Endelig er det vedtaget, at Politiet opretter ’Task-force-grupper’, der skal afsløre sociale bedragere og føre dem til rettergang. Det var på høje tid. Det er ikke kun den muslimske indvandring, der er årsag til fokus på emnet, og at der er penge at hente i velfærdskassen, hvis man f. eks. proforma lader sig skille.
”Dyneløfteri”, kaldtes det i politisk korrekte kredse, da man for godt en snes år siden tillod, at samtlige registre måtte samkøres, så man nemmere kunne afsløre folk, der uberettiget snød med sociale ydelser. I Magasinet Danske Kommuner nr. 38/2000 hed det: “Dyneløfteri fører til slap moral”. Kronikken var skrevet af daværende formand for Dansk Socialrådgiverforening, Anne Worning, og indeholdt en såre betænkelig vinkel på sagen. Nemlig den nye og afslørende holdning, at man fremfor alt skulle vare sig for at træde de lovlydige borgere over tæerne ved at kontrollere, om de begik socialt bedrageri eller ej.
Snydere beskyttes
Det var begyndelsen til det, der siden er blevet gængs politik, at man nu er så berøringsangst, at alt for mange giftige fisk slipper udenom garnene. Og samtidig nedbrydes den respekt, der altid bør stå om, at lovovertrædere skal straffes, og lovlydige friholdes. Ellers er samfundet idealløst, hvis det ikke længere er tilladt politi, kommune og instanser at undersøge, om folk har rent mel i posen. Og den, der ikke har noget at skjule, skjuler selvfølgelig ikke noget. Så hvordan finde det forkert at afsløre folk, der snyder samfund og medmennesker? Her er jo ikke tale om, at man på forhånd påstår, folk er forbrydere.
Rimelig hjælp
Vi har et samfund, der har råd til at hjælpe dem, der har hjælp behov. Det er godt. Men kæden hopper af, hvis man forlader idealer og regelgiver ud fra den indstilling, at alle mennesker er engle. Det er alt for farligt. Før hed det sig, at man skulle tro det bedste om folk, indtil det modsatte var bevist. Men nu om stunder er det klogest at tro det værste om folk, indtil det modsatte er bevist. Velfærdssamfundet er ikke bare ’et projekt’, der hidtil har kunnet bygge på en gensidig tillid mellem borger og øvrighed. Men selv en stikprøvevis kontrol afslører flere og flere brodne kar. Både blandt rige og fattige.
Politiet sætter ind
Nogle indvender, at det jo kun er få millioner, der snydes for, og at det er peanuts i statsbudgettet. Men det er da en hån mod lovlydige borgere, og et udtryk for, at have forladt det princip, at idealet må være, at der ikke snydes overhovedet. Tænk, hvis samfundet overalt forlod fuldkommenhed og retfærdighed som overordnet princip! Man må ikke håbe, at fortalere for noget andet kommer til at udgøre et flertal i befolkningen! Kommuner tjener ikke penge på at finde sociale bedragere. Men de stopper udgifter, som uberettiget udbetales. I dette arbejde er politiet nu beordret ind. Og Fyns politi som tovholder. Og i den forbindelse udtaler de, at svindel med sociale ydelser underminerer vor ’samfundskontrakt’. Vi betaler skat for at sikre fællesskabets reelt værdigt trængende adgang til en række særlige ydelser.
https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/til-kamp-mod-socialt-bedrageri/2021/11/04
