Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er død, 80 år.
Han efterlader hustruen Alice Vestergaard, fire børn og 10 børnebørn.
Uffe Ellemann-Jensen blev mandag indlagt på Rigshospitalet efter i længere tid at have været plaget af kræft. I 2011 blev han opereret for prostatakræft.
Der kan ikke herske megen tvivl om, at tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) var en politiker, som de fleste havde en holdning til.
Nogle gange var han dagens mand, som for eksempel dengang han med en god portion humor og iført et roligantørklæde erklærede, at: ”If you can’t join them, beat them.”
Udtalelsen faldt ved pressekonference under et EU-topmøde i 1992 og gik hele Verden rundt, efter at danskerne første havde stemt nej til Maastrichttraktaten om Den Europæiske Union og derpå efterfølgende vundet europamesterskabet i fodbold.
Andre ganger blev han udsat for kritik og kaldt overlegen og arrogant, som for eksempel, da han i juni 2016 i forbindelse med Brexit-afstemningen i Storbritannien udtalte til Jyllands Posten, at:
”Hvis det er arrogant at være imod folkeafstemninger, så er jeg arrogant.”.
Europæer og NATO-tilhænger med liv og sjæl
Om nogen politiker nogensinde har været det, så var i hvert fald Uffe Ellemann-Jensen tilhænger af både EU og NATO med liv og sjæl.
Hans inkarnerede EU-begejstring gav sig blandt andet udslag i, at han provokerede med blå sokker med gule stjerner til blandt andet stor forargelse for Socialdemokratiets daværende formand, Poul Nyrup Rasmussen, som kaldte det EF på business class.
”Så spurgte jeg ham, hvad min påklædning ragede ham,” har Uffe Ellemann-Jensen senere fortalt til TV2.
Selvom det var Uffe Ellemann-Jensen, der forhandlede de fire forbehold igennem i EU, var han stærk modstander af dem.
”Jeg har vist aldrig lagt skjul på, at jeg ønsker alle danske undtagelser i EU hen, hvor peberet gror – hurtigst muligt. Jeg går ud fra, at det også er regeringens ønske,” sagde han til DR Nyhederne i september 2003
Firs hædersnæser
I sin tid som udenrigsminister i den konservative Poul Schlütters mindretalsregeringer fra 1982 til 1993 indkasserede Uffe Ellemann-Jensen ikke færre end 80 næser.
Langt hovedparten af næserne fik Uffe Ellemann-Jensen under den såkaldte fodnoteperiode fra 1982 til 1988, hvor et rødt flertal forsøgte at presse ham til at tage afstand fra en række forhold i NATO-samarbejdet i form af fodnoter, hvilket ikke passede den NATO-begejstrede udenrigsminister.
På et tidspunkt, hvor Folketingets røde flertal gav ham endnu en næse som udtryk for kritik af hans NATO-politik, lød hans kommentar:
”Jeg har så stor en samling af næser i forvejen, så én fra eller til gør såmænd ikke stort.” Tværtimod betegnede han selv sine næser som ”hædersnæser.”
Som et udtryk for, at han i modsætning til det røde flertal forsvarede Danmarks sikkerhedspolitiske interesser via sine forsøg på kompromisløst at fastholde Danmarks tilknytning til NATO.
Ironisk nok har den netop overståede afstemning om forsvarsforbeholdet vist, at i dag kan de røde inklusive Enhedslisten nærmest ikke få nok af NATO- og EU militær og bør vel være taknemlige for, at Uffe Ellemann-Jensen trodsede dem i firserne.
En travl mand – og aktiv lige til det sidste
Uffe Ellemann-Jensen var uddannet cand.polit. Efter en karriere som reporter på DR TV blev han i 1977 valg ind i Folketinget for Venstre, hvor han sad indtil han ved valget i 2001 ikke genopstillede.
Ud over at have været formand for Venstre i 14 år fra 1984 til 1998 og elleve år som udenrigsminister, har Uffe Ellemann-Jensen også været chefredaktør på Dagbladet Børsen og adjungeret professor ve Copenhagen Business School
Forholdene i de baltiske lande lå Uffe Ellemann-Jensen stærkt på sinde, og i 1992 tog han sammen med sin tyske udenrigsministerkollega, Hans Dietrich Genscher, initiativet til at skabe Østersørådet, og var i 1998 med til at stifte netværksorganisationen Baltic Development Forum, som han lige til det sidste var formand for.
