Støjberg skulle aldrig være stillet for en rigsret – men nu er det sket, og så vil det eneste anstændige og konsekvente være, at også Mette F. kommer for Rigsretten

I går stemte et flertal af Folketingets medlemmer for et anklageskrift mod tidligere minister Inger Støjberg. Dermed blev der givet grønt lys for at iværksætte en rigsretssag mod hende.

 

Det røde flertal har på det skammeligste brugt Rigsretten som et våben i kampen mod en politisk modstander.

 

Den rigsretssag, som de røde nu har rejst mod Inger Støjberg, er sagligt set særdeles tynd og tvivlsom.

 

For det første er det meget tvivlsomt, hvilken handling fra Støjbergs side der skulle berettige, at hun stilles for en rigsret.

 

Det hedder sig, at hun har givet sine embedsmænd en ”instruks” om ikke at tillade ægteskaber mellem mindreårige muslimske piger og deres meget ældre mænd. Støjberg anklages for ikke at have lovgrundlag for denne ”instruks”.

 

I den forbindelse henvises der til, at disse sager bør behandles enkeltvis og ikke i form af en generel instruks.

 

Støjberg gav ingen ordre om lovbrud

Men Støjberg har ikke givet nogen instruks. Hun har formuleret en pressemeddelelse, der formulerer hendes syn på sagen. Embedsmændene har valgt at bygge på dette grundlag i arbejdet med sagen.

 

De var ikke juridisk forpligtede til at følge holdningerne i pressemeddelelsen. Og Støjberg tvang dem ikke til at gøre det.

 

Men embedsmændene valgte at handle, som om de havde fået en juridisk bindende ordre.

 

Man kan diskutere dette frem og tilbage. Men kendsgerningen er, at ministeren lavede en ikke juridisk bindende pressemeddelelse. Hun gav ikke en ordre om ulovlig administration af loven.

 

Sagt på en anden måde: Embedsmændene fulgte, hvad de opfattede som ministerens politiske ønsker. Men de fik ingen ordre om at begå lovbrud.

 

Alligevel har et flertal i Folketinget altså valgt at stille Støjberg for Rigsretten.

 

Meget vakkelvornt grundlag

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har formuleret det udmærket:

 

Man anlægger ikke en rigsretssag for at finde ud af, om den anklagede har gjort noget forkert. Man anlægger en rigsretssag, når man føler sig overbevist om, at det fører til domfældelse.

 

Men det har de to advokater, der har leveret grundlaget for Folketingets beslutning om en rigsretssag, åbenbart ikke turdet at argumentere klart og tydeligt for. Med god grund. For hele grundlaget for sagen er vakkelvornt i en grad, der må siges at være meget provokerende for retsbevidstheden.

 

Ikke en retsstat værdigt

Sagen er hængt op på, at Støjberg skulle have givet noget, som aldrig har været en ordre, men en holdningsbestemt pressemeddelelse.

 

Det er et meget tvivlsomt grundlag for en rigsretssag. Og det bliver helt uhyrligt tvivlsomt, når man tager i betragtning, at Folketingets flertal kører løs med denne sag, inden de involverede embedsmænd har været behørigt udspurgt.

 

Den principielle konklusion må lyde: Dette er ikke en retsstat værdigt.

 

Mette Frederiksen gav en ulovlig ordre, og politiet blev sat ind

Men det tvivlsomme grundlag for anklagerne mod Støjberg er ikke det eneste, der gør denne rigsretssag opsigtsvækkende.

 

Samtidig med, at sagen mod Støjberg har kørt, har Danmark haft en statsminister, der under minkskandalen gik ud i offentligheden og dekreterede, at alle mink skulle aflives på grund af smittefaren.

 

Dette var reelt en ordre. Den blev endda fulgt op af politifolk, der pressede minkfarmere til at bøje sig.

 

Men der forelå ikke noget lovgrundlag for at give denne reelle ordre og sætte politiet ind for at få den efterlevet.

 

Mette Frederiksen havde gode grunde til at tænke, at der måtte handles hurtigt af hensyn til den store sundhedsfare. Men det ændrer ikke ved, at hun har fået en meget mere nænsom behandling end Inger Støjberg.

 

Mette Frederiksen overtrådte loven med en reel ordre, der ramte mange minkavlere og andre, der var afhængige af minkerhvervet.  Uden et gyldigt juridisk grundlag.

 

Mette Frederiksens ordre skulle gennemtvinges af politiet. Inger Støjberg formulerede kun en instruks, der hverken var en lov eller en ordre.

 

Der er ikke noget overbevisende sagligt grundlag for at stille Inger Støjberg for en rigsret. Jævnfør blandt andet Lars Løkkes relevante kommentarer om rigsretssager.

 

Men det er Inger Støjberg, der skal slæbes for Rigsretten. Det er ikke Mette Frederiksen.

 

Inger Støjberg slæbes for Rigsretten, Mette Frederiksen slipper

Mette Frederiksen havde ikke noget lovgrundlag for at udstede sin ordre. Det var en ulovlig handling. Inger Støjbergs pressemeddelelse var ikke ulovlig. Den var et politisk signal til embedsmændene – men den tvang ikke nogen embedsmand til at foretage ulovlige handlinger.

 

Alligevel er det Inger Støjberg, der slæbes for Rigsretten. Det er ikke Mette Frederiksen.

 

Inger Støjberg har over for Instrukskommissionen i detaljer måttet redegøre for, hvordan beslutningsprocessen var i forbindelse med hendes ”instruks”.

 

Mette Frederiksen har ikke leveret en tilsvarende redegørelse om baggrunden for, at hun uden lovgrundlag udstedte en ordre om aflivning af alle mink.

 

Men det er Inger Støjberg, der slæbes for Rigsretten. Det er ikke Mette Frederiksen.

 

 

Politiske motiver

Når man sammenligner Støjbergs sag om barnebrudene og Mette Frederiksens sag om minkene, så vidner de mildt sagt ikke om lighed for loven.

 

Dette drejer sig ikke om, at vores almindelige retssystem forskelsbehandler folk. Her er ikke tale om almindelige retssager. Der er tale om sager, som er rejst politisk.

 

Det var de røde partier, der udnyttede deres politiske flertal i Folketinget til at få nedsat Instrukskommissionen.

 

Det er et politisk flertal af både røde og borgerlige partier, der nu udnytter deres flertal til at stille Inger Støjberg for Rigsretten. Venstre, Konservative og Liberal Alliance støtter som bekendt rigsretssagen mod Støjberg.

 

Vi skal undlade at dvæle ved, hvad disse partier måtte have af politiske motiver til at ville Inger Støjberg til livs.

 

Men de har i hvert fald ikke noget overbevisende sagligt argument for at slæbe Inger Støjberg for Rigsretten – jævnfør Lars Løkkes relevante kommentarer.

 

Der er noget galt i Danmark

Den røde iver efter at ramme Støjberg i Rigsretten står i skærende kontrast til den røde ulyst til at diskutere, hvilke konsekvenser der bør drages i forhold til Mette Frederiksen, der udstedte en ulovlig ordre om at aflive alle mink.

 

Alle er lige for loven. Men nogle er åbenbart mere lige end andre.

 

De røde holder hånden over Mette Frederiksen. Og de sender Inger Støjberg for Rigsretten.

 

Der er noget galt i Danmark. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…