En smertefuld hjemstavnshistorie om de faldne i første verdenskrig fra Sydals og Kegnæs

Der er opstået et interessant arbejdsfællesskab omkring www.100helte.dk. Det består af amatørhjemstavnshistorikerne Birthe Elmegaard Bladt, Inge Nissen og Henrik Ingemann. Omdrejningsaksen er Sydals under tyskertiden 1864 – 1920, særligt i forhold til VK I og de faldne fra Sydals under VK I 1914 – 1918. Arbejdsfællesskabet har indtil videre kastet 5 bøger på c. 100 sider hver af sig. Da alle bøgernes format er liggende A4, svarer 100 sider til 200 sider i almindeligt format. 

 

Den første bog var Birthe Elmegaard Bladt: ERINDRINGSREJSEN 2018 – fra Lysabild til Vestfronten. Elmegaard Coaching, 2019 om en fælles busrejse til Vestfronten. Jeg deltog selv i denne rejse og har fortalt om den her i DKA. Derefter fulgte Henrik Ingemann: SYDALS 1864 – 1920 – Danskhed, politisk kamp og genforening. Fortalt af gårdmand Hans Christian Bladt, Lysabild. Forlaget Elmegaard, 2020. Jeg anmeldte de 2 bøger her i DKA.

 

De 3 næste er de første 3 bind i en serie på 5, skrevet af Inge Nissen og Henrik Ingemann, der alle har titlen Historien om de faldne i 1. Verdenskrig og deres familier på Sydals og Kegnæs. Bd. 1 behandler de faldne og deres familier i Skovby, Skovbyballe & Kegnæs (Forlaget Elmegaard, 2021), bd. 2 behandler de faldne og deres familier i Lysabild (Forlaget Elmegaard, maj 2022), mens bd. 3, der netop er udkommet, behandler Mommark, Sarup & Ny Pøl (Forlaget Elmegaard november 2022). Bd. 4 skal handle om Vibøge, Fjelby & Lysabildskov (Forlaget Elmegaard foråret 2023). Bd. 5 har titlen De overlevende (Forlaget Elmegaard efteråret 2023). I alt ca. 500 liggende A4-sider, når projektet er færdigt i efteråret 2023. Det svarer som sagt til ca. 1000 almindelige sider. Det er en arbejdsmæssig kraftpræstation – og så er forfatterne endda pensionister! Forfatterne har alle direkte tilknytning til Sydals og Kegnæs. De 3 hidtil udkomne bind af Inge Nissen og Henrik Ingemann kan købes via www.100helte.dk. De er velskrevne og rigt illustrerede med uddrag af dokumenter og fotos af forskellig slags. Et særlig dramatisk er dette foto af Christian Lassens notesbog med indslagene af de projektiler, der dræbte ham 2. 7. 1918 ved Reims i Frankrig. Notesbogen er ført ajour til dagen før, han blev dræbt. Christian Lassen blev 20 år.

 

I alle bindene får vi biografier af de 104 helte, dansksindede som tysksindede, med fotos og andet dokumentationsmateriale. Hertil er der også bokse og kapitler med baggrundsoplysninger og kapitler om mindesmærker og soldaterkirkegårde på Vestfronten og krigsfangelejre.

 

Vigtige hjemmesider

Oprindeligt havde Inge Nissen og Henrik Ingemann fundet frem til, at der var 100 faldne i alt fra de nævnte områder på Sydals. Derfor hjemmesidens navn. I mellemtiden er antallet af faldne dog vokset til 104, og tallet kan vel ved yderligere undersøgelser vise sig at være endnu højere? Museum Sønderjylland har selv måttet revidere sin opgørelse over faldne for hele Sønderjylland. I 2012 fandt de 5.137 faldne sønderjyder. Efter at have udvidet kildematerialet var tallet i 2021 steget til 6.646. Set i forhold til tabstallet for hele Sønderjylland er 104 et lille tal, 1,6 %, men i forhold til indbyggertallet i Lysabild Sogn kort før krigsudbruddet i 1914 på c. 1.718 svarer det til 6,1 %. Krigens katastrofale indhug i samfundet ser man af de følgende tal: 41 % af sognets faldne var mellem 18 og 22 år. 21 % af de faldne var mellem 23 og 27 år, 20 % mellem 28 og 32 år, mens 18 % var over 33 år. Den yngste faldne fra Lysabild Sogn var 19 år og en ældste 43!  Forfatterne siger ikke noget om, hvor stor en del de 18 – 45-årige udgjorde af hele befolkningen i Lysabild, og jeg har heller ikke kunnet finde disse oplysninger. Her kunne forfatterne måske komme med yderligere oplysninger i bd. 5 De overlevende

