Statsminister Mette Frederiksen indledte i går et tre dage langt officielt besøg i Egypten.
Egypten er en vigtig samarbejdspartner for EU på migrationsområdet, skriver statsministeriet i en pressemeddelelse.
Uforpligtende formuleringer fra Mette F. fremfor håndfast handling i indvandringspolitikken
Men i stedet for konkret handling og håndfaste initiativer, får danskerne uforpligtende, luftige og intetsigende formuleringer fra deres statsminister:
“Egypten er et knudepunkt for migration, hvorfra flere tusinder irregulære migranter hvert år rejser videre til Libyen for at krydse Middelhavet for at komme til Europa. Det gør Egypten til en vigtig partner for Danmark og EU i håndteringen af irregulær migration”.
”Vi kan ikke leve med, at irregulær migration foregår på kyniske menneskesmugleres præmisser. Alt for mange mennesker tager den farlige tur over Middelhavet. Danmark har længe gået i front for at finde løsninger på udfordringerne her. Men det er også et fælles problem, som vi skal tage hånd om i EU-regi og i samarbejde med Egypten. Det ser jeg frem til at styrke under besøget.”
Det kan måske være udmærket med sådanne besøg. Men der er mildt sagt brug for meget mere i dansk udlændingepolitik.
Europa skriger på handling, der stopper migrationen
Der er hårdt brug for håndfast handling her og nu.
Der er nemlig udsigt til en dramatisk stigning i tilstrømningen af illegale migranter til Europa i 2023.
Italienske efterretningskilder har således netop advaret om, at næsten 700.000 migranter står på spring i Libyen for at sejle over Middelhavet til Europa. Det skriver AP.
AF skriver godt nok også, at FN mener, at tallet er utroværdigt.
Men Italien ved, hvor skoen trykker. De fleste illegale migranter, der kommer over Middelhavet lander i Italien.
Og stort set alle officielle meldinger på en voldsom stigning i strømmen af illegale migranter til Europa – over Middelhavet og til lands ad den såkaldte Balkanrute.
I sidste uge besøgte Mette Frederiksen Kroatien og Albanien for at drøfte, hvordan strømmen af illegale migranter kan bremses. I en pressemeddelelse advarede hun om det høje antal:
“Antallet af asylansøgere var sidste år det højeste i EU siden migrationskrisen i 2015 og 2016. Vestbalkan-ruten var den mest benyttede migrationsrute med ca. 150.000 registrerede irregulære grænsekrydsninger, svarende til en stigning på 136 pct. i forhold til 2021.”
Tilstrømningen af ulovlige migranter ind i EU er vokset kraftigt.
I 2022 passerede mindst 330.000 mennesker EUs ydergrænse ulovligt. Det er 64 procent flere end i 2021, og flest på et år siden 2016, ifølge Frontex.
Tunesere, egyptere, afghanere og syrere var nogle af de nationaliteter, der dominerer billedet.
Antallet syrere blev omtrent fordoblet til 94.000, skriver Frontex.
Handling påkrævet, men hvad bliver det til?
Der er altså al mulig grund til at gøre en indsats, der bremser eller stoppe tilstrømningen af illegale migranter til Europa.
Der er da også europæiske politikere, der kæmper for en stram udlændingepolitik.
Den britiske premierminister Rishi Sunak har netop sammen med sin indenrigsminister Suella Braverman netop fremsat et lovforslag, der groft sat betyder, at illegale migranter ikke kan søge asyl i Storbritannien. De bliver sendt retur til det sikre land, de kommer fra, til deres hjemland eller til en asyllejr i Rwanda.
Den italienske premierminister Giorgia Meloni strammer også reglerne for at bremse tilstrømningen til Italien.
Sådanne politiske udspil har al mulig brug for opbakning.
Men det høre vi ikke meget til fra Mette Frederiksen.
I stedet for at handle som Rishi Sunak har Mette Frederiksen lagt nogle af de stramninger, hun rent faktisk gik til valg på, i mølposen. Et af dem er en aftale med Rwanda om en asyllejr.
Inden valget brystede Socialdemokratiet sig af, at Danmark havde indgået en aftale med Rwanda om en asyllejr for dem, der søger asyl i Danmark.
TV lavede sågar indslag, hvor man så det asylcenter, som Rwanda allerede havde indrettet.
Men nu har Mette Frederiksen droppet aftalen med Rwanda. I stedet for skal Danmark forsøge at påvirke EU til at føre en strammere udlændingepolitik, hedder det i regeringsgrundlaget.
Så nu får vi tilsyneladende kun luftige formuleringer om et tættere samarbejde med Egypten og andre lande om migrationspolitik.
Det er dybt skuffende, og det lover ikke godt for Danmarks og Europas fremtid.
