|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Denne artikel vidste jeg ikke for 14 dage siden, at jeg var nødt til at skrive! Faktisk havde jeg ikke skænket Center for Grænseregionsforskning en tanke længe.
Jeg fik imidlertid en mail fra www.researchgate.net, hvor jeg har uploaded en række af mine forskningsartikler til orientering for andre forskere. En forsker havde denne gang citeret min artikel DETERENCE AND A NUCLEAR ARMED IRAN (AFSKRÆKKELSE OG ET KERNEVÅBENBEVÆBNET IRAN) fra 2011 i sin nye bog, stod der i mailen, så jeg loggede ind for at se, hvem og hvad det var, men vedkommende havde ikke andet at sige, end at jeg som så mange andre var anti det nuværende styre i Iran uden at vedkommende overhovedet nævnte det væsentlige, at jeg i min artikel viste, at der i det nuværende styres shi’a-muslimske tænkemåde lå en tilskyndelse til at starte en kernevåbenkrig for at trigge fremkomsten af shi’a-islams frelseskikkelse Mahdi. Den anførte indvending var der derimod ikke noget nyt i!
I stedet fangede noget andet min opmærksomhed: Et stillingsopslag om ”Assistent professorships in Border Region Studies” ved Syddansk Universitets Institut for Statskundskab og Offentlig Ledelse. Opslaget var lagt op 23. februar 2024 og vedrørte et ikke nærmere antal ansættelser i grænseregionsforskning ved Syddansk Universitets Campus Alsion i Sønderborg. Nu er jeg 78 år, så interessen var alene for sjov, men – må jeg også ærligt indrømme – også båret af en snært af misundelse.
CAMPUS ALSION SØNDERBORG
Campus Alsion ligger nemlig ud til Alssund på Sundeved-siden af Sønderborg. Bestemt et inspirerende sted at have til huse – og smukt.
For de ikke lokalkendte: Alssund deler Sønderborg i 2 dele: Sundeved-delen og Als-delen. Sønderborg Slot fra o. 1200 er byens klassiske vartegn og ligger på Alssiden.
Fra Campus Alsion er der en inspirerende udsigt de få hundrede meter over Alssund til Frank Gehry og Henning Larsens imponerende 70 m høje Hotel Alsik, hvor mesterkokken Jørgen Koch huserer i sin Michelin-restaurant øverst oppe på Syttende, og lidt til højre for Hotel Alsik møder blikket det ligeledes smukke, hvide Bibliotek Sønderborg, hvor også det tyske mindretals Bücherei Sonderburg har til huse. Inde i biblioteket kan man gå direkte fra den danske del til den tyske og vice-versa. De 2 biblioteker er dermed et levende symbol på forholdet mellem det danske flertal og det tyske mindretal på den danske side i Region Syddanmark, som den danske side af grænseregionen officielt hedder.
Jeg har læst alle dokumenterne knyttet til opslaget igennem og blev mere og mere forundret. Er opslaget ægte eller fake?
Jeg blev dog efterhånden enig med mig selv om, at det var ægte. Jeg tjekkede for en sikkerheds skyld og fandt ud af, at opslaget også ligger på Syddansk Universitets hjemmeside https://www.regionalstudies.org/opportunities/assistant-professorships-border-region-studies-university-of-southern-denmark-denmark/. Det gør ikke opslaget mindre problematisk. Derfor denne artikel.
DEN DANSK-TYSKE GRÆNSEREGION OG DENS SPROG
Center for Grænseregionsforskning forbinder jeg almindeligvis med seriøs forskning og undervisning i forholdene omkring den dansk-tyske grænse både nord for og syd for den nuværende grænse og formidling af resultaterne heraf til en bredere kreds af interesserede på begge sider af grænsen. På Centrets hjemmeside https://www.sdu.dk/en/om_sdu/institutter_centre/c_borderregionstudies/about slår man i overensstemmelse hermed bl.a. fast, at Centret er stolt forankret i den dansk-tyske grænseregion og at man konkret er forpligtet til at forske i og samarbejde med det tyske mindretal.
Derfor havde jeg forventet, at der var sprogkrav knyttet til ansøgerne. Der er dog i praksis kun et sprogkrav: Engelsk i skrift og tale! Selv tysksprogede ansøgere SKAL oversætte deres medsendte forskningsproduktion til engelsk ved ansøgning til et af opslagets universitetsadjunkturer. Kun dansksprogede bøger og artikler er undtaget dette krav.
I Sønderjylland og Slesvig tales der imidlertid traditionelt mindst 5 sprog og engelsk er ikke ét af dem. Man taler hochdeutsch, plattdeutsch, frisisk og rigsdansk og sønderjysk og plattdänisch, en særlig variant af tysk, som tales internt blandt medlemmer af det tyske mindretal.
