Stærk, bevægende og uafrystelig bog om tusindvis af ganske almindelige tyskere, der begik selvmord ved krigens afslutning

Det sker ikke så tit, at en bog for alvor sætter sig i sindet hos den hærdede anmelder. Denne bog hører til dem, der langtidspåvirker læseren med sine uafrystelige beretninger om og af menneskeskæbner.  

 

En fortrængt selvmordsepidemi

Kan der virkelig skrives mere om 2. verdenskrig og nazismen? Vel at mærke mere, der ikke for længst er blevet belyst forfra og bagfra? Ja, det kan der, og denne bog er et fint eksempel på dét. Den omhandler de mange tusinde tyskere, der ved krigens afslutning begik selvmord som følge af Det tredje Rige totale kollaps. Vi ved, at en række naziførere gjorde det. Men at ganske almindelige tyskere også gjorde det – og i et ganske voldsomt omfang – er vist ikke blevet belyst i detaljer før nu. 

 

Spøgelserne i Demmin

Bogen er godt skruet sammen. Først fortælles den faktiske historie om selvmordsepidemien, som for alvor tog fart, da fjendens fremstormende hære stod på tysk grund. Ikke blot i rigets østområder, hvor man ikke uden grund og i særligt omfang frygtede Den røde Hærs hævn over naziregimets rædsler, men også vest på. 

 

By efter by oplevede masseselvmord. I en kultur, hvor fænomenet pr. tradition er tabuiseret. I den lille provinsby Demmin i Vorpommern – tæt på den nuværende grænse til Polen – døde på få dage op mod tusinde indbyggere for egen hånd. Børn, kvinder, mænd. Man gribes af de konkrete fortællinger, som bygger på øjenvidner og skriftlig dokumentation, bl.a. af den danske journalist Jacob Kronika, som rapporterede fra Berlin. Vi kommer ganske tæt på, hvilket gør, at det hele står så stærkt, så uafrysteligt, så bevægende. 

 

Tyskernes bearbejdning af deres fortid

Bogens anden halvdel beretter om, hvorfor det gik så galt for tyskerne. Det, der med et fint ord hedder Vergangenheitsbewältigung. Hvordan kunne det tyske folk dog lade sig forføre af den såkaldte Fører? Det enkle svar er i al sin forstemthed: fordi han på mange måder gjorde deres liv meget bedre, gav dem håb og fremtid., løftede dem ud af mismodet. Mange så ham som svaret på den elendighed, som Tyskland blev kastet ud i efter 1. verdeskrig. For mange af dem var der ikke længere noget at leve for i 1945, da alt var tabt.

 

Men vi er jo da ikke tyskere! Nej, men historien – og en vis aktuel krise – viser, at vi alle sammen kan blive fristet til at give køb på idealer og ikke mindst grundfæstede demokratiske rettigheder under uheldige omstændigheder. Bogen får os til at tænke videre over menneskets personlige ansvar. Diktaturet lurer altid. 

 

Selvmedlidenhedens blindhed og ansvarsforflygtigelse 

Slående er den fuldkomne tomhed og afstumpethed, der meldte sig hos bogens hovedpersoner, da deres verden var styrtet sammen. En emotionel undergang, hvor tyskerne vendte den vold mod sig selv, som var blevet en del af deres hverdag. De kunne ikke tale sammen. Alle lukkede sig om sig selv. Den eneste svaghed, de tillod sig selv, var selvmedlidenhed og flugt fra realiteterne. Ligegyldighed. En forstenet, glædesløs og kold tilstand, hvor man selv betragtede sig som ofre for nationalsocialismen. Det samme folk, som havde båret den systematiserede ondskab frem, og som udmærket godt kendte til dens konsekvenser.

 

At bryde tavsheden og fortielsen 

Betingelsen for denne glemsel var tavshed og fortielse. Der gik mange år, før vidnerne brød deres forskansning og fortalte om et så smerteligt kapitel i deres eget liv og i deres eget folks historie. Som udenforstående kan man synes, at ”snublestene” og den stadige skyldsdiskussion er blevet for meget. Skal man blive ved med at påføre et lands eftergenerationer dårlig samvittighed? Der er imidlertid tale om et problem, der er gyldigt til alle tider og på alle steder, og derfor vedrører det os, som ikke levede dengang. 

Læs også
Den traditionsrige, danske præstegård er truet. Vil den overleve i en forandret verden?

 

Desværre skæmmes bogen af en del trykfejl. Fotografierne ville have stået bedre med en anden papirkvalitet. Det er dog småting i det store billede. Kilder og relevant litteratur til videre læsning er anført, som sig hør og bør. Forlaget fortjener stor ros for at lade et glemt og fortrængt emne komme til danske læseres kendskab.

  

Florian Huber, Lov mig, at du skyder dig selv. Masseselvmord blandt almindelige tyskere i 1945.

Turbine 2021, 340 sider, 300 kroner.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…