 

Overordnet set får vi at vide, at c. 20 % af de indkaldte fra Sønderjylland faldt! Og det er forstås mænd, med en enkelt – måske – undtagelse! Sygeplejerske Johanne Marie Ohrt fra Skærbæk i Tønder Amt. Hun døde af dysenteri i 1915 i Suwalki i vore dages Polen. Her begravedes hun 32 år gammel med et Dannebrogsflag på brystet. Hun havde fået det til konfirmation. 67 % af soldaterne fra Lysabild faldt på Vestfronten i Frankrig og Belgien, 21 % faldt på Østfronten i Rusland, Polen, Letland og Litauen

 

Hjemmesiden har heldigvis beholdt sit navn www.100helte.dk. Der er noget emblematisk over denne titel! Den er nu også koblet på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slots mesterstykke https://denstorekrig1914-1918.dk, så man kan søge på denstorekrig1914-1918.dk og evt. blive henvist til 100helte.dk. De to hjemmesider supplerer hinanden godt. Inge Nissen, der med et låneord fra Tom Buk-Swienty, kan kaldes en arkivrotte, da hun kan finde de utroligste oplysninger frem i forskellige danske og tyske databaser, er også en meget flittig bidragyder på denstorekrig1914-1918.dk

 

5 bind hjemstavnshistorisk grundforskning 

Alle bøgerne består af forfatternes tekst, originaldokumenter, evt. i uddrag om fx en soldats fødsel og død, indkaldelse m.m., fotokopier af datidens avisartikler, der meddeler om en persons død, og egne fotos og fotos fra private, lokalhistoriske arkiver eller fra fotosamlingen i Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot. Det er stort set også det eneste fælles, man kan sige om bøgerne, da indholdet jo pr. definition udgøres af de enkelte personer, deres fødsel, liv og død og deres familier.

 

Der er tale om et imponerende grundigt stykke hjemstavnshistorisk grundforskning, hvor kildefremdragelse, som Kristian Erslev i sin klassiske lærebog i HISTORISK TEKNIK for historiestuderende fra 1911 kalder det at finde frem til kilderne, efterfulgt af kildekritik og kildestudier er det centrale

 

Herved bliver bøgerne også et uundværligt hjælpemiddel for fremtidige forskere, der ønsker at beskæftige sig med den del af Sønderjyllands historie og VK I. Persongalleriet, der udrulles i bøgerne, kan givetvis også være inspirationskilde for én eller anden fremtidig skønlitterær forfatter. Inge Nissen og Henrik Ingemann leverer billedligt talt tilsammen skuldrene som fremtidens forskere og litterater nødvendigvis må stå på for at komme videre.

 

Sat ind i en faghistorisk sammenhæng forfølger Inge Nissen og Henrik Ingemann et spor, der løber parallelt til et tilsvarende spor inden for krigshistorie. Det spor blev lagt ud af den svenske historiker Peter Englund med hans bog om Slaget ved Poltava – Beretningen om en armés undergang. I slaget ved Poltava i 1709 under Den Store Nordiske Krig 1700 – 1721 i dagens Ukraine knuste zar Peter den Store de svenske stormagtsdrømme. Sporet er i dag ført videre af Englund selv og af mange andre krigshistorikere i andre lande, eksempelvis af englænderen Sir Antony Beevor, selv hærofficer og historiker og en af de bedste krigshistoriske forfattere i dag med værker som Stalingrad og Den Spanske Borgerkrig 1936 – 1939 og mange flere. I begge spor ses krigen fra den enkelte soldats og hans families side, altså nedefra, i modsætning til oven fra, fra statens eller de militære myndigheders side. Inge Nissen og Henrik Ingemann fører dog sporet længere ud, hinsides slagmarken til familien og lokalsamfundet. 

