Af Lone Nørgaard
*** 3 stjerner ud af seks
——————————————————————————————–
Hvem kender ikke David Bowie? Men lad mig lige for god ordens skyld repetere med afsæt i et citat fra Den Store Danske:
”David Bowie var en britisk sanger, sangskriver, musiker og skuespiller. David Bowie er et betydningsfuldt navn i rockhistorien og har som få andre musikere og tekstforfattere haft en evne til at indfange tidsånden.
David Bowie udsendte sin første soloplade i 1967 David Bowie, men fik først i 1972 sit gennembrud med lp’en The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars — en sangcyklus, hvori Bowie gennemspillede en række temaer omkring den biseksuelle glitterrockstjerne og rockmessias Ziggy Stardust.
De følgende år turnerede han med et multimedieshow baseret på pladens sange, der fik stor succes og betydning. Her fremtrådte David Bowie nemlig i forskellige roller (bl.a. som androgyn) med outrerede kostumer og sminke og kom således til at præge den selviscenesættelse, som blev karakteristisk i rocken fra slutningen af 1970’erne til langt op i 1980’erne.”
Bowies eksperimenterende liv og historie er der nu kommet en film ud af, MOONAGE DAYDREAM, en billed- og musikcollage. Instruktøren hedder Brett Morgan, og han er også manden bag både manus og klip.
’Handling’
En egentlig handling er der ikke tale om. Vi følger først og fremmest den unge og yngre Bowie med afsæt i familiens arkiver, nye og tidligere sete koncertoptagelser og private klip af bl.a. hans billedkunst.
Musikvideo følger på musikvideo suppleret med filmklip, der på forskellig vis har tråde til Bowie og hans musik.
Flettet ind er en række af de interviews, Bowie har givet i løbet af sin karriere, og citater, der afspejler hans livssyn og eksistentielle overvejelser.
David Bowie er et fascinerende menneske
David Bowie (1947-2016) er et fascinerende menneske. En renæssance-mand med mange strenge på sin bue: Han kan synge, spille, danse, skrive (sang)tekster, tegne, male, lave skulpturer, spille skuespil mv.
Alligevel kedede jeg mig med jævne mellemrum under denne alt for lange film. 1½ time havde været rigeligt, og jeg ved lige, hvilke sekvenser, jeg gerne ville have skrottet.
Instruktøren har haft adgang til enestående materiale, men i min optik lykkes det ham for ofte at fjerne fokus fra det væsentlige: At få portrætteret Bowie som både kunstner og privatperson, og hvorfor han har fået ikon-status.
Der er alt for mange musikvideoer, alt for mange hurtige klip, alt for meget flimmer, alt for meget støj. En unødigt fragmenteret film.
Skal jeg agere djævelens advokat, kan formen siges at afspejle Bowies mangefacetterede og eksperimenterende personlighed, herunder legen med det androgyne look. Og så måske alligevel ikke? For her er en musiker, en kunstner, en rockstjerne, der er glad og taknemmelig for livet, og som tilværelsen har behandlet så godt, at han ville ønske, at han kunne gøre det hele om igen.
Den første halve time af filmen, havde jeg lyst til at gå, fordi budskabet: Gør op med alle værdier, alle traditioner, alle grænser indfedtet i en lydstyrke over smertegrænsen – hænger mig ud af halsen i disse identitetspolitiske opløsningstider.
Men som altid når mine ord er harske: Se filmen og dan din egen mening!
For vi (jeg!) skal selvfølgelig lige huske på, at opgøret, herunder med kønsrollerne, foregik i 70’erne og 80’erne. I en helt anden tid. Og ret skal være ret: I den anden del var der adskillige scener, der fangede og fængede, og jeg sidder tilbage med et uhyre positivt billede af Bowie.
—————————————————————————————————-
Længde: 140 minutter
- Medvirkende: David Bowie m.fl.
- Instruktion, manuskript og klip: Brett Morgan
- Censur: Frarådes under 7 år
- Premieredato: 16.09.22
