|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det må hilses særdeles velkomment og rosværdigt, at Klima-,Energi og Forsyningsminister Lars Aagaard (kef.min) har valgt at udskyde udbuddet om energiøen i Nordsøen pga et nu beregnet underskud på 51 milliarder kroner. Det var ikke acceptabelt, da Klimaaftalen fra 2020 som betingelse havde, at der ikke måtte være underskud.
Denkorteavis har bla. med artikler af Ib og Søren i mere end 2 år forudset et kæmpeprojektunderskud. Blandt de mere end 25 avisartikler Søren og Ib har publiceret om den danske omstilling til grøn el-produktion handler fem om energiøen i Nordsøen. De fire heraf er publiceret i DKA.
- ” Nødvendig viden før klimaaftalen omsættes til klimaplaner og klimahandlinger- 8 spørgsmål som Folketinget må kende svarene på”. DKA 21 jan 2021
- ” Mangler ved aftalen om energiøer-analyse af tillæg til klimaaftalen om energi og industri”. DKA 4 marts 2021
- ” Helt håbløst: Projekt til 200 milliarder søger folk”. eb.dk/nationen 2 jun 2021.
- ” To eksperter går til kamp mod den planlagte energiø – energiøen kan koste dig dyrt, uden at du aner det”. DKA 5 aug 2021
- ” Den enorme energiø i Nordsøen projekteres fortsat uden kendt formål”. DKA 4 sep 2022
Søren og Ib er uafhængige pensionister med uddannelse som henholdsvis civilingeniør og dr.med. i klimahygiejne med livslange faglige virker inden for projektudvikling og -gennemførelse i henholdsvis kemisk industri og forskning i forskellige miljøtyper. Vi fandt, at Klimaaftalen om energi og industri mv. af 22 juni 2020 var et helt utilstrækkeligt vidensgrundlag til, at Folketinget kunne træffe vidtgående beslutninger. Alligevel blev dette danmarkshistoriens hidtil største projekt vedtaget af et flertal i Folketinget.
I erhvervsliv og forskning er det umuligt at opnå bevillinger uden nøje beskrivelser af et projekts elementer og hvad det skal bruges til. Hertil kommer krav om solid budgetopstilling. Ingen af disse nødvendige klassiske elementer er beskrevet i Klimaaftalen, men det anføres heldigvis som en slags solnedgangsklausul: ”Det er en betingelse for projekterne, at de er rentable”. Den nuværende kef.min skal roses for nu at agere på denne klare besked.
At politikerne i 2020 stemte for projektet fremfor at kræve en ”ommer” af professionel kvalitet med detaljeret projektbeskrivelse, detaljeret budget og beskrivelse af, hvad øen skal bruges til og hvilke anlæg, den skal rumme, tyder på manglende politikerviden og -erfaring om store projekter.
Vi har selv god adgang til danske og internationale databaser om vejrforhold og elproduktioner i Europa, Hvorfor vi besluttede , at fremskaffe, bearbejde og fremlægge det materiale, vi selv ville have behov for, hvis der var os (og ikke Regeringen), der til Folketinget skulle udarbejde et fagligt funderet beslutningsgrundlag om egentlige strategiplaner og klimahandlinger. I løbet af et par måneder blev det ovenfor omtale materiale analyseret og derefter publiceret.
Alle vore artikler er blevet sendt til kef.min, Folketingets kef.udvalg, Folketingets partier, udvalgte politikere, Klimarådet og en række forskere og meningsdannere om omstillingen til grøn dansk el. Reaktionerne herpå har været ret få og små bortset fra interesserede og vidende forskere med stort set samme virkelighedsopfattelse som os.
Vi sendte også vore overvejelser til Vindø-konsortiet bestående af pensionskasser mm, som var og er interesserede i at investere i grøn el. De svarede i marts 2021:” Vi ser således energiøen i Nordsøen som en del af en omkostningseffektiv grøn omstilling”. De havde tydeligvis ikke været tilstrækkeligt omhyggelige med deres beregninger af den store projektrisiko for deres pensionisters kapital.
