Et uhyggeligt drab i et indvandrertæt område har smidt en bombe op til det franske præsidentvalg

Arkivfoto: Colourbox

En 31-årig jødisk mands død har skabt pludselig dramatik i den franske valgkamp op til præsidentvalget – selv om dødsfaldet allerede fandt sted midt i februar.

 

Den 10. april løber første runde af det franske præsidentvalg af stablen. 14 dage senere følger valgets anden runde, hvor kun de to kandidater, der er blevet bedst placeret i første runde, deltager.

 

Alt har hidtil peget i retning af, at den siddende præsident, Emmanuel Macron, kunne sejle en sikker valgsejr hjem.

 

Macron er fortsat klar favorit. Men en dramatisk og uhyggelig begivenhed har fået hans modstandere til at lugte blod.

 

Den unge jøde flygtede i panik – så blev han dræbt

Begivenheden fandt sted allerede den 17. februar, men først for nylig (31. marts) bragede den igennem i offentligheden.

 

Dramaets kerne er, at en 31-årig jødisk mand blev slået ihjel. Jérémy Cohen, hed han.

 

Han løb ud foran et letbanetog (en sporvogn, som det hed engang) og blev kørt over. Han døde af sine kvæstelser.

 

I første omgang behandlede myndighederne sagen som en almindelig trafikulykke.

 

Men det var offerets familie ikke tilfreds med. Hans brødre gik ud i offentligheden og efterlyste eventuelle vidner til begivenheden. Familien forskede i det hele taget i sagen.

 

En video fik sagen til at eksplodere

Brødrene modtog så en video, der fik sagen til at eksplodere. En radiostation med jødisk baggrund, Radio Shalom, kunne afsløre sagens rette sammenhæng.

 

Videoen viste, at Jérémy på den fatale aften i februar var blevet udsat for et modbydeligt voldeligt overfald. Det fik den unge jøde til at flygte i panik, hvilket så kostede ham livet, da han stødte sammen med letbanetoget.

 

Jérémy Cohen blev ganske rigtigt kørt over af et letbanetog. Men det skete, da han uden varsel blev angrebet på gaden af en gruppe på cirka ti ”unge”, som tævede løs på ham, hvorefter han flygtede i panik. Offeret havde et mindre mentalt handicap, der gjorde ham særligt sårbar.

 

På sin flugt løb han lige ud foran toget og blev dræbt.

 

Politiet ændrede sin udlægning

Politiet gik sagen efter og kunne fortælle familien, at Jérémy tilsyneladende havde været udsat for vold allerede inden sammenstødet med letbanetoget. Men så stoppede politiets efterforskning af sagen.

 

Hurtigt ændrede politiet sin udlægning til, at der var tale om en ulykke (Le Figaro). Man erklærede, at der manglede vidner, der kunne ændre på den konklusion. Sagen blev lukket. Så kom videoen med de uhyggelige afsløringer, og det satte gang i sagerne.

 

Pludselig blev det til en særdeles varm politisk sag

Afsløringerne skabte en eksplosion i den offentlige debat, ikke mindst fordi den faldt lige midt i valgkampen.

 

Hvad der lignede et tragisk trafikuheld, blev pludselig til en særdeles varm politisk sag.

 

Myndighederne blev nu anklaget for at have ignoreret, at der kunne være tale om en antisemitisk forbrydelse – selv om familien og andre pegede på, at det kunne være tilfældet.

 

Frankrig har tidligere oplevet en uhyggelig sag med en muslimsk mands barbariske mord på den jødiske kvinde Sarah Halimi.

 

”Det bliver mere og mere farligt at være jøde i visse forstæder”

Generelt er det franske samfund plaget af omfattende kriminalitet i muslimsk dominerede parallelsamfund. Men jøder er en særligt udsat gruppe i de områder, hvor disse parallelsamfund florerer. Den borgerlige avis Le Figaro skriver: ”Det bliver mere og mere farligt at være jøde i visse forstæder.”

