Muslimsk hverdagschikane
Af Visti Christensen
Jeg hører til dem, der føler et konkret fysisk ubehag, og en mental utryghed, når jeg møder mere end en enkelt muslim ad gangen på gaden. Jeg ved godt, at sådan har Mette Frederiksen det ikke, men hun er også omgivet af livvagter. Men gjorde hun det, ville hun ikke lade islamiseringen fortsætte uhæmmet.
Selvbevidsthed
Jeg kan ikke være ene om at konstatere, at muslimers blotte tilstedeværelse i vort land, i stigende grad afslører, at de er kommet for at blive. At de i deres adfærd bliver mere og mere selvbevidste, og deres herrementalitet afsløres. I form af tendenser til at ville være en alternativ, selvbestaltet ordensmagt, der på selvtægtsvis laver egne regler, som om de var politi, lov- og ordensmagt. Endnu en tid vil danskere vel finde sig i det, overhøre deres højlydte samtaler på arabisk i det offentlige rum, – men på normal, kulturkristen dansk manér lade som ingenting, og lade deres samtaler blive hængende i luften, selvom de udstråler magt og herskevilje. Det er svært at goutere brovtende adfærd, medmindre man er blåøjet og tror på, at muslimer ad åre indordner sig og bliver normale demokrater, der har respekt for andre.
Flokmentalitet
De muslimske unges ’frimodighed’ er stigende. Især når de færdes i flok. Politiet fortæller, at de helst færdes mindst tre ad gangen. Så kan to holde, og én slå, hvis deres ære eller magt anfægtes. I alle byer findes fodgængerovergange, adviseret med gult blink. Her skal biler standse og tillade folk at gå over. Også i Hillerød. I nærheden af en skole i byens centrum. Og når skolen slutter, og trafikken bliver tæt, kan der opstå trafikpropper. En dag skulle 5 af Allahs drenge over, og fra begge sider holdt biler tilbage for dem. De havde ikke særlig travlt med at komme over. Faktisk gav de sig mere tid end rimeligt var. Ingen skulle herse eller jage med dem, dytte eller give dem fingeren. Men en enkelt bilist brød sig ikke om den udviste mentalitet, så han satte bilen i gang og kørte ret tæt forbi den sidste i flokken. Og denne havde det indlysende fint med at blive provokeret. Han stoppede op midt på vejen, råbte truende, mens fætrene standsede for at se, om de måske kunne indhente den formastelige bil. Det kunne de så ikke.
At fylde hele gaden
En anden demonstration sker jævnligt i Gågaden. Nogle som tilfældigvis bor i denne, er ind imellem nødt til at køre der, for at hente ting eller sætte gangbesværede af mv. Og her oplever vi så, at en hel perlerække af Allahs afglans fylder hele gaden. Og ved at gå side om side uden at ville give plads, har de det øjensynligt fint med, at biler skal standse helt op. Så de ved, hvem der bestemmer. Der er også pakkeafhentningssteder. Og i over 90 % af tilfældene er det ”ikke-etniske danskere” der bringer dem. Men ofte sker den uskik, at varebilen parkerer midt i Gågaden, så andre, med lovligt ærinde, ikke kan komme forbi. Indtil det passer chaufføren af køre igen. Som om de kørte i udrykningskøretøjer.
Anstændig ydmyghed
Mon andre kommer ud for denne hverdagschikane, og noterer sig det som ukristelig uanstændighed, en manglende respekt og rimelig ydmyghed over for demokratiske medborgere? Det kan og bøn man nemlig kunne tillade sig, uden at være hverken racist, fremmedfjendsk, islamofobisk eller noget andet. Men islamiseringen er kommet for at blive, og den bør stoppes. Men yderst få politikere gør noget for at stoppe den. Kun Politiet kan, skal og vil, men de er langtfra alle vegne. De når stort set kun derhen, hvor der sker synlig vold og kriminalitet. Og dette kan meget hurtigt stoppes, for også ”udlændinge” har mobiltelefoner, og de kender også både politiets biler og deres uniformer.
————————————————————————————————————–
Af Kirsten Damgaard, psykolog & sexolog
Ens seksualliv er vel privat? Kommer det overhovedet jobbet ved, om man har en afvigende seksualitet ? I Danmark er der heldigvis et udbredt frisind og enighed om ikke at fordømme seksuelle handlinger, med mindre det gælder tvang overfor børn. Men nu debatteres det heftigt hvorvidt en efterretningschefs påståede udlevelse af sado-masokisme, og en homoseksuel justitsministers besynderlige ikke-officielle møder med regeringsmedlemmer i kærestens hjemland i en forløjet ramme om kærestens ophav og religion, skal udgøre en sikkerhedsrisiko i deres nuværende og fremtidige positioner.
Forstillelse
Fokus er her forstillelse. I hvor høj grad kan folket have tiltro til, at personer der langvarigt og som en del af et personlighedsmønster lyver og forstiller sig, vil det fælles bedste og passer deres job efter bogen? Det er vigtigt at forstå at individets seksuelle udvikling og personlighed er to sider af samme sag. Den måde man udlever sit seksualliv på er ens personlighed.
Psykologer ynder at fremføre at ”sex foregår mellem ørerne” . Det drejer sig om at kvaliteten af det seksuelle samvær afgøres af personernes mentale tilstand og den ånd det foregår i. At sex foregår mellem ørene er også sandt på anden vis, da udviklingen af personligheden ikke kan skilles fra individets seksuelle udvikling. Mennesket ”en naturel” findes ikke. Grænserne mellem seksualmønstre (perversioner ) er dog flydende, og mænd har altid haft lyster til flere variationer end kvinder.
Erfaringer former karakteren
Individets seksuelle udvikling og og udviklingen af personligheden foregår sideløbende og er to sider af samme sag. Som to sider af en mønt. Seksualitetens væsen er både udtryk for og afspejler indtryk på personligheden. Det foregår på den måde at et individs erfaringer med relationer til andre mennesker, personens erfaringer med at få sine behov opfyldt og hans erfaring med at være et kønsvæsen nedfældes i og former hans personlighed gennem opvæksten. Alle disse erfaringer præger både seksualiteten og karakteren, og forvaltningen af seksualiteten er derfor et udtryk for brede og mangeartede erfaringer.
Valget og dommen
Det der er på spil i denne sag er vurderingen af individernes karakter. Vi har fået præsenteret forstillelse og løgne og afvigende seksualliv. Folk vurderer nu om det er så skadede personligheder, at vi hellere må undlade at give d’herrer betroede stillinger.
