Getting your Trinity Audio player ready...
|
——————————————————————————————————————-
OVERDRIVELSE FREMMER FORSTÅELSEN – MEN SKABER FRYGT OG LEDER FREM TIL MAGTMISBRUG
Af Birgit Klein
Krisefortællingerne står i kø: først fik vi klimakrisen, så coronakrisen og nu krigskrisen
Vi har fået en socialdemokratisk statsminister, som i den grad sørger for at holde befolkningen i et jerngreb ved hjælp af diverse meget tunge krisefortællinger.
klima: vi bliver bombarderet med skrækscenarier omkring vandstandsstigninger og ekstremt vejr rundt omkring i verden opfulgt af planer om flere og flere vindmøller, solcelleparker, biogasanlæg m.m.m. Kun klima-realisterne tør stille spørgsmålstegn ved disse fortællinger, og diverse lobbyister og producenter af disse ”grønne” energikilder gnider sig i hænder og lugter penge og store fortjenester.
Ingen tør stille spørgsmål ved det grønne i disse energikilder. Hvad med selve produktionen af vindmøller, hvad med mikropartikler i havene, hvad med skrotningen af dem, og hvad med solcelleparkerne, som vil dræbe alt liv i disse områder ?
Og hvad med den fortidige og primitive frygt for atomkraft, hvor man nu er i stand til at skabe sådanne værker med et minimum af ricisi og affald, og som vil kunne producere strøm til et stort antal mennesker og kun fylde et skib?
Det er lykkedes at skabe så meget frygt for de ”menneskeskabte” klimaforandringer, at mange mennesker opfatter reduceringen af CO2 som det vigtigste i hele verden.
Det er også lykkedes at bilde befolkningerne ind, at CO2 er et farligt giftstof, men sandheden er, at der ikke kunne være liv på vores planet uden CO2.
Desuden er det også lykkedes at bilde mange mennesker ind, at bare vi går forrest her i lille Danmark, så vil vi kunne redde jordens klima, og dermed undgå den kommende klimakatastrofe, som har karakter af dommedag.
Men sandheden er nok lidt mere nuanceret, og det er i øvrigt fuldstændig uansvarligt at gøre Danmark til et foregangsland med den forarmelse, som det meget let vil kunne medføre.
Corona: jeg hører til de vaccine-skadede, har fået akut leddegigt med alt, hvad det medfører, og jeg har selvsagt ikke den største respekt for den vestlige verdens corona håndtering. Der er langt flere langtidsskader efter vaccinerne end efter selve corona infektionen, ligesom der også er uspecifikke skader på menneskers immunsystem generelt med mange forskellige helbredsproblemer til følge.
Corona håndteringen var overdrevet i forhold til risikoen fra corona virus, og den forhastede godkendelse af vaccinerne var fejlagtig og baserede sig ovenikøbet på nogle tvivlsomme testresultater fra medicinal firmaerne. Efterhånden viste det sig, at vaccinerne hverken var sikre eller effektive, og anbefalingen af dette ”supervåben” forstummede mere og mere.
De konkrete medicinal firmaer er blevet sagsøgt, og i forskellige lande er man begyndt at give befolkningen undskyldninger.
Hvad gør de i Danmark?
Og så er der hele den voldsomme nedlukning. Ingen turde tale imod den i Danmark, og vores ansvarlige politikere lovede højt og helligt at holde hånden under berørte virksomheder.
Men der var kun tale om lån, og tiden har vist, at staten kræver lånene tilbage så hurtigt, at de fleste små virksomheder ikke kan klare det og går konkurs.
Igen: store ord om sikkerhed og trusler om død og sygdom, hvis man ikke makker ret, og så nogle skadevirkninger, som man ikke taler om.
Er der noget at sige til, at vaccineskadede og indehavere at små virksomheder, som nedlukningen tvang i knæ, har mistet tilliden til vores myndigheder.
Medicinal industrien og producenterne af værnemidler har tjent kassen, mens uoverskuelige helbredsproblemer truer store dele af befolkningen.
Det skal dog retfærdigvis siges, at der måske også kan være kommet noget godt ud af denne krise, idet mange mennesker har haft gavn af et mindre stressende liv hovedsagelig derhjemme. Og man prøver jo at få det bedste ud af det, man oplever og går igennem, hvis man da ikke dør af det!
Krig: I starten af krigen efter Ruslands invasion af Ukraine, var man nogenlunde tryg ved det, som foregik. Men her ved begyndelsen af krigens tredje år, begynder man igen på overdrevne og slet skjulte trusler for at få en dagsorden igennem. Denne gang er det en truende militær invasion fra Rusland, som er fortællingen, og målet er at øge Danmarks militær udgifter med nogle helt astronomiske beløb. Grundlæggende er det selvfølgelig fornuftigt, at Danmark lever op til sine Nato forpligter om de 2 % af bruttonationalproduktet. Men på det seneste begynder man at bilde befolkningen ind, at der måske er en truende militær invasion fra Rusland et eller andet sted i fremtiden. Nu skal der oprustes, så vi kan afskrække russerne.
Igen overdriver man, skaber frygt, og antyder noget, som er helt urealistisk: at Rusland kunne finde på at angribe et Nato land militært.
