De er omgivet af udenlandske voldtægtsmænd og terrorister – men Kærshovedgårds naboer får først næste år en mærkelig løsning

Afviste asylansøgere og kriminelle skal bo på Kærshovedgård - Foto: Statsfængslet Midtjylland

I Danmark har man ind imellem en noget særegen måde at løse problemer på.

 

Det er forholdene omkring Kærshovedgård et skoleeksempel på.

 

Her bor blandt andre Mohammed Geeli, som i 2011 forsøgte at dræbe Muhammed-tegneren Kurt Westergaard med en økse, og han har selskab af udenlandske voldtægtsforbrydere, terrorister og grove voldsmænd med flere.

 

De i alt cirka 130 udvisningsdømte kriminelle går frit omkring, som det passer dem og begår i vid udstrækning ny kriminalitet i både lokalområdet samt i store dele af det øvrige Danmark

 

Og det skaber af gode grunde utryghed blandt udrejsecentrets naboer, men nu har regeringen fundet noget, man kalder en løsning på problemet.

 

I kan forsvinde og lade staten overtage jeres ejendomme

Den mest oplagte løsning ville være at internere de udviste kriminelle, men sådan tænker det store flertal på Christiansborg ikke.

 

Man retter tværtimod bager for smed og giver de utilfredse og utrygge naboer den besked, at de jo bare kan flytte og lade staten overtage deres ejendomme.

 

Det er dog kun de allernærmeste naboer, der bor i en afstand på op til 500 meter fra Kærshovedgård, der får det tilbud eller som alternativ et engangsbeløb på 150.000 kroner, hvis de vælger at blive boende.

 

Dem, der bor mellem 1.000 og 1.500 meter fra Kærshovedgård, vil ikke få tilbud om overtagelse af ejendommen, men vil i stedet blive tilbudt ligeledes 150.000 kroner.

 

For de beboere, hvis matrikel ligger mellem 1.000 og 1.500 meter Kærshovedgård, lyder tilbuddet på 50.000 kroner.

 

Men nu viser det sig, at tilbuddene i hvert fald ikke står ved magt i år, men måske først til næste år.

 

Tesfaye: ”Vi skal jo først have lavet en lovgivning”

I modsætning til statsminister Mette Frederiksen (S) i minksagen, vil Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) åvenbart ikke risikere at skulle lave lovgivning med tilbagevirkende kraft.

 

Derfor må de berørte naboer til Kærshovedgaard vente på en lovning, skriver Mattias Tesfaye i et svar dateret i mandags den 25. april til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

 

”Det bemærkes, at kompensationsordningen forudsætter, at der etableres lovhjemmel. Det er forventningen, at der fremsættes lovforslag om kompensationsordningen i oktober 2022, og at ordningen, hvis den vedtages i Folketinget, vil kunne træde i kraft 1. januar 2023,” hedder det blandt andet i svaret, som fortsætter:

 

”Der er i alt 12 adresser, som forventes efter omstændighederne at kunne ansøge om den økonomiske kompensation. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange naboer der vil ansøge om og blive tilbudt kompensationen.”

 

Mette Frederiksens spor skræmmer åbenbart

Uden tvivl belært af erfaringerne fra statsminister Mette Frederiksens omgang med minkene understreger Tesfaye, at:

 

”Da der er tale om eventuel frivillig afståelse af ejendommen, er der ikke tale om ekspropriation,” fastslår Tesfaye og fortsætter:

 

”Ved et eventuelt ønske om opkøb vil ejerne tilbydes den pris, som Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland vurderer er prisen i handel og vandel. Der vil i den forbindelse ses bort fra evt. værdinedgang, som måtte skyldes naboskabet til Kærshovedgård. En eventuel gevinst ved salget vil være skattefri.”

 

En spand koldt vand i hovedet to gange

Beboerne i den lille stationsby Boding, hvor Kærshovedgård ligger, har hver gang fået en spand koldt vand i hovedet, efter at de først  havde fået at vide, at de kriminelle ville flyttet fra Kærshovedgård.

 

Første gang var i 2018, efter at Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti valgte at skrotte Kærshovedgård og placere et nyt udrejsecenter på den øde ø Lindholm i Vordingborg Kommune.

 

Tanken var ikke ny. I 2000 ville daværende indenrigsminister Karen Jespersen anbringe kriminelle asylansøgere på en øde ø, men måtte opgive på grund af omfattende politisk modstand.

 

Planen, der skabte glæde og lettelsen i Bording, blev året efter erstattet af en spand koldt vand i hovedet.

 

Aldrig så snart havde Mette Frederiksen efter folketingsvalget i 2019 sat sig i statsministerkontoret, førend hun droppede Lindholm.

 

Til gengæld lovede Tesfaye beboerne i Bording, at de nok skulle slippe for Kærshovedgård, da han hurtigt ville finde et nyt sted at placere udrejsecentret.

 

Da regeringen herefter i maj 2021 erklærede, at man nu havde fundet en placering i Holmegaard på sydspidsen af Langeland, åndede man atter lettet op i Bording.

 

Lettelsen varede dog kun i en uge

Men glæden varede kort. Beslutningen rejste en storm af protester på Langeland kulminerende med en stor demonstration foran Christiansborg, og blot en uge efter annonceringen om det nye udrejsecenter, droppede Tesfaye planerne.

 

Og nu er løsningen altså blevet den, at de kriminelle bliver, medens beboerne i Bording der enten må flytte eller lade sig spise af med en posefuld penge som kompensation for utrygge naboskab.

 

Og så er den noget bagvendte løsning endda ikke hundrede procents sikker. Den afhænger af efterårets lovgivning i Folketinget.

 

Kilde til denne artikel:

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/uui/spm/360/svar/1877098/2563429.pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…