Netanyahu kræver FN-organisationen UNRWA nedlagt – Danmark sender fortsat penge

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, vil have FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) lukket, skriver Ritzau.

 

“UNRWA er totalt infiltreret af Hamas. Vi bliver nødt til at få andre FN-organer og andre hjælpeorganisationer til at erstatte UNRWA”, sagde Netanyahu i går på et møde med FN-ambassadører i Jordan.

 

En række lande har meddelt, at de indstiller støtten til organisationen, fordi Israel har afsløret, at 12 palæstinensere med job i UNRWA deltog eller på anden måde spillede en rolle i den militante palæstinensiske gruppes massakre i Israel den 7. oktober sidste år.

 

Blandt landende er USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Holland, Japan og Storbritannien.

 

Danmark har ikke stoppet støtten til UNRWA på trods af, at man kan frygte, at støtten går til Hamas.

 

“UNRWA har været i Hamas’ tjeneste på bevægelsens skoler og mange andre steder”, sagde Netanyahu på mødet.

 

Flere hjælpeorganisationer har advaret om, at hvis UNRWA’s arbejde i Gazastriben stopper, vil det få yderst alvorlige konsekvenser for den humanitære indsats i det sønderbombede område.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…