De russiske styrker er flygtet over hals og hoved fra store dele af Kharkiv-området i Ukraine. Præsident Zelenskyj taler om, at ukrainerne har erobret et stort område på over 3.000 kvadratkilometer. Det amerikanske Institute for the Study of War nævner lignende tal.
I dette nordlige område kontrollerer den ukrainske hær nu grænsen til Rusland.
Den russiske hær er på ret kaotisk flugt. Regimet i Kreml nægter dog at indrømme dette – man taler i stedet for om, at de russiske styrker gennemfører en ”omgruppering”.
Disse skønmalerier fra regimets side virker mere og mere absurde.
De russiske soldater ved, at der er tale om løgne. Det samme gør ikke bare ukrainerne, men også et voksende antal af civile russere. Herunder en del af Putins tidligere loyale støtter.
Russerne afslører, hvor meget de selv er på hælene
Men Putins propaganda gør et fortvivlet forsøg på at legitimere de russiske grusomheder og skjule de russiske løgne. Begge dele bliver dog stadig sværere.
Selv den heftigste propaganda fra militærets side kommer jævnligt til tværtimod at afsløre, hvor galt det reelt står til.
En regeringstro avis (Rossijskaja Gaseta”) bragte således en artikel, der umiddelbart skulle forestille at være en hyldest til det russiske militærs glorværdige indsats.
Men avisens reportage afslørede reelt, hvor meget de russiske styrker er på hælene.
Man berettede således om russiske soldaters heltemodige erobring af en ukrainsk helikopter. Men i iveren efter at stille de høje herrer i Kreml tilfreds, kom man tværtimod til at afsløre, hvor store det russiske styrkers problemer er:
Det fremgik nemlig af reportagen, hvor langt de ukrainske styrker, der angreb helikopteren, var trængt frem på russisk besat område! Det blev altså reelt en fortælling om ukrainsk styrke og russisk svaghed.
Elendig kampmoral
Mange andre informationer tegner billedet af underbemandede russiske enheder, dårligt materiel og ikke mindst manglende kampmoral hos de russiske soldater. Det har givet de ukrainske styrker mulighed for at løbe russerne over ende.
Den elendige kampmoral i de russiske tropper og den ringe kvalitet i en stor del af deres materiel bliver illustreret af en historie fra den tyske avis Die Welt:
Mandskabet på et russisk amfibiefartøj skulle krydse en flod. De russiske soldater optog angiveligt forløbet på en video, der siden blev lagt på nettet. Måske var det meningen, at videoen skulle fremhæve Ruslands militære formåen. Men den kom til at vise det stik modsatte:
Da amfibiefartøjet skulle krydse floden, sank det simpelt hen til bunds. Tilsyneladende havde mekanikerne forsømt vedligeholdelsen!
Russisk uduelighed
Udueligheden og forsømmeligheden i den russiske hær er blevet understreget lige fra dengang, russerne i krigens start lagde ud med at sende en 50 km lang militærkonvoj mod Kiev.
Her løb russerne tør for reservedele, dæk og andet materiel til deres forældede køretøjer. Desuden slap benzinen op undervejs, og der manglede proviant til soldaterne.
En del af forklaringen på Ukraines militære succes er den massive uansvarlighed, forsømmelighed og inkompetence, der præger store dele af den russiske hær.
Disse enorme svagheder udspringer af et samfund og et politisk system, der samlet set er hamrende ineffektivt og præget af en – ofte brutal – vilkårlighed, der fører til en meget ringe kampmoral.
Sådan går det for eksempel til, at man sender et amfibiefartøj ud på en flod – hvorefter det bare synker.
Under et forhør kom en tilfangetagen russisk soldat med følgende bramfri kommentar:
”Vi har tanks, der kan køre, men ikke skyde. Og vi har tanks, der kan skyde, men ikke køre.”
Disse elendige tilstande betyder, at soldaterne lades i stikken. Det er på den baggrund ikke svært at forstå, at det kan knibe med kampmoralen og pligtfølelsen hos en hel del af de russiske soldater.
Når man i den grad bliver svigtet af dem, der bestemmer, og når man oplever den mængde af løgn og propaganda, der skal skjule magthavernes svigt – så kan det knibe med gejsten og ansvarsfølelsen.
Ukrainsk kampmoral og vestlig støtte
De ukrainske soldaters meget stærke moral og kampvilje og deres ildhu i forsvaret af deres land er en væsentlig del af forklaringen på, at de i den grad har formået at presse russerne baglæns.
Die Welt har talt med en ung mand fra Kiev, der havde følgende kommentar til den utrolige ukrainske kampgejst og kampindsats:
”Det kan man ikke forklare rationelt. Måske er det simpelt hen mod. Generalerne kunne ikke længere stoppe deres soldater. De standsede først, når de havde brugt al benzinen.”
Men det siger sig selv, at mod ikke er den eneste forklaring på Ukraines succes med at vende krigens gang. Effektiv militær planlægning, dygtigt efterretningsarbejde og ikke mindst en stærk opbakning fra vestlige lande med USA i spidsen.
USA’s helt afgørende rolle
Man har fået mange, meget moderne våben og masser af informationer om fjenden.
I begyndelsen var der vaklen hos en række vigtige vestlige lande. Det gjaldt således i høj grad EU’s to førende nationer, Tyskland og Frankrig. Men det ændrede sig under amerikansk pres.
Det amerikanske engagement har været fuldstændig afgørende. Det samme har Ukraines kampånd og militære kvalifikationer.
Putin under hårdt pres
Nu er Vladimir Putin en hårdt presset mand. Hans drømme om at erobre Ukraine og skabe et nyt storrussisk rige ligger i ruiner.
Men man skal stadig ikke undervurdere hans muligheder for at skabe problemer for ukrainerne og for os andre. Nok er Putin en hårdt trængt mand. Men det er forhastet at fejre hans politiske død. Han kan stadig skabe mange problemer – og så er han stadig manden, der hersker over atomvåben.
Men han er trængt i defensiven på slagmarken i Ukraine. Og nu begynder en åben kritik af ham så småt at stikke hovedet frem i hans eget samfund. Vel at mærke ikke kun fra de velkendte systemkritiske kredse. Men også fra nogle af hans tidligere støtter.
Jernnæven
Kommunalpolitikere fra to områder i Skt. Petersborg og Moskva krævede hans afgang som præsident. Flere røster er fulgt efter. Også i kredse, der tidligere har tiljublet Putin som den stærke leder, pibler kritiske holdninger frem efter de ydmygende svagheder, som har vist sig i krigen mod Ukraine.
Men nu reagerer regimet med jernnæven mod de kommunale kritikere. I Skt. Petersborg er der indledt en sag mod kritikerne for ”miskreditering af Den Russiske Føderations væbnede styrker”. De anklagede kan som et minimum blive straffet med store bøder.
En hårdt trængt mand
Disse trusler om straffe kan dog ikke skjule, at Vladimir Putin er en hårdt trængt mand. Krigen i Ukraine går absolut ikke hans vej. De seneste nederlag gør det blandt andet langt sværere for Rusland at nå sit centrale mål om at indlemme Donbas. Også magten over Krim ligger i uvished.
Putin kan med sit overfald på Ukraine ende med at blive ramt af en betydelig ydmygelse på nationalt plan og et alvorligt tab af magt og indflydelse på internationalt plan.
Ukrainerne kan nu forhåbentlig få sikkerhed for deres frihed og deres nationale suverænitet.
Intet kan erklæres for afgjort. Men man må i hvert fald konkludere, at den frie, demokratiske verden foreløbig har taget et stort og vigtigt ansvar for Ukraines fremtid.