Det lyder som en fed fidus.
Man får en stor bunke penge udbetalt ved kasse 1 sammen med en flybillet for at returnere til det land, man er flygtet fra.
Der er tale om den såkaldte hjemrejsestøtte, der gives til flygtninge og familiesammenførte, der ønsker at rejse tilbage til det land, de er flygtet fra.
Alene i perioden 2018 – 2022 udbetalte kommunerne, som administrerer ordningen, i alt 330 millioner kroner i hjemrejsestøtte til i alt små to tusinde personer.
Eller repatrieringsydelse, som det korrekt hedder.
Denne ydelse skal betales tilbage, hvis flygtningen vender retur til Danmark inden for tolv måneder.
Men det kniber med lysten til at betale.
Skylder over ti millioner kroner
I øjeblikket har landets kommuner samlet helt præcist 10,8 millioner kroner til gode hos flygtninge, der hverken vil eller kan tilbagebetale den repatrieringsydelse, de er forpligtet til at returnere til kommunerne.
Det fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
”Gælden er efter det oplyste fordelt på 82 personer, hvoraf det for 44 personer gælder, at de pågældende enten misligholder gælden eller at kommunen konkrete har vurderet, at det ikke er muligt at inddrive gælden,” skriver Dybvad Bek i sit svar og fortsætter:
”Det bemærkes, at de 44 personer blandt andet kan omfatte afdøde personer og personer, hvor kommunen har vurderet, at indtægten er for lav til, at der kan fastsættes en afdragsordning.”
Det udestående beløb på 10,8 millioner kroner kan altså meget vel være større, da tilbagevendte flygtninge, der overholder afdragsordningerne, ikke er medregnet.
Udnytter en fortrydelsesregel
Når en flygtning får tilkendt den såkaldte repatrieringsydelse, bliver halvdelen udbetalt ved afrejsen og resten efter tolv måneder, hvis flygtningen beslutter at blive i hjemlandet.
Inden for disse tolv måneder har flygtningen en garanti for, at vedkommende kan vende tilbage til Danmark og få opholdstilladelse, men i så fald skal den udbetalte repatrieringsydelse altså tilbagebetales.
Og det er altså der, det kniber lidt, men ikke desto mindre mener Kaare Dybvad Bek, at der er tale om en god ordning.
”Det er efter min mening fornuftigt, at man har muligheden for at fortryde repatriering og vende retur til Danmark. Det tror jeg i sidste ende betyder, at flere tager imod tilbuddet om hjælp til repatriering,” lyder det fra ministeren, som fortsætter:
”Men det er også klart, at repatrieringshjælpen selvfølgelig skal tilbagebetales, hvis man fortryder.”
En formue er ingen hindring for ydelse
Repatrieringsydelse kan ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets oversigt udbetales til følgende grupper:
- Flygtninge med videre.
- Familiesammenførte til flygtninge med videre.
- Andre familiesammenførte udlændinge, der har haft opholdstilladelse i Danmark i fem år.
- Udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse.
- Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab i lande uden for EU/EØS
Dertil kommer, at en formue ikke er en hindring for udbetaling af repatrieringsydelser.
Blot må formuen ikke overstige 50.000 kroner for enlige og 100.000 kroner for ægtepar.
”Hvis en persons formue overstiger den øvre grænse, tager kommunen stilling til, i hvilket omfang man kan få tildelt repatrieringsstøtte,” fremgår det af ministeriets orientering om ordningen.
Støtten omfatter over en kvart million til ægtepar
For en flygtning, der beslutter at benytte sig af ordningen, venter der små 150.000 kroner i belønning eller helt præcist 145.639 kroner, hvis vedkommende er over 18 år.
For et ægtepar betyder det et samlet beløb på over en kvart million eller i alt 293.276 kroner, hvis ægteparret vælger at forblive i hjemlandet efter tolv måneders ophold.
Udbetaling i to portioner.
Beløbet udbetales i to portioner:
Ved afrejsen udbetales 58.655 kroner, hvilket for et ægtepar betyder 117.310 kroner på lommen, når de sætter sig ind i flyet.
Vender de retur til Danmark inden for 12 måneder, skal beløbet tilbagebetales.
Restbeløbet eller i alt 87.984 kroner udbetales efter 12 måneders ophold i hjemlandet. For ægtepar vil det betyde udbetaling af 175.968 kroner og samtidig et farvel til ophold i Danmark.
For unge under 18 år er det samlede repatrieringsbeløb på 44.783 kroner, hvoraf de 17.889 udbetales ved afrejsen og restbeløbet på 26.834 efter tolv måneders ophold i hjemlandet.
Også her gælder reglen om, at der efter 12 måneders ophold i hjemlandet er lukket for det varme vand i Danmark.
En familie på fem personer: Næsten en halv million
Tager vi en familie på fem personer med to voksne og tre børn, vil familien, hvis den efter tolv måneders forløb vælger at blive i hjemlandet, samlet få udbetalt en lille halv million eller i alt 427.625 kroner.
Rejser familien hjem inden de tolv måneder er gået, venter der en regning på 171.000 kroner i form af krav om tilbagebetaling af første rate af integrationsydelsen.
For dem, der bliver i hjemlandet og får udbetalt sidste rate, er porten til Danmark slået i.
De kan ikke vende tilbage og på ny få ophold.
Også støtte til pensionister
Repatrieringsordningen omfatter også pensionister.
Det vil i den forbindelse sige personer over 55 år, der enten opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller personer over 50 år, som på grund af deres helbredstilstand ikke må antages at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet.
De kan få en løbende månedlig udbetaling i fem år, hvor størrelsen af udbetalingen afhænger af hvilket land, de vender tilbage til.
De enkelte lande er således inddelt i 2 landegrupper.
Støtten udgør 3.500 kr. per måned ved repatriering til lande i gruppe 1 og 4.500 kr. per måned ved repatriering til lande i gruppe 2.
Men de kan også vælge at få støtten udbetalt som en livslang ydelse. I så fald får de henholdsvis 2.800 kr. eller 3.600 kr. udbetalt om måneden.
Desuden kan personer, som har fået opholdstilladelse i Danmark før den 1. juli 2002, få en supplerende reintegrationsbistand på 1.000 kr. om måneden i 5 år eller 800 kr. om måneden i livslang ydelse.
Og som altså lægges oven i de beløb, de i forvejen modtager.
Så hellere lade danskerne betale
Det kan lyde voldsomt med alle de millioner, der på denne måde ruller ud af landet, men set i forhold til udgifterne, hvis de pågældende personer blev i Danmark, er der så afgjort tale om en besparelse.
Alternativet ville være det logiske uden videre at tvangshjemsende de flygtninge, der åbenbart uden fare for liv og helbred kan vende tilbage og derfor ikke længere er flygtninge, men den løsning får det store flertal af Folketingets partier til at slå syv kors foran sig.
Så hellere lade danskerne betale på en ene eller anden måde.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uui/spm/121/svar/1959631/2710780.pdf
