Syrisk flygtning dømt for knivoverfald – taler ikke dansk efter ni år i Danmark, men blev ikke udvist

Asylansøgere misbruger europæernes hjælpsomhed Arkivfoto/skærmprint fra You Tube
Getting your Trinity Audio player ready...

En 35-årig syrisk flygtning er tirsdag ved Retten i Holstebro blevet idømt tre måneders fængsel for trusler med kniv. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

 

Anklagemyndigheden havde krævet udvisning, men det afviste retten, som gav forsvareren medhold i, at der ikke var grundlag for udvisning.

 

Kokain og to hundrede kroner

Knivdramaet opstod mellem to venner, der dagligt købte øl i Aldi og sad og drak dem på en bænk i skoven over for det bosted, hvor de begge havde logi.

 

Men der har også været kokain med i spillet, og det var et mellemværende om to hundrede kroner for fælles indkøb af kokain, der var årsag til at sagen havnede i retten.

 

Kammeraten var imidlertid ikke indstillet på at betale hele det skyldige beløb her og nu og undskyldte sig med, at han ikke havde alle pengene.

 

”Så bliver han sur og trækker en kniv”

Men det havde han pludselig alligevel, da han så kniven.

 

”Jeg havde lånt penge af ham, da vi købte kokain sammen,” forklarede kammeraten ifølge Dagbladet Holstebro-Struer og fortsatte:

 

”Han ville have dem tilbage, men da jeg fortæller ham, at han ikke kan få dem alle sammen, så bliver han sur og trækker en kniv.”

 

Ikke røveri, men ulovlig tvang

Da skyldspørgsmålet skulle afgøres i retten, endte det i et spørgsmål om juridiske spidsfindigheder.

 

Anklagemyndigheden mente, at der var tale om røveri og havde på det grundlag krævet ni måneders fængsel og udvisning.

 

Den tolkning af forløbet var retten uenig i og fastslog, at sagen handlede om ulovlig tvang, da der var tale om inddrivelse af gæld.

 

På det grundlag satte retten dommen til som nævnt tre måneders fængsel og dermed heller ingen udvisning.

 

Kom til Danmark som flygtning i 2015

Den dømte syrer kom til Danmark under den store flygtningestorm i 2015.

 

Ifølge eget udsagn havde han gjort tjeneste i den syriske hær.

 

Han taler og skriver arabisk, men efter ni års ophold i Danmark kan han hverken tale eller skrive dansk.

 

Af samme grund måtte retssagen ved hjælp af en tolk gennemføres på arabisk.

 

Mange problemer med syriske indvandrere

i 2015/16 kom et stort antal syrere til Danmark og fik opholdstilladelse.

 

Kritikerne fik at vide, at de var godt uddannede og ville have nemt ved at integrere sig.

 

Det har vist sig mildt sagt ikke at holde stik.

 

Lige sige 2016 har Den Korte Avis med tørre tal påvist, at en betydelig del af syrerne var dårligt uddannede, og at en stor del af dem ikke arbejder. Der er også høj kriminalitet blandt syrerne.

 

Nu viser nye tal, at det er helt samme problem i Norge. Syrerne er dårligt uddannede og en meget stor del af dem har ikke arbejde. Det skriver rights.no

 

Syrene skal kun være her midlertidigt hed det sig. Men de har vist sig næsten umulige at få sendt hjem.

 

Selv når de begår kriminalitet bliver de altså ikke udvist, som denne konkrete sag viser.

 

Læs mere her:

https://dagbladet-holstebro-struer.dk/holstebro/35-aarig-syrisk-flygtning-slipper-for-udvisning-efter-knivdrama-jeg-havde-laant-pe

 

Del på Facebook