Getting your Trinity Audio player ready...
|
Medierne herhjemme flyder over med sympatierklæringer til palæstinensere, der nu i Gaza må betale en frygtelig pris for Hamas ekscesser.
Argumentationen lyder:
Konsekvensen af Israels angreb på palæstinensere, er iflg mange danske medier, at almindelige og uskyldige palæstinensere nu radikaliseres, så de imod deres egentlige ønske nu identificerer sig med Hamas.
Palæstinensernes stigende identifikation med Hamas burde iflg denne tolkning især bekymre Israel, hvis proportionsløse angreb styrker den fjende, som de ønsker at svække eller udslette. Israel har altså iflg denne tolkning mobiliseret palæstinenserne på Vestbredden og Gaza, så de nu sammen med resten af Det Muslimske Broderskab er religiøst forpligtet til at føre jihad for Allah, Koranen og profeten.
Men inden vi nu i et forsøg på at styrke såkaldt ”almindelige” palæstinensere smider alt for mange penge og sympati ud til dem, kunne det måske være nyttigt at undersøge, om såkaldt ”almindelige” palæstinensere længe inden Gazakrigen havde internaliseret Hamas holdninger.
Hvis det er tilfældet, har de jo ikke ændret holdning pga Israels angreb. Påstanden om palæstinensernes holdningsændring kan så ikke ses som andet end den venstreorienterede elites forsøg på legitimere deres støtte til palæstinenserne på trods af, at de faktisk har begået terrorangreb på civile israelere.
Men hvad ved vi om palæstinenserne:
Vi ved, at der i 2006 blev afholdt en folkeafstemning blandt palæstinensere på Vestbredden og i Gaza. Her vandt Hamas en jordskredssejr over det sekulære og socialistiske PLO. Alle i Vesten inklusive USA havde været fuldstændigt sikre på PLOs sejr.
Måske gør vi os i dag skyldige i samme ønsketænkning, når vi fastholder en tyrkertro på, at almindelige palæstinensere selvfølgelig er imod Hamas terroraktioner.
Vi ved, at Hamas i 2007 helt uden problemer fordrev PLO fra Gaza. PLO er iflg såkaldt ”almindelige” palæstinenserne intet andet end en centraliseret svindelaffære, som ingen folkelig opbakning nyder. Hvis ikke PLO i Ramallah PÅ vESTBREDDEN blev beskyttet af israelerne, så havde Hamas for længst taget Vestbredden.
Vi ved, at Bierzeit Universitetet i Ramallah i november 2023 gennem dets ”Arab World for Research and Development” (AWRAD) i perioden op til og umiddelbart efter Hamas´ terrorangreb på Israel 7.11 gennemførte en undersøgelse af, hvordan indbyggerne på Vestbredden og i Gaza så på Hamas.
Resultatet var, at langt de fleste palæstinensere – og oven i købet med en overvældende majoritet på Vestbredden – ikke alene støttede terrorangrebet på Israel, men også erklærede deres støtte til Hamas og Islamisk Jihad.
Almindelige palæstinensere og Hamas
Skriften på væggen er ikke til at tage fejl af. De ”almindelige” palæstinenseres politiske repræsentant kan med overvældende vished siges at være det terroristiske Hamas, og det gælder både på Vestbredden og i Gaza.
Det er flovt for vores presse, hvis indholdet af deres nyhedsdækning om Mellemøsten er så gennemsyret af deres egen ønsketænkning, at det, de bringer til torvs, er direkte forkert og forvanskende.
Så længe palæstinenserne og deres politiske ledelse vil gribe til terror mod deres nabos civilbefolkning, bør vi sky dem som pesten.
Og også slut med at støtte Hamas og Det Muslimske Broderskab på Dortheavej, der hader os af et godt hjerte og jo meget påfaldende ikke har fundet anledning til at gå i rette med Hamas terrorangreb 7.11 mod uskyldige israelere.
Lad palæstinenserne klare sig selv!!!!
Svend Lindhardt