Parallelt til hinanden er rigsdansk og sønderjysk minoritetssprog i Slesvig, mens hochdeutsch og plattdeusch og plattdänisch er minoritetssprog i Sønderjylland. Frisisk tales vel i dag primært kun i Kreis Nordfriesland i det nordvestligste Slesvig med Husum som hovedby og ude på øerne Sylt, Föhr, Amrun og halligerne. Plattdeutsch var i øvrigt de gamle hansestæders sprog.
Sådan ser det sproglige landskab ud, det landskab som møder de unge forskere, der får ansættelse efter opslaget, men som de ifølge opslaget ikke forventes at kunne begå sig i de første år af deres ansættelse. Stillingsopslagets landskab er et svævende ikke-land, hvor der tales engelsk. Lokalsamfundet neden under det svævende ikke-land forventes forskeren imidlertid først at kunne kommunikere med efter en 3-årig periode. Da er der kun 1 år tilbage af den 4-årige ansættelse og i det år skal forskeren skrive artikler med sine forskningsresulter, artikler der skal muliggøre en ny ansættelsesperiode. Så mit gæt er at den pligtskyldige kommunikation med de lokale og det tyske mindretal bliver yderst begrænset.
Jeg havde modsætningsvis forventet at ansøgerne helt fra første dag på jobbet som en selvfølge skulle beherske både mundtlig og skriftlig dansk og dertil også beherske mundtlig og skriftlig tysk på et niveau mindst svarende til ”Vorbereitungskurs zum Kleinen Deutschen Sprachdiplom”, der udbydes af Goethe Institutterne over hele verden og som sigter på at gøre udenlandske studenter i stand til at læse ved tyske universiteter.
Med sådanne forudsætninger kunne de nyligt ansatte helt fra start indgå i dialog med både dansktalende og tysktalende på begge sider at grænsen. Der kunne ganske vist, måtte man forudse, ind imellem måske opstå problemer med at forstå ”synnerjydsk” og plattysk, men de vanskeligheder kunne vel hurtigt overvindes ved at slå over i rigsdansk og hochdeutsch.
Opslaget vedrører et antal ansættelser, hvor mange nævnes ikke, i som sagt 4-årige universitetsadjunkturer og forudsætter master- eller ph.d.grad for at komme i betragtning, men først efter en 5-årig periode – altså efter den aktuelle ansættelsesperiodes udløb – forventes det, at ikke-danske ansøgere mestrer dansk på det såkaldte B2 level of Common European Framework of Reference for Languages, som der linkes til.
Dvs. at den ansatte i hele sin ansættelsesperiode ikke forudsættes at kunne forstå dansk på et akademisk niveau. Dog forventes det, at man efter den nævnte 3-årige periode kan mestre, hvad der er nødvendigt for at rette danske eksamensbesvarelser (exam papers) og læse administrative dokumenter. Ja, det står der!
Stakkels dansksprogede studenter, der skal bedømmes af en lærer, der ikke kan mere end nødtørftigt dansk.
DET TYSKE SPROG
Og ikke et ord om det tyske sprog hos folk, der angiveligt skal ansættes for at forske i grænseområdet mellem dansk og tysk på begge sider af den dansk-tyske grænse. Hvad med tyske studenter fra Schleswig-Holstein? De kan vel ikke alle forventes at have gået på Duborg-Skolen og have en studentereksamen, der opfylder både de danske og tyske studentereksamenskrav?
Efter min mening ser opslaget ud til at være forfattet og godkendt af folk, der intet kender til den dansk-tyske grænseregion, hverken aktuelt eller historisk, sprogligt eller kulturelt, men har deres interesse solidt plantet i andre europæiske eller måske endda uden-europæiske regioner.
PINLIGT
Jeg synes, opslaget er pinligt for Center for Grænseregionsforskning, og at tankegangen bag ordene i opslaget ligeledes er pinlige i forhold til befolkningen nord og syd for den dansk-tyske grænse, ja, ret beset en fornærmelse overfor befolkningen i Slesvig og i Sønderjylland. Jeg har samtidig på fornemmelsen at Syddansk Universitet forsøger at kanalisere undervisnings- og forskningsmidler, der er bevilget til undervisning og forskning i den dansk-tyske grænseregion over i forskning i andre grænseregioner, europæiske som uden-europæiske under dække af ét af tidens universitære floskelord internationalisering.
- marts 2024
Henning Duus
Jeg er født i 1945 på Kegnæs, hvor jeg også er opvokset. Jeg er student fra Sønderborg Statsskole (mat-fys) i 1966 og cand. mag. i samfundsfag og idehistorie fra Aarhus Universitet. Jeg fulgte i 1994 Vorbereitungskurs zum Kleinen Deutschen Sprachdiplom på Studieskolen i København. Jeg har 1995 – 2006 taget supplerende fag i minoritetsstudier og religionsvidenskab under Åbent Universitet, Københavns Universitet. Jeg kom til Forsvaret i 1988 og var lektor i statskundskab ved Hærens Officersskole i 25 år, fra 1990 og frem til pensioneringen i 2015.