Indimellem er det også blevet til 16 bøger om både politik, sig selv og om fiskeri, som var hans altopslugende fritidsinteresse.
Muhammedtegningerne – puberitetspjat
Efter at Uffe Ellemann-Jensen havde forladt Folketinget hørte offentligheden i en periode ikke meget fra den kontroversielle politiker, men det ændrede sig, da Jyllands-Posten den 30. september 2005 offentliggjorde de både berømte og berygtede Muhammedtegninger.
Takket være en ihærdig indsats fra danske imamer, blandt dem Abu Laban og Ahmed Akkari, udviklede tegningerne sig til Danmarks største udenrigspolitiske katastrofe siden Anden Verdenskrig.
Tegningerne faldt Uffe Ellemann for brystet, og han kaldte dem pubertetsagtige, og da Jyllands-Postens daværende chefredaktør Carsten Juste på et tidspunkt antydede, at han ikke ville trykke dem, hvis han havde kendt konsekvenserne, reagerede Uffe Ellemann promte:
”Når en chefredaktør erkender, at han har foretaget et fejljugement og siger, at han ikke ville have gjort, som han gjorde, hvis han vidste, hvad det førte til, så bør han sige sine stilling op,” lød det fra den tidligere udenrigsminister
Men det drømte Carsten Juste ikke om:
”Denne udtalelse er blot den seneste i rækken af besynderlige synspunkter fra Ellemann-Jensen og giver end ikke anledning til overvejelser i den retning,” lød det kortfattede svar.
Da danske medier i 2008 genoptrykte tegningerne som reaktion på afsløringen af mordplanerne mod tegneren Kurt Vestergaard, var Uffe Ellemann-Jensen igen ude med riven.
I en kommentar i Berlingske Tidende den 29. februar skrev han under overskriften ”Sådan kvæles ytringsfriheden”,
”…at genoptrykningen af tegningerne i forbindelse med mordplanerne mod tegneren Kurt Westergaard har en meget kedelig konsekvens: Ytringsfriheden begrænses yderligere i de lande, hvor Danmark og den øvrige vestlige verden ellers gerne vil udvide retten til at sige sin mening.”
På trods af afsløringerne af mordplaner mod både Jyllands-Postens redaktion i København og mordplaner mod Kurt Vestergaard fastholdt han sine tidligere bemærkninger om, at ytringsfriheden herhjemme på ingen måde er truet.
Forsvarsforbeholdet – den store triumf
Uffe Ellemann-Jensen har ved flere lejligheder udtalt, at forsvarsforbeholdet, der også og især omfatter en fælles EU udenrigs- og sikkerhedspolitik, var det værste af dem alle.
Så da statsminister Mette Frederiksen efter Ruslands invasion af Ukraine benyttede lejligheden til at udskrive en folkeafstemning om ja eller nej til at beholde forsvarsforbeholdet, kastede Uffe Ellemann-Jensen sig begejstret ind i kampen for et ja til at afskaffe forbeholdet.
Det skete blandt andet med et frontalangreb på Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.
”Med det samme blev jeg bange for, hvad det nu er for en fuldstændig forfærdelig kampagne, vi vil se, hvor Morten Messerschmidt konstant hælder vand ud af ørerne i et forsøg på at skabe forvirring. Og det er allerede, hvad der nu sker, hvor han rejser rundt med en masse myter,” sagde Uffe Ellemann-Jensen Berlingske den 16. marts og fortsatte:
”Jeg har ikke meget respekt for Morten Messerschmidt. Der er slet ingen sammenhæng i det, han siger,” lød det fra Ellemann-Jensen, der også betegnede Messerschmidts argumenter som ”noget fordrukkent sludder.”
Meget kan siges både positivt og negativt i samme åndedræt om Uffe Ellemann-Jensen og vil blive sagt i de kommende dage, men ingen kan tage fra ham, at den gamle venstrehøvding kæmpede for sin sag til det sidste – og vandt i hvert fald én stor sejr.
Danmark kom af med det forsvarsforbehold, der har været ham så inderligt imod, lige siden han tvunget af omstændighederne blev tvunget til at forhandle det på plads i EU.
Kilder til denne artikel:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/uffe-ellemann-jensen-vaek-med-alle-eu-forbehold
https://nyheder.tv2.dk/2017-06-07-uffe-overrasker-alle-og-finder-eu-sokkerne-frem-igen
https://da.wikipedia.org/wiki/Uffe_Ellemann-Jensen
https://www.berlingske.dk/samfund/ellemann-i-modvind-i-tegningestrid
