Getting your Trinity Audio player ready...
|
i 2022 blev en mindreårig muslimsk pige islamisk i Aarhus viet af en imam.
Det var ulovligt.
Året inden havde Folketinget vedtaget en lov, der gjort religiøse vielser ulovlige.
Østjyllands Politi og Aarhus Kommune kendte til sagen.
Men alligevel er imamen ikke blevet sigtet. Det skriver Berlingske.
Politiet siger til avisen, at sagen blev opgivet af hensyn til den unge kvinde.
Politiet vurderede, at det kunne forværre den unge kvindes familiesituation, hvis der blev rejst en sigtelse mod imamen.
I stedet forsøgte man sammen med kommunen at hjælpe hende på anden vis.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger i et skriftligt svar til avisen, at han ikke kan forholde sig til konkrete sager:
“Jeg forventer selvfølgelig, at myndighederne benytter sig af lovgivningens værktøjer, men samtidig skal vi sikre os, at reglerne fungerer bedst muligt i praksis”.
Inger Støjberg fra Danmarksdemokrater er stærkt kritisk. Hun siger, at det ligner berøringsangst.
Steffen Larsen fra Liberal Alliance er enig:
“Dansk politi må ikke vægte hensyn til muslimernes kultur over danske retsprincipper”.
Muslimske parallelsamfund
Barnebrude er udbredt i muslimske lande. Ligesom flerkoneri er det en velkendt del af kulturen i nogle af disse lande. De er en del af de islamiske regler, shariaen.
Muslimske barnebrude begyndte at vinde frem i Danmark og andre vestlige lande i takt med indvandringen fra muslimske lande. Det samme gælder flerkoneri og andre dele af shariaen.
Det fremgår blandt andet af en rapport fra Ligestillingsministeriet: “At være muslimsk kvinde i Danmark” fra 2009.
Inger Støjberg har gjort en stor indsat for at skabe opmærksomhed om barnebrude og få det forbudt.
På det seneste har Berlingske afdækket, hvordan barnebrude har været udbredt i Danmark i årtier. Det har været muligt takket være kongebreve, der blev forbudt i 2017.
Men forbuddet stoppede kun vielser efter danske regler. De religiøse vielser foretaget af imamer fortsatte.
De blev så forbudt i 2021. Men de er altså i et eller andet omfang fortsat alligevel. Det viser den aktuelle sag.
Det var måske, hvad man kunne vente. Men det opsigtsvækkende er, at myndighederne ikke griber ind. I hvert fald ikke i denne sag, der nu er kommet frem.
Det viser hvor stærkt et kulturelt træk barnebrude og sharia i det hele taget er.
Det kræver viljen hos politikerne, politiet og andre myndigheder at få gjort op med dette kvindeundertrykkende fænomen.