Om energiøen i Nordsøen
Ordet ”Energiø” er angiveligt undfanget ved en personalefest i en virksomhed inden for vindindustrien. Det er et spindoktorord uden indhold og det findes ikke i ”Den Danske Ordbog m.fl.”. En fornuftig brug af en sådan ø ville være sammenføjning af elkabler fra de mange vindmøller, der efterhånden opsættes i Nordsøen, samlepunkt for elkabler til/fra andre lande og plarform for evtl. transformatorer. Tidligere har man brugt olieboreplatform lignende rørkonstruktioner til disse formål, og det gør andre lande også i Nordsøen. En sådan konstruktion vil være billigere og udsat for mindre påvirkninger af de op til 27 m høje bølger i den barske Nordsø.
En holdbar ø i dette miljø vil blive meget kostbar, da der må stilles store krav til konstruktionernes styrke og den nødvendige havn. Forholdene i Nordsøen inviterer ikke ligefrem til at placere stort, dyrt og følsomt teknisk udstyr her. Der har været talt om brint produceret ved elektrolyse med vind-el. Den nødvendige tankkapacitet for den producerede brint vil dog være af meget betydelig størrelse eller kræve rørledninger til transport af brint til opbevaring fx i salthorstlagre. Processens spildvarme vil gå til fiskene fremfor til et fjernvarmenet. Tabet er ca. 30 % og vil øge produktprisen. Videre anvendelse af brinten til PtX produkter som metanol eller ammoniak vil give endnu større energitab og er heller ikke hensigtsmæssigt at placere på en ø i Nordsøen.
Den tidligere kef.ministerie oplyste aldrig hvilke funktioner, der skulle placeres på energiøen, selvom han rejste jorden rundt med foredrag om dette projekt som bevis på dansk opfindsomhed.
Senere har kef.min heller ikke formået at beskrive produktioner, der egner sig til at blive udført på øen. Opgaven med at bygge øen blev ikke desto mindre igangsat hos et rådgivende ingeniørfirma, som ansatte mange ingeniører hertil i 2021. Videre kunne man aug 2022 i et brancheblad læse:” Teknisk rådgiver fundet. De skal føre Energistyrelsen (ES) gennem de sidste faser med energiøen i Nordsøen”. Et navngivet firma skal de næste 9 år forsyne ES med teknisk rådgivning om energiøen- en aftale til 400 millioner kr. med loft på 900 millioner kr.
Firmaet skal formulere konceptet (samling af ideer om et projekt), forberede udbud, granske tekniske løsninger mv. for energiøen. Resultatet forventes september 2023 og først da får de projekterende ingeniører kendskab til formålet med den ø, de har projekteret i blinde. Det er unægtelig en noget usædvanlig fremgangsmåde, der er anvendt i danmarkshistoriens største projekt. Den er dog en sikker vej til store underskud i et projektbudget! Det er så nu beregnet til 51 milliarder kroner.
Afslutning
Vor statsminister har i en række forløb sat politikerviden over faglig viden. Dette er principiel korrekt, men det vil altid være langt klogere og i længden billigere at basere politiske afgørelser på et solidt fundament af faglig viden.
Historien om energiøen viser, hvordan politikerlyst til at bestemme uden at have fået tilført eller selv erhvervet sig tilstrækkelig faglig viden om et svært forståeligt område kan føre til groteske og meget kostbare projektforløb på trods af en økonomisk solnedgangsklausul.
Historien viser også, at en manglende faglighed i et ministerium/styrelse gør disse totalt afhængige af rådgivende ingeniørfirmaer. Det er til forskel fra dengang, de fleste ministerier havde tilknyttet et sektorforskningsinstitut bemandet med uafhængige, vidende forskere inden for ministeriets sagsområde. Nærværende forløb næsten skriger efter, at hvert ministerium får tilknyttet nogle uafhængige, modne forskere med overblik som faglige rådgivere, fremfor nogle af de mange spindoktorer og politiske rådgivere som ethvert ministerium flyder over med i dag.
Som skatteyder kan man blive harm over den letsindige omgang med opkrævede skattekroner, som dette projektforløb afslører.
Vore analyser af den danske omstilling til grøn el viser også, at historien om energiøen ikke er den sidste af sin art på dette område.
Ib Andersen, klimahygiejniker, dr.med.
Søren Kjærsgaard, civilingeniør
