|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Regeringens nedtur fortsætter.
Det viser den seneste meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2.
SVM-regeringens partier har nu en tilslutning blandt vælgerne på blot 34,5 procent.
Det svarer til et tab på 28 mandater, skriver Politiken.
Og det er altså det laveste, Megafon har målt, siden Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne besluttede at gå i regering sammen for lidt over et år siden.
“Det er voldsomt”, siger valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet til Politiken.
Ifølge Megafon er tilslutningen til Lars Løkke Rasmussens Moderaterne på blot 4,9 procent. Det er næsten en halvering sammenlignet med valgresultatet på 9,3 procent.
Socialdemokratiet er på 19,9 procent, mod valgets 27.5 procent.
Venstre er også gået tilbage på trods af ny formand. De får sølle 8,9 procent, mod valgets 13,3 procent, som blev betragtet som noget af en katastrofe.
Det er især SF, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, som går frem i målingen. Se hele målingen her på TV2.
Hvorfor er det gået så galt?
Regeringen kom helt skævt fra start sidste år. De tre partier lavede en kovending fra at have nærmest svinet hinandens politik til i valgkampen til den helt store forbrødring.
Desuden var dens første store initiativ at afskaffe store bededag.
Samtidig springer det i øjnene, at regeringen har været meget passiv i værdipolitikken.
Det er måske ikke noget, som journalisterne inde på venstrekanten går højt op i. Men det gør befolkningen.
Regeringen har været handlekraftig, når det gælder den udenrigspolitiske værdipolitik med støtte til Ukraine og tætte bånd til USA.
Men det halter noget med en fuldtonet støtte til Israel. Således stemte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for en resolution i FN, hvor USA undlod at stemme.
Fredag morgen erklærede USA sig dog klar til nu en uge efter at stemme for en ny FN-resolution.
Det er dog især i den hjemlige værdipolitik, regeringen har været uskarp og passiv.
Folkeskolen sejler. De store elever klarer sig rystende dårligt i læsning og regning. Det viste en nylig måling fra PISA. Fravær og pjæk er mere omfattende end nogen sinde, og eleverne lider under larm og uro. Værst står det til blandt elever med indvandrerbaggrund.
Det samme gælder den øvrige uddannelsespolitik. Det faglige niveau på universiteterne er også mange steder sløjt. Og den politisk korrekte woke-bølge er ved at tage over.
Regeringen er påfaldende passiv.
Det samme gælder for udlændingepolitikken. Det er, som om regeringen ikke kan eller vil se sammenhængen.
Hver dag kan man læse beretninger om en foruroligende stigning i antisemitismen.
Alene i dag er der flere artikler.
En overskrift lyder:
“Bent Blüdnikow: Jeg er glad for at min mor ikke skulle opleve jødehadet i dag”. (Berlingske)
En anden overskrift i dagens JP er:
“Antisemitisme når nye højder på amerikanske universiteter”.
Den stigende antisemitisme er et nyt stort spring i en faretruende udvikling. Men hvor er regeringen? De har ikke en tilstrækkelig analyse eller forklaring, og derfor heller ikke klare politiske svar på denne udvikling, der er ved at undergrave de europæiske frihedsværdier.
Man kommer ingen vegne, hvis man ikke gør sig klart fra hvem disse trusler udgår.
Det er ellers ikke så svært. En kommentar i dagens Berlingske trækker problemet tydeligt op. Det er Christian Marcussen, som er medlem af Det Nationale Integrationsråd, der advarer mod befolkningens ændrede sammensætning – sådan som Den Korte Avis har gjort det i mange år. Overskriften på Marcussens indlæg lyder:
“Utrygheden for jøder stiger med andelen af muslimer”.
Marcussen skriver blandt andet:
“Alle er enige om, at vi ikke må acceptere antisemitismen, men hvis man accepterer de demografiske forandringer i Europa – eller har en politik, der ligefrem accelerer dem – så accepterer man i praksis også en voksende antisemitisme.”
Christian Marcussen er som medlem af Det Nationale Integrationsråd rådgiver af regeringen.
Det kan være, at regeringen skal begynde at lytte til folk som ham, hvis den vil vende meningsmålingerne – og ikke mindst få Danmark på rette køl.
