Fredag eftermiddag blev der demonstreret i København til støtte for den muslimske tildækning af kvinder. Det skete under sloganet: Nallerne væk fra kvindernes hijab.
Demonstrationen var en reaktion på et forslag fra en kommission om at forbyde piger i skolen at bære muslimsk tørklæde.
Der var flere hundrede deltagere. En meget stor del var muslimske kvinder, der selv bar hijab eller på anden vis var tildækket. Det fremgår af en lang række fotos samt en video fra presse-fotos.dk.
Artiklen fortsætter under videoen…
Demonstrationen er en påmindelse om, at den muslimske tildækning ikke kun er noget, kvinder er påtvunget af mænd i al abstrakthed.
Tildækningen af kvinder er simpelt hen en del af rettro islam.
Islamisk lov siger, at kvinder skalo bære tørklæde
Tildækningen af kvinder er en fundamental del af rettro islam.
Islam er ikke kun en religion, som vi forstår det. Fundamentalistisk islam gør krav på at bestemme alle sider af muslimers liv. Den er en totalitær ideologi.
Det betyder, at islams love og regler, sharia, står over menneskets love og regler. En god muslim må underkaste sig disse love og regler, som er givet af Allah. Muslimer står over ikke-muslimer, fordi de følger Allah.
Allahs love regulerer alle mulige dele af muslimers liv. Det er ikke noget, der står til diskussion – de skal bare underkaste sig.
Muslimske kvinder må ikke gifte sig med ikke-muslimer. Og muslimske kvinder skal holdes adskilt fra mænd, der ikke tilhører den nærmeste familie. Tildækningen er et led i at sikre det.
Dette er ufravigelige regler i fundamentalistisk islam.
Denne tankegang tilslutter mange muslimske kvinder sig, selv om den umyndiggør dem som mandens ejendom. (Koranen, sura 4:34)
En del muslimer tager åbenlyst afstand fra den fundamentalistiske udgave af islam. Men det er et begrænset antal. Og de, der er, ytrer sig ret spagfærdigt eller slet ikke for eksempel i debatten om forbud mod det islamiske tørklæde i skolen.
Nogle har dog støttet tørklædeforbuddet.
Ahmad Mahmoud
En af dem er Ahmad Mahmoud, der er medlem af kommissionen. Han siger blandt andet til Berlingske:
– Vi har haft debatten mange gange, men det er lige meget. Vi er ikke bange for at tale om det og kritisere det, men vi tør ikke gennemføre en ændring. Det synes vi i kommissionen er på tide at gøre, når det kommer til børn, der går med hijab.
Selv ønsker Mahmoud et generelt forbud mod religiøse symboler i skolen – det gælder tilsyneladende også for eksempel et smykke med kors.
Han fortæller, at kommissionen har vurderet, om det overhovedet er muligt at indføre regler, der forbyder hijab, uden for eksempel også at forbyde et smykke med kors.
Ali Aminali
Ahmad Mahmoud får støtte fra forfatter og radiovært Ali Aminali, der i en kronik i Berlingske efter henvendelse fra avisen indrømmer, at han er i tvivl, men at han er landet på tanken om, at hijab-forbuddet fremstår som et nødvendigt onde. For selvom han “aldrig automatisk” vil være tilhænger af, at staten blander sig på “dette niveau”, så mener han, at argumenterne for at forbyde hijab i folkeskolerne er stærke.
For det første er det ifølge ham mærkeligt, at piger helt ned til otte år bærer hijab, da den religiøse opfattelse er, at kvinder/piger skal dække sig til, så de ikke ophidser det modsatte køn.
For det andet må man ifølge Aminali holde fast i, at hijab er et symbol på islam, og ikke “bare et stykke stof”. Bare spørg en tilfældig imam eller religiøs kvinde, om hun vil bytte sin hijab til en hat.
Ifølge Aminali er det naivt at tro, at børn vælger at bære hijab, fordi de vil. Han siger, at størsteparten af hans praktiske erfaring fra de udsatte områder tyder på, at forældrene eller miljøet har krævet eller subtilt “opfordret” pigerne til at bære hijab.
Aminali henviser blandt andet til undersøgelser af konsekvenserne af det franske forbud, men mest af alt advarer han mod at “bøje vores værdier og normer”.
Vil vi fastholde den sekulære retning, samfundet har taget, siden vi smed kirken og religionen ud af magten, eller er vi i gang med at bøje vores samfund, så vi igen er forpligtet til at vige for religion?
Kulturkamp
Ifølge Aminali er meget af den offentlige samtale domineret af velintegrerede, ikke særligt religiøse danskere med indvandrerbaggrund og deres “hijab er bare et stykke stof”-retorik.
Han understreger, at den gruppe, der virkelig anser et hijabforbud som problematisk, er stærkt troende muslimer, som gerne vil indskrænke vores ytringsfrihed og kræve særlige religiøse hensyn. Vi taler om mennesker, der nægter at anerkende homoseksuelle, går ind for kønsopdeling og fastholder deres børn i et parallelsamfund, hvor religion og æreskoder er vigtigere end majoritetssamfundets normer og værdier.
Han mener, at det, der foregår, er en “rigtig kulturkamp mellem religiøse og demokratiske værdier”. Ikke mindst handler det om, at nyankomne fra ikke-vestlige muslimske MENAP-lande ikke blev mødt med danmarkshistorien og deres kritiske syn på religion.
Man har simpelthen ikke været kloge nok til at sætte grænser, når der kræves særlige hensyn; hertil, men ikke længere. Derfor vil kultursammenstød også blive flere og en større del af hverdagen, påpeger Aminali.
Halime Oguz
Det er kommissionen for den glemte kvindekamp, der har foreslået, at det ikke skal være tilladt at bære muslimsk tørklæde i folkeskolen og friskoler.
Kommissionens medlemmer har i fællesskab skrevet en kronik i Politiken. Men ellers har kommissionens medlemmer været nærmest tavse. De har ikke været udfarende i medierne med deres støtte og med forklaringer på baggrunden for forslaget.
Halime Oguz, der sidder i Folketinget for SF, er medlem af kommissionen. Hun skriver, at hun er muslim, men går ind for det sekulære samfund, hvor religion er et privat anliggende, må man forstå.
Hun havde så sent som i går et indlæg i Berlingske under overskriften:
Halime Oguz: Problemet med rabiat islamisme er ikke kun noget, man finder hos salafister
Men dette indlæg handlede om holdningerne til mordforsøget på islamkritikeren Salman Rushdie, og ikke om en støtte til forbuddet mod islamisk tørklæde i skolerne.
De rettroende muslimer er udfarende i debatten og arbejder flere steder på en islamisering. De muslimer, der er imod, ser ofte passivt til.
Læs også rights.no
