Getting your Trinity Audio player ready...
|
15.000 muslimer var sidste søndag forsamlet i Gøteborg i Sverige. De fejrede Eid, der er den store fest, der afslutter den muslimske fastemåned Ramadan. Det skriver Göteborgs-Posten
En af talerne var den socialdemokratiske formand for byrådet, Jonas Attenius.
Hans tale udløste begejstring hos de mange muslimer.
Det var ikke mindst hans kritik af Israel, der vakte begejstring. Han fremhævede blandt andet, at Gøteborg Byråd boykotter varer fra Israel. (Det skriver Adam Cwejman i Göteborgs-Posten og FriaTider)
“Jeres skattekroner skal aldrig gå til at støtte besættelsesmagter og Gøteborg nægter at tie.”, sgade Attenius blandt andet ifølge FriaTider.
Jonas Attenius er blevet kritiseret for at deltage i Eid.
“Han er kun ude på at fiske stemmer” siger en repræsentant for partiet Demokraterne og fortsætter:
“Her står han som mand og taler til mænd, mens kvinderne er skubber allerbagerst”.
Adam Cwejman skriver, at Attenius forsøgte at fiske stemmer med kynisk oppotunisme og fortsætter:
Attenius ved, at stemningen er meget anspændt. Han ved, at en væsentlig bestanddel af den antisemitisme, der eksisterer i Europa i dag, er netop denne exceptionalisme, med konstant at udvælge Israel og samtidig gøre alt relateret til Israel – inklusive israelske varer og jøder uden for Israel – til repræsentanter for landet.
Selv siger Jonas Attenius:
– Det var meget sjovt at møde dem, der var der. Det er vigtigt, fordi jeg repræsenterer alle borgere i Göteborg i min rolle, uanset tro, seksuel orientering eller hvad det nu måtte være. Jeg repræsenterer virkelig alle Gøteborg-borgere. Derfor vil jeg selvfølgelig være en del af det, der for den muslimske gruppe er en meget stor højtid, og fortsætter om sin tale om Palæstina:
– Det var en del af en længere tale, hvor jeg ønskede alle en glædelig Eid og talte om vores Gøteborg, og hvordan vi sammen kan gøre byen endnu bedre. Men i en sådan sammenhæng ville for ikke at nævne den situation, vi nu har i Gaza, være blevet meget mærkelig. Tusindvis af civile er blevet dræbt, og det var vigtigt for mig at fremhæve, at vi ser, hvad der sker, og at vi også gør det lille, vi kan, for at imødegå det.
Attenius kunne som det mindste have fordømt Hamas’ massakrer af israelere den 7. oktober. Men det kunne han ikke drømme om at gøre.
Socialdemokratiet har det svært med islam
Jonas Attenius’ tale er et eksempel på Socialdemokratiets problem med at finde sine ben i forhold til islam og muslimske vælgere. I Sverige og i Danmark.
Det er i høj grad Socialdemokratierne i Sverige og Danmark, der har åbnet grænserne for den enorme tilstrømningen fra ikkevestlige ofte muslimske lande.
Nu er nogle socialdemokrater ved at få kolde fødder, fordi de kan se, at en betydelig andel af indvandrerne ikke er integrerede og reelt aldrig bliver det.
Men nu er det ved at være for sent, fordi især muslimske indvandrere udgør en voksende magtfaktor i samfundet.
Men også i de politiske partier – ikke mindst i Socialdemokratiet.
En del indvandrere med baggrund i ikkevestlige ofte muslimske lande har meldt sig ind i for eksempel det danske og svenske Socialdemokrati. Flere er blevet valgt til et byråd, og nu er det ved at komme frem, at der er eksempler på, at de varetage deres egne etniske og/eller muslimske gruppes interesse.
Nogle gør det ved direkte at angribe Socialdemokratiets udlændingepolitik. Således blev Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik Vad for nylig stærkt kritiseret for udtalelser af socialdemokratiske byrådsmedlemmer med tyrkisk baggrund.
Og nu ved Socialdemokratiet tilsyneladende ikke sine levende råd. Hvad stiller de op med disse medlemmer af partiet og forskellige byråd?
Samtidig udgør indvandrere ofte med muslimsk baggrund en voksende andel af vælgerne.
I Sverige stemmer en meget betydelig del af dem på det svenske Socialdemokrati. Det ved man fra vælgeranalyser af stemmetallene i de indvandretætte boligområder som for eksempel Rosengård i Malmø.
Det betyder, at Socialdemokratiet risikerer at miste mange stemmer, hvis partiet begyndte at kritisere fundamentalistisk islam for at være en totalitær, antidemokratisk og kvindeundertrykkende ideologi.
Det sker ikke selv om det ville være helt i overensstemmelse med partiets grundlæggende politiske holdninger.
Tilmed vælger en socialdemokrat som Jonas Attenius at lefle for en stor forsamling muslimer. Det gør han, selv om forsamlingen lader kvinderne stå bag mændene og på den måde udstiller, at i islam er kvinder underkastet mænd.
Det er et farligt skråplan.
Vores frihedsbaserede samfund har brug for, at Socialdemokratiet står ved sine holdninger og beskriver, hvad rettroende islam står for – også selv om det kan betyde, at de mister muslimske stemmer.
Desuden kan man forvente, at Socialdemokratiet og andre partier har en politik, der er så klar i sine frihedsværdier, at rettroende muslimer holder sig væk og ikke kan repræsentere partiet.
Alt andet som Jonas Attenius’ medløberi bidrager til samfundets opløsning.