 

Avisen fortsætter: ”De områder, hvor volden mod den jødiske befolkning er stærkest, er de områder, hvor den arabisk-muslimske befolkning også er mest koncentreret.”

 

Situationen er særlig slem i Frankrigs mest indvandrertætte departement, Seine-Saint-Denis nordøst for Paris. Det var netop her, Jérémy Cohen blev dræbt, da han forsøgte at flygte fra sine plageånder.

 

Macron under pres

De uhyggelige afsløringer af forløbet fik medier og flere af Macrons modkandidater ved præsidentvalget op på mærkerne. De kom med hård kritik af myndighedernes håndtering af en sag, der i deres øjne i høj grad lignede en hadforbrydelse.

 

Familiens ihærdige efterforskning af sagen pressede myndighederne til at åbne sagen igen.

 

Samtidig følte stort set alle præsidentkandidater – med præsident Macron i spidsen – sig nødsaget til at forholde sig til drabet på Cohen.

 

Den indvandringskritiske kandidat Éric Zemmour gik meget aktivt ind i sagen. Han holdt et møde med offerets far. På Twitter kritiserede han den ”øredøvende tavshed”, som sagen var blevet mødt med gennem to måneder.

 

Zemmour omtalte gerningsmændene som ”udskud”, og han erklærede, at Cohen ”døde, fordi han var jøde”. Han anklagede medier og politikere for en ”tavshedens sammensværgelse”.

 

Zemmours anklager og hans kontakt til offerets familie har sat præsident Macron under pres. Præsidenten forsikrer nu, at ”ministre har fulgt sagen fra begyndelsen ” (Le Figaro), og at indenrigsministeren vil sætte de nødvendige ressourcer ind på sagen.

 

Et meget, meget ømt punkt i det franske samfund

Politikernes reaktioner på sagen hænger sammen med, at valgkampen kører på fulde omdrejninger.

 

Først forsøgte præsident Macron (og andre) at tie sagen ihjel. Da det viste sig umuligt kastede han sig frem med løfter om, at hans ministre ville reagere med handlekraft.

 

Politikerne er til fulde bevidste om, at der hos store vælgergrupper kommer stadig stærkere reaktioner mod den tiltagende islamisering af det franske samfund og mod unge arabiske migranters aggressive selvhævdelse over for franskmænd.

 

Forfølgelsen, der tilsyneladende drev Jérémy Cohen i døden, rammer et meget, meget ømt punkt i det franske samfund. Det er lige sådan en sag, som en præsident, der søger genvalg, gerne ville have været foruden.

 

Enorme muslimske parallelsamfund fungerer som en stat i staten

Departementet Seine-Saint-Denis er sindbilledet på den udvikling af enorme muslimske parallelsamfund, som præger det franske samfund. Den Korte Avis har ved flere lejligheder omtalt de ekstremt alvorlige samfundsproblemer, der udgår herfra.

 

Flere af muslimske parallelsamfund fungerer som en stat i staten. Til tider må politiet simpelt hen opgive at trænge ind i dem.

 

Ofte går en voldsom fjendtlighed over for det franske samfund og dets frihed hånd i hånd med en tiltagende, ekstrem islamisering af dagliglivet.

 

Det kan være kvinder, der formenes adgang til cafeer, restauranter og andre offentlige steder. Det kan være krav om tilsløring af kvinder i offentligheden. Det kan være forbud mod, at bestemte bøger sælges i bogladerne. Eller regler om, at fødevarer skal være ’halal’ (islamisk godkendt).

 

Og det kan være regulær voldelig forfølgelse af jøder og andre, der ved deres blotte eksistens provokerer islamiske kræfter, der kræver både åndeligt og fysisk overherredømme i lokalsamfundet.

 

Det sidste kan meget vel have været tilfældet, da Jérémy Cohen blev drevet i døden.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…