DF: Det er ikke holdbart, at vi har 500.000 udlændinge, der kan stemme ved kommunalvalget

Getting your Trinity Audio player ready...

I de sidste år er antallet af udenlandske statsborgere, der kan stemme til danske kommunalvalg, vokset fra 50.000 til 500.000.

 

Denne uholdbare situation er resultatet af 50 års masseindvandring, EU-samarbejde samt en lov fra 1981, som den daværende socialdemokratiske regering fik vedtaget.

 

Ligesom med al anden indvandringspolitik fra 80erne havde man ikke det fjerneste begreb om, hvad det var for skæbnesvangre beslutninger, man traf dengang.

 

Skal det for eksempel være tilladt med religiøs kønsopdeling i kommunale lokaler? Hvilken beskæftigelses- og integrationspolitik skal kommunen føre? Hvilken mad skal der serveres i institutionerne? Hvilke foreninger skal have tilskud? Hvilke religiøse bygninger må opføres?

 

Det er bare nogle af de ting, som kommuner i dag bestemmer, og som 500.000 udenlandske statsborgere nu har indflydelse på.
Og måske vil mange ikke kunne læse hvad der forelægges, da de ikke taler dansk.

 

Det er ikke holdbart, og derfor må vi bruge nutidens klarsyn til at rette op på fortidens fejl.

 

Morten Dreyer
Dansk Folkeparti
Dragør

Del på Facebook