Over tre hundrede flygtninge har fået lov til besøg i hjemlandet – ”regeringen fortolker ikke konventionerne stramt nok”, lyder kritikken

En gade i København (Foto: Steen Raaschou)
Getting your Trinity Audio player ready...

Regeringen vil stramme reglerne for flygtninge, der tager på ferie i hjemlandet og udvise dem.

 

Det meddelte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek forleden i en pressemeddelelse.

 

Stramningen skulle bestå i, at flygtninge med permanent ophold også risikerer udvisning, hvis det opdages at de har været på en tur til det land, de er flygtet fra.

 

De har hidtil været undtaget fra reglen.

 

Nu viser det sig imidlertid, at der ikke er nogen grund for flygtninge til at rejse illegalt, hvis de får lyst til smut hjem.

 

Man skal blot ansøge Udlændingestyrelsen om lov

Tværtimod er det tilsyneladende såre normalt, at flygtninge med udlændingemyndighedernes velsignelse besøger det land, de er flygtet fra.

 

De skal blot ansøge om tilladelse hos Udlændingestyrelsen og angive en anden grund end ferie, og så er den hjemme, viser det sig.

 

Således har udlændingestyrelsen i perioden 1. januar 2013 til og med 26. maj i år med rund hånd givet i alt 363 flygtninge tilladelse til at tage på besøg i hjemlandet.

 

Det fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til Dansk Folkepartis politiske ordfører, Morten Messerschmidt.

 

Kun nitten har fået afslag

I den nævnte periode har i alt 419 flygtninge søgte om tilladelse til at rejse til hjemlandet, og af dem har kun nitten fået afslag, medens 32 ansøgninger forsat var under behandling i slutningen af maj måned.

 

For at få tilladelse til rejse til hjemlandet skal flygtningen ifølge svaret til Morten Messerschmidt opfylde tre betingelser.

 

For det første skal flygtningen angive det nærmere formål med rejsen.

 

For det andet skal flygtningen oplyse, hvorvidt vedkommende mener at kun opholde sig problemfrit i hjemlandet. Altså uden at blive forfulgt.

 

Og endelig for det tredje skal flygtningen oplyse tidspunktet for rejsen og det forventede tidspunkt for tilbagekomsten til Danmark.

 

Virker underligt

Det kan i den forbindelse virke underligt, at 419 flygtninge åbent kan erklære, at de ikke mere er så forfulgte, at de trygt kan tage på en tur til hjemlandet, uden at det får konsekvenser for deres flygtningestatus i Danmark.

 

Normalt er en status som flygtning midlertidig og gælder kun, indtil forholdene i hjemlandet gør det forsvarlig at sende vedkommende retur.

 

Det er dog meget få, der på denne måde får inddraget deres opholdstilladelse.

 

Og det på trods af, at over de over fire hundrede flygtninge, der har søgt om tilladelse til en tur til hjemlandet, har erklæret, at det vil være risikofrit for dem at tage hjem.

 

Således har blot 37 flygtninge inklusive familiesammenførte løbet af årets første syv måneder enten har fået deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlængelse.

 

Det tilsvarende antal sidste år lå på 112 inddragelser eller afvisning af forlængelser.

 

Dertil kommer i alt 10 flygtninge, som i perioden fra 1. januar 2019 til 25. juni i år har fået inddraget deres opholdstilladelse på grund af ferierejser.

 

Morten Messerschmidt: Vi har længe haft mistanke

Svaret kommer ikke bag på Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt:

 

”Vi har længe haft regeringen mistænkt for ikke at fortolke udlændingereglerne lige så stramt, som de internationale konventioner muliggøre,” siger han til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Det er naturligvis ikke bare kritisabelt, fordi det er til skade for Danmark. Men også fordi regeringen forsøger at give et andet billede af sig selv. Vi vil derfor tage det her op i folketingssalen, så snart folketinget samles igen.”

 

Morten Messerschmidt påpeger i den forbindelse, at:

 

”Det er naturligvis helt uacceptabelt, at regeringen fremstår som noget andet end den reelt er,” og tilføjer:

 

”Og ikke mindst, at påståede flygtninge opholder sig i Danmark til byrde for de danske skatteydere, når de egentlig burde vende hjem.”

 

Alene den muslimske byrde er på 23 milliarder kroner

Ifølge Finansministeriets seneste redegørelse fra maj i år kostede indvandring fra ikke-vestlige lande de danske skatteborgere i alt 27 milliarder kroner netto i 2019.

 

Langt hovedparten af det beløb tegner indvandrerne fra de 23 muslimske Menapt-lande sig for med en netteudgift på 23 milliarder kroner.

 

Og ironisk nok er det primært flygtninge fra netop disse lande, der søger om tilladelse til et besøg i hjemlandet

 

Det drejer sig blandt andet om 116 irakere og 6o afghanere for slet ikke at tale om 17 somaliere.

 

Milliarderne ruller – men ikke til de danskere og de flittige udlændinge, der i Danmark betaler gildet.

 

Kilder til denne artikel:

https://fm.dk/media/27067/oekonomisk-analyse_indvandreres-nettobidrag-til-de-offentlige-finanser-i-2019.pdf

 

https://www.uim.dk/nyhedsarkiv/2023/juli/regeringen-vil-skaerpe-regler-for-flygtninges-ferierejse-til-hjemland/

 

https://us.dk/media/10616/seneste-tal-juli-2023.pdf

 

https://fm.dk/media/27067/oekonomisk-analyse_indvandreres-nettobidrag-til-de-offentlige-finanser-i-2019.pdf

 

Del på Facebook