USA foretager nu opsigtsvækkende kursændring i forhold til krigen i Ukraine – det er en katastrofe for Putin og pinligt for kansler Scholz

Ukrainske soldater leder efter stumper de kan bruge, fra ødelagte russiske kampvogne i Butja uden for Kyiv(Foto: Bax Lindhardt, Ritzau/Scanpix)

Ukraine har i de senere dage gennemført en militær offensiv over for Rusland. Man har vundet bemærkelsesværdige sejre – først og fremmest i Kharkiv-regionen, hvor man har sendt russiske styrker på vild flugt.

 

Alligevel er præsident Zelenskyj og hans folk frustrerede over situationen.

 

Igen og igen gentager de, at Ukraine nu har muligheden for at gennemføre en storoffensiv og i sidste ende sejre mod den russiske hær. Men det kræver, at de vestlige lande beslutter sig for en langt stærkere levering af våben til det ukrainske militær.

 

Ukrainerne vil gerne have kampfly, men det kan de få svært ved at opnå i den aktuelle situation. Til gengæld satser de meget voldsomt på levering af panservåben – tanks, pansrede mandskabsvogne m.m.

 

Budskabet fra Ukraine

Disse våben er af afgørende betydning, hvis Ukraine skal tilbageerobre landområder, som Rusland har besat. Men hidtil har politisk modstand både fra Europa og USA forhindret, at ukrainerne fik dem.

 

Holdningen hos de lande, der skulle levere disse våben, har været: Man skal gøre det muligt for Ukraine at forsvare sig. Men man skal ikke give dem adgang til våben, der ville gøre det muligt at fordrive russerne fra de besatte områder – specielt panservåben.

 

Det har udløst præsident Zelenskyjs forbitrelse. Den ukrainske hær har i de seneste dage demonstreret, at den har styrken og kløgten til at sende russiske tropper på kaotisk flugt.

 

Ukraines succes på slagmarken sender det budskab, at Ukraine med Vesten i ryggen kan vinde krigen. Spørgsmålet er så, om Vesten vil give den nødvendige støtte til, at det sker.

 

Opsigtsvækkende amerikansk kursskifte

Længe har den dominerende holdning hos mange vestlige beslutningstagere været, at man skal gøre det muligt for Ukraine at forsvare sig – men man skal ikke give de ukrainske styrker så megen slagkraft, at de rent faktisk kan smide russerne ud.

 

Debatten har kørt frem og tilbage. Rollefordelingen har været, at især Tyskland har forsøgt at begrænse Ukraines offensiv mod Rusland. Forbundskansler Scholz har trukket i retning af, at man for at få fred må komme Rusland i møde.

 

Dette er baggrunden for, at Tyskland har været imod at levere panservåben til Ukraine. Scholz har forsøgt at skubbe USA foran sig, når han skulle begrunde denne tyske holdning. Amerikanerne har da også været præget af en intern uenighed, der gav noget tvetydige meldinger.

 

Men det ser ud til at være slut nu. I et TV-interview søndag aften gjorde den nye amerikanske ambassadør i Tyskland, Amy Gutmann, det klart, at USA krævede mere af Tyskland. Hun forventede ”en stærkere ledende rolle” fra Tyskland.

 

Nu taler man direkte om at vinde krigen

Hvad det betyder, har amerikanske kilder gjort klart over for den tyske avis Die Welt:

 

”Hidtil har Tyskland gjort det, som vi har forlangt, om end det af og til godt kunne være gået lidt hurtigere. Men nu er vi kommet til det tidspunkt, hvor alle i Nato-alliancen må tage stilling til, hvad de kan gøre for at hjælpe Ukraine til at vinde (Vi fremhæver).

 

Denne nye formulering er bemærkelsesværdig. Her siger avisens kilder uden omsvøb, at man går efter ukrainsk sejr. 

 

Hidtil har der været usikkerhed om, hvad man i Vesten anså for det realistiske mål for krigen. Usikkerheden har ikke været mindre af, at der har været en vis uenighed inden for den amerikanske ledelse.