 

De 5 bd. er et nyt Johs-V-Jensen-agtigt koncept om liv er liv i dødens mund

Så vidt jeg ved, er konceptet for de 5 bd. helt nyt. Normalt tager man udgangspunkt i de levende mennesker og behandler tabene som en ”og-så-var-der-også”-tilføjelse, men her starter forfatterne med de faldne og deres familie og slutter efter planen af i efteråret 2023 med de overlevende. 

 

Det giver god mening, fordi alle de faldne i krigen omtrent var jævnaldrende unge mænd. Det kaster straks en problemstilling af sig til sidste bind om de overlevende. Hvordan overlever de små samfund, når de mister så mange unge mænd på omtrent samme tid? Samtidig var mange af de mænd, der vendte hjem fra krigen, invaliderede på krop og sjæl og mange døde forholdsvis hurtigt af sine skader. Der var undtagelser! Den længstlevende krigsinvalid blev 97 år gammel og døde i 1997. Det var et stort individuelt problem for de pågældendes familier, hvor kærester, søskende, mødre og fædre, selv med hjælp fra den danske stat, ofte gik en mørk psykisk, social og materiel fremtid i møde, ligesom det også var et stort kollektivt problem for egnen og for den danske stat, der i 1920 fik en forarmet og forkrøblet landsdel Sønderjylland tilbage. Befolkningens flertal stemte sig hjem. 

 

Om at løftes ud af én historie og over i en anden, hvor fremtiden er lysere

For egen regning vil jeg tilføje, at det vist ikke er for meget sagt, at ingeniør Mads Clausens termostatfabrik DANFOSS, som han grundlagde i 1933 i Havnbjerg på Nordals, blev en helt afgørende løftestang til at løfte hele Als ud langtidsvirkningerne af tiden under Tyskland og sårene efter VK I, godt hjulpet efter VK II af Jens Freudendahls JF-Fabrik, der producerede landbrugsmaskiner, i Sønderborg og krydsfinérfabrikken Kristian Stærk samme sted. Kristian Stærk lukkede i 1974 og JF-Fabrikken gjorde det samme i 2011, mens DANFOSS har udviklet sig og udvidet og er blevet en stærk dansk højteknologisk virksomhed med international rækkevidde og tilstedeværelse. Disse arbejdspladser holdt sammen med andre, mindre virksomheder hånden under en befolkning, der samtidig med at den måtte komme til rette psykisk (man talte den gang om ’nerverne’) og socialt, også for manges vedkommende måtte omstille sig fra landbrug til industri. DANFOSS ragede dengang som nu op over alle andre virksomheder på egnen. Det er DANFOSS, der ved sin tilstedeværelse og sit virke helt lavpraktisk har forhindret, at Als blev DKs andet Lolland-Falster, som en DANFOSS-ingeniør udtrykte det over for mig for et par dage siden. 

 

Hvor slem udgangssituationen virkelig var ved Genforeningen i 1920, forstår man først til fulde, når man læser Inge Nissen og Henrik Ingemanns fremragende første 3 bind. Det bliver spændende at læse bd. 4 og navnlig bd. 5, som formentlig også vil blive det vanskeligste bind at skrive. Med bd. 5 sluttes cirklen, idet forfatterne her må formodes at gribe tilbage til prologen i bd. 1. 

 

Forfatterne sætter med dette gennemarbejdede og imponerende værk en høj standard for kommende hjemstavnshistoriske værker. 

 

Henning Duus

Cand. mag. i samfundsfag og idehistorie og næsten bachelor i religionsvidenskab og minoritetsstudier

Pensioneret lektor i statskundskab ved Hærens Officersskole

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…