EU-valg: Frankrigs Macron og Tysklands Scholz straffet for slap udlændingepolitik – Italiens indvandringskritiske Meloni kan få afgørende rolle

Getting your Trinity Audio player ready...

Valget søndag til EU-parlamentet har kastet Europa ud i dyb krise. De politiske ledere, der har tilladt en uhæmmet indvandring og ladet hånt om konsekvenserne, bærer en stor del af ansvaret.

 

Indvandringskritiske partier er stormet frem i flere lande.

 

De hidtil ledende partier i Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Østrig og andre lande er ramt af voldsom tilbagegang.

 

Men de har selv bedt om det.

 

De har tilladt en voldsom indvandring fra især ikke-vestlige muslimske lande i Mellemøsten og Afrika. Det har mange vælgere reageret på.

 

Det var ikke primært Europa-politikken, som vælgerne forholdt sig til ved valget til Europa-Parlamentet. Det var mere generelt den retning, som de europæiske samfund tager i disse år.

 

Urolige og dramatiske tider venter det ny EU-parlament.

 

En måling fra Tyskland viser, at det kun i mindre grad er Europa-politikken, der præger vælgernes reaktion. Først og fremmest er det den nationale politik. Efter alt at dømme gælder det samme mønster for Danmark.

 

Tilsyneladende har vælgernes holdninger i høj grad været præget af værdipolitikken. Den traditionelle økonomiske politik spiller en mindre rolle.

 

De unge vælgere støttere indvandringskritiske partier

Dette gælder ikke mindst de unge vælgere. Værdipolitikken har trukket overraskende mange af disse mod partierne til højre. En måling fra Tyskland viser således, at det højrevendte AfD trak 17 procent af stemmerne blandt vælgere under 25 år.

 

I Italien har Giorgia Meloni oplevet samme dramatiske fremgang. Hendes parti har fået omkring 30 procent af vælgernes stemme.

 

Det stærke borgerlige CDU-parti i Tyskland under Friedrich Mertz har ifølge aktuelle målinger tilsvarende stærk opbakning blandt de unge.

 

I Frankrig ser man samme mønster: Marine Le Pens Rassemblement Nationale ligger ifølge en prognose til mellem 31,5 og 32,4 procent af stemmerne. Herunder stemmerne fra mange unge.

 

Samtidig oplever andre europæiske partier, der tidligere var toneangivende, en mærkbar tilbagegang. Det gælder typisk partier, som har haft en traditionel parlamentarisk tilgang til tingene – mens partier, der lægger vægt på stærke nationale værdier, bliver styrket.

 

Når vælgerreaktionerne nu slår så voldsomt igennem skyldes det i høj grad en oplevelse af, at politikerne i årevis har ladet hånt om advarende røster og befolkningens bekymringer over indvandringens konsekvenser.

 

De har i årevis ladet hånt om advarende røster og befolkningernes bekymringer over indvandringens konsekvenser.

 

Og nu begynder det hele at ramle. Og det rammer ikke kun de politiske ledere. Det skraber en uoverskuelig situation for landene som helhed og for EU.

 

De dramatiske konsekvenserne viste sig øjeblikkeligt i Frankrig: Præsident Macron opløste Nationalforsamlingen og udskrev nyvalg. Det bliver et lynvalg den 30. juni og 7. juli. Franske medier og politikere ser det som et forsøg på en overrumplingsmanøvre.

 

Præsident Macrons parti fik kun opbakning fra omkring 15 procent.

 

Marine le Pen’s indvandringskritiske parti Rassemblement National derimod fik dobbelt så mange stemmer. Omkring hver tredje franskmand stemte på Marine le Pen’s parti. Knap 32 procent.

 

Sammen med andre partier får den indvandringskritiske højrefløj i Frankrig omkring 40 procent af stemmerne.

 

I de seneste måneder har Macron strammet udlændinge politikken dramatisk. Men det var for lidt og måske især for sent.

 

Tyskland

I Tyskland gik det også helt galt for Olaf Scholz’s socialdemokratiske SPD.

 

De har i modsætning til Macron fortsat en slap og venstreorienteret udlændingepolitik.

 

De blev de hårdt straffet for ved valget til EU-parlamentet.

 

SPD blev overhalet af det indvandringskritiske AfD. SPD fik 13,9 procent og Afd 16,0 procent.

 

AfD blev det næststørste parti. Det største parti blev det borgerlige CDU med 23,7 procent. Partiet har strammet udlændingepolitikken markant gnnem en periode.

 

Men slapperne i SPD måtte nøjes med en plads som kun det tredjestørste parti.

 

Samme billede i andre lande

I Belgien går premierministeren af som følge af tab til det indvandringskritiske parti i landet, skriver VG.no.

 

I Holland stormede Geert Wilders indvandringskritiske parti frem og får 7 af de 29 hollandske pladser i parlamentet.

 

I Østrig går det indvandringskritiske parti, Frihedspartiet, frem og får 27 procent af stemmerne.

 

Italien premierminister Giorgia Meloni fastholder sin meget stærke position som Italien leder. Det kan få stor betydning. Hendes indvandringskritiske parti fik 28 procent.

 

Meloni som kongemager

Meloni er ikke kun en politiker, der bekæmper masseindvandringen til Europa.

 

Hun er også en meget stærk og aktiv tilhænger af støtte til Ukraines kamp mod de russiske angribere.

 

Hun har desuden arbejdet konstruktivt indenfor EU systemet, selv om hun er meget EU-kritisk.

 

Derfor kan hun få en stærk rolle som bindeled eller kongemager, når de nye ledere i EU skal vælges.

 

Meloni kan være et konstruktivt bindeled mellem de traditionelle partier og højrepartier.

 

Det vil sige et bindeled mellem de EU-positive partier, der støtter Ukraine, og de højrepartier der er meget EU-kritiske og modstandere af støtte til Ukraine.

 

Det er der hårdt brug for.

 

Den europæiske lande er hver for sig nødt til at føre en stram udlændingepolitik. Og i EU skal de indvandringskritiske partier imødekommes med en langt mere stram udlændingepolitik, der sætter handling bag ordene om at beskytte EU’s ydre grænser.

 

Samtidig er det vigtigt at samle EU om en fortsat stærk støtte til Ukraine i kampen mod Rusland.

 

Lykkes det vil det være en styrkelse af Europa.

 

Opdateret 10.6 klokken 8.45

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…