Når Mette F. og Lars Løkke afskaffer grænsekontrollen, hvorfor så forærer dem en symbolsk sejr ved at støtte regeringens finanslovsaftale?

Getting your Trinity Audio player ready...

Af Martin Henriksen. Sikkerhedsvagt og partiuafhængigt medlem af Stevns kommunalbestyrelse

 

Fortsat udbetaling af store milliardbeløb til udlændinge, ingen initiativer rettet mod den nye migrantkrise, fortsat brandbeskatning af almindelige danskere og et par enkelte tiltag på klima og sundhedsområdet, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved den reelle effekt. Det er kort fortalt resultatet af den finanslov og finanslovsaftale, som folketinget snart stemmer igennem og som Radikale Venstre, DF, SF og LA har valgt at indgå i. Jeg mener, at partierne har solgt sig selv alt for billigt.

 

Det er som om, at et bredt flertal i folketinget sidder håbløst fast i fortiden med en naiv tro på og håb om at problemerne løser sig selv. Men håb er som bekendt ikke en holdbar politisk strategi. Der skal gøres mere for at passe på landet og på dansk kultur.

 

Danmark og Europa står overfor en ny migrantkrise

Det mest slående er, at der trods heftige problemer med kriminalitet, chikane mod danskere, islamiseringen af samfundet og et nyt, stort migrantpres mod Europas grænser, at så er der ikke en eneste meningsfuld sætning med udlændingepolitik i finanslovsaftalen.

 

Hvor er Mette Frederiksens og den socialdemokratiske snak om stramme udlændingeregler? Hvorfor er den dagsorden fraværende, og hvorfor har ingen holdt Socialdemokratiet op på deres egne ord om nødvendigheden af at fører en restriktiv indvandringspolitik?

 

Presset fra asylansøgere og migranter på Europas ydre grænser nærmer sig niveauet for 2015 og 2016. Dengang endte det bl.a. med at Danmark indførte grænsekontrol og en række nye udlændingepolitiske stramninger. Efter min opfattelse gik det for langsomt, hvilket bl.a. skyldtes daværende udlændingeminister Inger Støjberg og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens modstand mod dansk grænsekontrol og yderligere udlændingestramninger. Dengang, som nu, havde vi også en regering som var og er imod et asylstop, hvor asylansøgere skulle afvises på grænsen. Men hvorfor løftes det ikke på en eller anden måde i finanslovsaftalen?

 

I dag hvor vi står med en ny krise, hvor regeringen midt under finanslovsforhandlingerne meldte ud, at den ville gå i gang med at svække – i praksis afvikle – vores danske grænsekontrol. Det er noget af et mysterium, at ingen, som i slet ingen har benyttet finanslovsforhandlingerne til for alvor at råbe op om svækkelsen af grænsekontrollen…

 

Det er noget af en udfordring at forstå, for med den nuværende flertalsregering er det især og netop i forbindelse med den slags forhandlinger, at et eller flere partier har mulighed for at blive hørt.

 

Tiltagene i finanslovsaftalen er ikke-eksisterende, og derfor selvsagt utilstrækkelige i forhold til at løse den nye migrantkrise. De seneste regeringstiltag vil derimod forværre krisen. Dermed har regering og folketing overladt det til andre lande at løse krisen for os, hvilket er udtryk for pligtforsømmelse og dybt uforsvarligt overfor det danske folk.

 

Det er mig en gåde, at et bredt flertal af partierne vælger at forærer regeringen en symbolsk sejr ved at støtte en finanslovsaftale, som overhovedet ikke tager højde for de mest presserende udfordringer, som vi står overfor som nation.

 

Stop brandbeskatningen af danskerne

Flertallet kunne også passende havde benyttet finanslovsforhandlingerne til at få rettet de nye ejendomsskattevurderinger, da der i en række tilfælde er tale om brandbeskatning af helt almindelige danskere.

 

Jeg har læst et eksempel på, at udgiften til ejendomsskat for en landejendom kan komme til at stige årligt fra 5.000 til 50.000 kroner, hvilket jo er åbenlys grotesk. I forvejen beskatter vi alt for hårdt. Vi burde gå i den modsatte retning, og vi burde afskaffe eller skære ned på en række afgifter. Som et eksempel kunne regering og folketing med fordel se på at afskaffe afgifterne på benzin og diesel, hvilket vil understøtte økonomien hos almindelige familier og hos små og mellemstore virksomheder. Det ville også være en god inflationshjælp til mange danskere.

 

Fortsat milliardudgifter til fremmede magter, udlændinge og ulandsbistand

Det er ikke gennemtænkt at vi i en situation, hvor det danske militær i forhold til udstyr- og mandskab er i en dyb krise og derfor ude af stand til at forsvare danskerne effektivt, fortsætter med at sende gigantiske milliardbeløb og militært udstyr ud af landet.

 

Det er heller ikke rimeligt, at vi skal fortsætte med at betale over 30 milliarder kroner årligt til herboende indvandrere og efterkommere i kontanthjælp, integrationsydelser mm., samtidig med at sygdomsramte og sårbare danskere ikke kan få den behandling på et hospital, som de fortjener.

 

Den økonomiske prioritering forekommer mig også at ramme skævt, når man ser på nogle af de kommunale besparelser overfor sårbare ældre og udsatte danskere. Helt lavpraktisk har jeg det umådeligt svært ved at forholde mig til et politisk klima, hvor man ude i kommunerne uden at rødme diskutere hvor få ugentlige bade, man kan slippe afsted med at tilbyde de gamle, samtidig med at vi fortsat sender store pengebeløb afsted til andre lande, bureaukrati, integrationshjælp, kriminelle udlændinge og ikke at forglemme den fortsat tårnhøje ulandsbistand.

 

Jeg har naturligvis forståelse for, at det i den nuværende parlamentariske situation er vanskeligt. Men det forhindrer overhovedet ikke, at man råber op, protestere over udviklingen, eller at man melder ud, hvad man vil prioritere. Den nuværende parlamentariske situation havde heller ikke forhindret at man havde stillet krav om at regeringen eksempelvis og som et minimum havde indstillet sine planer om at afvikle grænsekontrollen.

 

At finanslovsaftalen ikke indeholder forslag, som hverken imødegår den nye migrantkrise, de nye skattestigninger til almindelige danskere og som tilmed indebære fortsatte milliardudgifter til udlændinge og ulandsbistand er efter min opfattelse et åbenlys svigt i den nuværende situation. Det må kunne gøres bedre. Jeg nægter at tro andet. Der er da gode ting i finanslovsaftalen, men der er ikke noget som helst som viser at landspolitikerne har forstået hvor alvorlig situationen i virkeligheden er. Vi skal gøre mere for fædrelandet. Vi skal passe på dansk kultur, for der er kun os selv til at løfte opgaven. Der kommer ikke andre og løser opgaven for os.

Del på Facebook