Skal vi lære at leve med corona? – NEJ: Det behøver vi ikke, hvis vi bare gøre som i Østasien

Under den første bølge af den Spanske Influenza, i foråret 1918, var det især de gamle der blev ramt, og døde i stort tal. Den næste bølge, som ramte sent i efteråret 1918, og som var langt den mest dødelige, slog især personer i aldersgruppen 20-40 år ihjel.

 

Det er vel ikke utænkeligt, at noget lignende kan ske med coronavirussen, i England holder de styr på 4.000 forskellige varianter, og der kommer dagligt nye til.

 

Til Berlingske udtaler professor Lone Simonsen (4/2): ”Vi kan næsten ikke bære de nedlukninger gang på gang, og derfor er vi nødt til at turde tænke det på en ny måde og finde alternative strategier, så længe vi har sikret dem i højrisiko.” Men hvad nu, hvis dem i højrisiko er 20-40 år gamle, hvordan vil man sikre dem?

 

I samme artikel siger professor Svend Brinkmann: ”Hvilket samfund ønsker vi, hvis vi skal leve med corona? Hvad vil vi acceptere – af dødsfald, af tab af frihed og livskvalitet, af kulturdød?” Hvor mange dødsfald er Brinkmann mon parat til at acceptere i aldersgruppen 20-40 år?

 

Er der et alternativ til at leve med corona? Ja da!

 

Man kan bekæmpe den, som man har gjort med stort held i Østasien i snart et år.

 

Det er sket med simple værktøjer, som effektiv karantæne og smitteopsporing, nedlukninger er kun sjældent blevet brugt, og da for det meste kun lokalt.

 

I Taiwan har man stort set kunnet holde smitten ude, alene med karantæne for indrejsende. Landet, der har 24 millioner indbyggere, har til dato haft mindre end 10 dødsfald og mindre end 1.000 registrerede smittede, og har kunnet fungere nogenlunde normalt gennem hele 2020.

 

Derfor har Taiwan også haft en vækst på 2,9% i bruttonationalprodukt (BNP) i 2020, hvor EU står til et tab på 6,6%. (Og det har ikke noget at gøre med at Taiwan er en ø, det er England og Indonesien også)

 

Vi (og resten af verden) kunne gøre nøjagtig det samme som Østasien, det kræver ikke højteknologiske løsninger, kun vilje (og så bliver man måske nok nødt til, engang imellem, at se bort fra EUs persondatalovgivning m.m., Uha-Uha).

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…