 

Her har udenrigsminister Antony Blinken været fortaler for en hård kurs over for Rusland og levering af panservåben til Ukraine, mens blandt andet forsvarsminister Lloyd Austin har været mere tilbageholdende med at tilbyde panservåben.

 

Kansler Scholz i vanskeligheder

Denne diskussion drejer sig ikke bare om våbentyper. Den drejer sig i sidste ende om, hvad selve krigsmålet er for indsatsen i Ukraine.

 

At dømme efter ambassadør Gutmanns udtalelser begynder USA nu at se det som et realistisk slutmål, at Ukraine kan vinde krigen. Det efterlader selvfølgelig en diskussion om, hvad der menes med at “vinde”. Men det udtrykker i hvert fald en mere offensiv amerikansk holdning.

 

Det bringer den tyske kansler Scholz i vanskeligheder. Han kan ikke længere bare gemme sig bag det store USA i sin modstand mod levering af panservåben til Ukraine.

 

Omvendt bliver den ukrainske ledelse opmuntret til at kæmpe helhjertet for en sejr.

 

Ukrainerne skaber med deres militære offensiv simpelt hen ’facts on the ground’ – en ny militær virkelighed, som det er umuligt at ignorere.

 

Derfor er Scholz og hans ligesindede nu pressede i defensiven.

 

USA presset til at stramme kursen

Men det er ikke kun europæiske politikere som Scholz, der har problemer. Den nye virkelighed i krigen mellem Ukraine og Rusland har altså også presset USA til at stramme kursen.

 

Amerikanerne har haft voksende problemer med den strategi, der gik ud på at give Ukraine muligheden for at forsvare sig, men ikke muligheden for at angribe med en sådan styrke, at det kan fordrive de russiske tropper fra ukrainsk jord – eller i hvert fald den meget store dele af den.

 

For ukrainerne er det en absurditet, at de skal holde igen med deres militære offensiv, når de nu i stigende grad viser sig i stand til at slå russerne tilbage.

 

Dermed sættes USA under stigende pres. Og det har altså fået supermagten til at gå stadig mere i retning af at støtte kampen for en ukrainsk sejr med levering af tunge våben.

 

Arven fra Den Kolde Krig

Men Vesten præges stadig af strategiske forestillinger, som de udviklede under den kolde krig. Og det er en væsentlig årsag til, at de har tøvet.

 

Den tyske sikkerhedspolitiske ekspert Joachim Krause har givet et interessant bud på, hvad der ligger bag denne tøven. gen med at levere panservåben og andre tunge våben til Ukraine. (Die Welt)

 

Ifølge Krause hænger det sammen med, at Vesten er præget af en logik, der går tilbage til Den Kolde Krig i 1960’erne.

 

Dengang var den store frygt i Vesten, at Rusland kunne bringe konflikter ude i verden ind i kernen af Europa – i kraft af Ruslands meget stærke militære tilstedeværelse i hjertet af Europa. Her lå en fare for, at både Vesteuropa og USA blev trukket ind i helt uoverskuelige konflikter med Rusland.

 

Men det er ikke længere situationen, påpeger Joachim Krause. Med mindre da Putin skulle få den idé at bruge atomvåben. Men det er der intet, der tyder på, og det ville da også være selvdestruktivt.

 

Der er ingen vej tilbage

Ukraine har stærk fremgang på slagmarken. Den russiske hær viser regulære opløsningstendenser. I Vesten, specielt i Tyskland, er der betydelig usikkerhed om, hvordan den situation skal håndteres.

 

Men den vestlige målsætning for krigen i Ukraine forskubber sig. I takt med den ukrainske fremgang, tager man afsked med skrækscenarierne fra Den Kolde Krig.

 

Der er stadig megen usikkerhed og forståelig forsigtighed i forhold til en situation, der forandrer sig så dramatisk.

 

Men der er ingen vej tilbage: Danmark og resten af Nato må bakke Ukraines kamp for uafhængighed helhjertet op.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…