|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
En udvisningsdom er ind imellem ikke det stykke papir værd, den er skrevet på.
Selv dybt kriminelle, der er her på tålt ophold, kan få deres udvisningsdom annulleret og skiftet til en opholdstilladelse.
Det frem går af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek til Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Mikkel Bjørn.
Familiemæssige forhold
Af svaret fremgår det, at blandt andet familiemæssige forhold kan danne grundlag for, at Udlændingestyrelsen kan annullere en udvisningsdom og dermed det såkaldt tålte ophold på Kærshovedgård.
Således skriver udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek si svar blandt andet, at:
”Efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., kan en udlænding, der er meddelt indrejseforbud i forbindelse med en udvisningsdom, ikke gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 (asyl),” hedder det i svaret fortsætter:
”Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.”
I sit svar kommer ministeren ikke ind på, hvilke øvrige særlige forhold, der kan komme på tale som grundlag for at annullere domstolenes udvisningsdomme.
For FN-flygtninge er det endnu nemmere
Flygtninge deles i princippet op i to hovedgrupper, konventionsflygtninge og krigsflygtninge.
Konventionsflygtninge er i modsætning til krigsflygtninge omfattet af FN’s Flygtningekonvention som personligt forfulgte på grund af politisk overbevisning, tro og etnicitet.
De har en særlig status, som også kommer til udtryk, når det gælder udvisning for kriminalitet.
Kun hvis de er til fare for statens sikkerhed
For konventionsflygtninge gælder det således, at de uanset en udvisningsdom stort set vil få deres opholdsgrundlag tilbage, hvis det viser sig umuligt at hjemsende dem.
Kun hvis de er til for statens sikkerhed eller har begået virkeligt flere grove forbrydelse, vil udvisningen stå ved magt og de vil blive henvist til tålt ophold på Kærshovedgård.
Det fremgår af svaret fra Dybvad Bek, som skriver:
”For så vidt angår konventionsflygtninge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, skal afvejningen heraf foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2.”
”Det indebærer,” skriver ministeren videre, ”at en konventionsflygtning alene kan udelukkes fra opholdstilladelse og henvises til tålt ophold, hvis den pågældende må anses for en fare for landets sikkerhed, eller efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet.”
Danmark under anklage
Tilbage står således, at ansatte i Udlændingestyrelsen efter eget skøn kan tilsidesætte en domstolsafgørelse om udvisning og give den udviste ny opholdstilladelse i Danmark.
Det er i sig selv alarmerende, men endnu mere alarmerende er det, at Danmark nu er under anklage for sin udvisningspolitik.
Den er alt for hård, mener mange forsvarsadvokater.
Det har betydet, at Danmark i øjeblikket ikke har færre end 13 udvisningssager kørende ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg med klager om uberettiget udvisning i strid med Menneskerettighedskonventionen.
Og dermed en tidsindstillet bombe under den skærpelse af den udvisningspraksis, som domstolene trods alt efter politisk pres er begyndt at føre.
En udvisningspraksis, der i forvejen kan undermineres på grundlag af skøn fra ansatte i Udlændingestyrelsen.
Kriminelle udlændinge har efterhånden al mulig grund til at glæde sig.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uui/spm/196/svar/2028962/2834164.pdf