Og igen aner man, at der også her er penge på spil, bl.a. skal vi have vores egen ammunitionsfabrik i Danmark.
Man må virkelig undre sig, for en sådan invasion er helt utænkelig, i og med, at vi er fuldgyldige medlemmer af Nato.
Ud over at alle disse trusler er urealistiske, hvordan regner man så med, at befolkningens mentale helbred udvikler sig i lyset af dette?
Er det ikke snart på tide, at politikere drosler ned for disse former for trusler? Tror de selv på dem, eller er de orkestreret af diverse industrier?
Den socialdemokratiske statsminister har vist sig at være et magtmenneske, som under dække af at være så utroligt ansvarlig skaber frygt i befolkningen, og den betyder, at der ikke er nogen demokratisk debat om disse dagsordener.
Truslerne fra corona viste sig at være endda stærkt overdrevne, det vil klima truslerne nok også vise sig at være, og det vil krigstruslerne helt sikkert være. Men der pumpes enorme summer ud på løsninger, som i bedste fald er uskadelige, men som i mange tilfælde skader langt mere end de gavner.
Og kunne alle disse penge være brugt bedre? Ja, mon ikke.
UNRWA er infiltreret af Hamas
UNRWA, FN´s særlige org. for palæstinensiske flygtninge, har 450 ansatte som er medlemmer af terrororganisationen Hamas, lønnet af FN og dermed de lande, (incl. Danmark), som støtter UNRWA, hævder Israels militære talsmand Daniel Hagari.
I en pressemeddelelse mandag den 4 marts, offentliggør han samtidig en telefon samtale imellem 2 Hamas terrorister, Yusef al-Hawajara som underviser på en UNRWA-mellemskole i byen Deir al-Balah, altså lønnet af FN. Yusef praler af at han, den 7 oct. har fanget en ”Sabaya” arabisk ord for kvindelig sexslave, (et udtryk som også ISIS brugte) og førte denne israelske pige til Gaza som en hoppe, hvorefter de begge ler højt!
Det er sandsynligt at de kvindelige gidsler som Hamas stadigt holder fangne, udsættes for seksuelle overgreb, dette fremgår af en rapport FN først nu, 5 måneder efter 7 oct. har annerkendt og fremlagt i FN.
UNRWA har 13.000 ansatte i Gaza, (30.000 i Mellemøsten) hvoraf 450, iflg. Israel er medlemmer af Hamas væbnede gren. Andre ca. 2000 af FN-organets lønnede medarbejdere er også lønnede medlemmer af Hamas.
Daniel Hagari og andre israelske militære talsmænd, nævnere gang på gang, at for Israels, er der ingen begrænsninger for hvor mange lastbiler med nødhjælp, der kan blive kontroleret af Israel og passere grænsen til Gaza. Problemet er distributionen i Gaza, som indtil nu er foretaget af UNRWA ”beskyttet” af Hamas.
På trods af dette anklager vestlige medier ustandseligt Israel for at hindre nødhjælp til at komme ind til Gaza! Terrororganisationen Hamas, er pludselig blevet en troværdig nyheds formidler, hvis fortælling blindt bliver troet og bragt videre af vestlige medier. Den nødhjælp der kommer ind til Gaza, bliver ofte stjålet af HAMAS eller af nogle af de magtfulde mafia lignende klaner i Gaza og derefter solgt videre til civilbefolkningen.
Hjemmesiden: UN Watch, har igennem de sidste 10-15 år henvendt sig til FN, gang på gang, med advarsler om at UNRWA er infiltreret af HAMAS. men UN Watch har aldrig fået noget svar fra FN. FN ved udmærket godt at HAMAS har infiltreret UNRWA, men nu skal der foretages en ”undersøgelse”, som om de intet ved, internt af en uafhænig efterforskninggruppe OIOS. Det bliver spændende at se om FN og EU vil anerkende sandheden om UNRWA og dermed lukke UNRWA´s medvirken til terror i Gaza?
UNRWA´s skolelærer underviser børn i Gaza, om at hade Israel, dræbe jøder ved selvmords bomber og lignende terrorhandlinger. De bliver fortalt at de er flygtninge som er blevet smidt ud af Israel, fra deres hjembyer i 1948, og at de skal kæmpe for at komme tilbage til deres land.
Allan Sørensen fra KD nævner den 6 marts 2024: ”Først sagde Israel, at 12 af UNRWA´s ansatte deltog i massakren den 7 oktober. Det tal er steget kraftigt siden. Nogle tidligere UNRWA ansatte, har forsvaret FN, ved at sige: at der er tale om nogle få ”rådne æbler” hvorefter han citere Marcus Sheff, direktør for den London baserede org. Impact, der bekæmper voldelig baseret undervisnings materiale: ”Hvis hele UNRWA er en tønde med æbler, så er rådenskaben at finde overalt.
Vil Danmark stadig støtte UNRWA og dermed terror af den værste skuffe, med voldtægt, børn der bliver brændt levende, mens forældrene ser på det. Udenrigs minister Lars Lykke bliver nød til at se sandheden i øjnene, selvom der i øjeblikket er en voldsom propaganda imod Israel, imod Benjamin Nethanyahu og dermed imod det Israelske folk?
Jørgen Vium Olesen den 6 marts 2024.