninger; økonomiske, med en industri i voldsom tilbagegang; og geopolitiske, med Tysklands naboers irritation over landets fejlslagne energidiktat.

 

Dette seneste tyske fejltrin er, Tysklands demografiske og økonomiske vægt taget i betragtning, endnu en europæisk katastrofe.

 

Drieu Godefridi er jurist (Saint-Louis Universitetet i Louvain), filosof (Saint-Louis Universitetet i Louvain) og Ph.d. i retsteori (Paris IV-Sorbonne). Han er iværksætter, direktør i en europæisk institution for privat uddannelse og direktør for PAN Media Group. Han er forfatter til The Green Reich (2020).

Del på Facebook