Ulovlig arbejdskraft koster dyrt – private måtte tilsammen betale bøder på en million kroner for illegal rengøring

Getting your Trinity Audio player ready...

Det kan blive en meget dyr hovedrengøring at ansætte rengøringshjælp, som ikke har en opholds- og arbejdstilladelse.

 

Det viser en sag fra Nordsjællands Politi.

 

Her er ialt 19 private tilsammen er idømt bøder på 995.000 kroner for at have hyret en filippinsk kvinde uden arbejdstilladelse som rengøringshjælp.

 

 

Sagen startede tidligere i år, da medarbejdere fra udlændingekontrolsektionen i Nordsjællands Politi kontakt til en filippinsk kvinde, der stod ved et busstoppested ved Hellerup station.

 

Havde hverken pas eller opholdskort

Kvinden havde hverken pas eller opholdskort på sig og fortalte politiet, at hun havde været au pair i Danmark fra 2010 til 2012.

 

I årene herefter havde hun opholdt sig ulovligt i Danmark, hvor hun havde levet af at gøre rent i private hjem.

 

Efterforskning viste, at den filippinske kvinde i alt havde gjort rent for 19 personer, 12 i Nordsjælland og 7 i København.

 

Alle 19 blev sigtet

I den konkrete sag blev 19 personer sigtet for at have beskæftiget en udlænding uden arbejds- eller opholdstilladelse.

 

”Det er dit ansvar at sikre dig, at du ikke beskæftiger udlændinge ulovligt,” siger politiinspektør, Morten Kaare Pedersen, Nordsjællands Politi, og fortsætter:

”Det gælder både lønnet og frivilligt eller ulønnet arbejde. Hvis du ansætter en udlænding, som ikke har arbejds- eller opholdstilladelse, kan du blive straffet med en stor bøde.”

 

Flere af de personer, som kvinden arbejdede for, fortalte efterfølgende politiet, at de ikke vidste, at hun opholdt sig ulovligt i Danmark.

 

Og de var i øvrigt heller ikke var ikke bekendt med, at en udlænding fra et såkaldt tredjeland, det vil sige lande uden for EU, skal kunne fremvise en opholds- og arbejdstilladelse.

 

”Heller ikke det forhold, at den filippinske kvinde altid fik sin betaling i kontanter, har tilsyneladende vakt mistanke,” tilføjer Morten Kaare Pedersen.

 

Bøder fra 13.000 til 367.000 kroner

Efterfølgende udstedte politiet bøder for overtrædelse af udlændingeloven til de 19 personer, som kvinden havde gjort rent for – fra 13.000 til 367.000 kr.

 

I alt blev der udstedt bøder for 995.000 kr.

 

I alt har 18 har betalt bøden, og en person har bedt om at få sin sag afgjort i retten.

 

Den filippinske kvinde blev idømt tre måneders fængsel med indrejseforbud i seks år.

Del på Facebook