Så indledes et nyt folketingsår i en mærkelig tid.
Alt – naturligvis også folketingsarbejdet – er præget af restriktioner på grund af corona. Og det er ikke muligt at komme til møder rundt om i Danmark og møde danskerne, ligesom det heller ikke er muligt at holde møder med partimedlemmer til generalforsamlinger, opstillingsmøder, tillidsmandsmøder osv. Det er træls. Heldigvis er vaccinen på vej rundt hos borgerne. Jeg siger ja tak den dag, det bliver min tur. Det samme vil jeg opfordre andre til.
Men hvordan bliver folketingsåret så: 10. januar har jeg været valgt til folketinget i 37 år. Men jeg mindes ikke tilstande, som dem vi har nu. Jeg har ikke tal på løsgængere længere. Eller partihoppere til andre partier. Og jeg sidder trods alt tæt på. Hvad tænker man om os blandt folk, der trofast møder op på valgdagen og sætter krydset ved et parti eller afgiver en personlig stemme? Jeg tror ikke, det altid er positive tanker.
Hvad sker der i Venstre? Stifter tidligere Statsminister Lars Løkke Rasmussen et nyt parti? Hvad sker der med Inger Støjberg? Indledes der en rigsretssag, og hvis der gør, vil hun så blive dømt? Det tror jeg faktisk ikke. En storm i et glas vand. Det hele drejer sig om en fortolkning af en konventionsbestemmelse.
Og vores Statsminister Mette Frederiksen. Finder granskningskommissionen, at der er grundlag for at gå videre med sagen? Her mener jeg til gengæld sagen er langt mere alvorlig, da Mette Frederiksen ikke har lovgrundlag for at aflive et helt minkerhverv. Det er grundlovsbrud. Og undskyldningen med folkesundheden har jeg svært ved at forstå, når tusind af mink skal graves op igen, fordi grundvandet er ved at blive forurenet. Det gik vist lige lovlig stærkt. Uden tanke for mink der halvdøde blev tabt på motorvejene af lastbiler, eller blev brændt uforsvarligt. Eller de mange minkavlere, der har mistet deres erhverv og fortsat må se i vejviseren efter erstatning.
Og mit eget parti Dansk Folkeparti. Der skal ske noget. Vi skal virkelig tage os sammen for at genvinde tilliden. Vi blev stiftet i 1995 med en fast kurs. For det danske folk. Med en stram udlændingepolitik. Med en god socialpolitik, hvor vi kerer os om de svage og ældre. Stor modstand mod EU som bestemte mere og mere over nationalstaterne. Vi er kommet igennem med rigtig meget. Vi har haft stor troværdighed hos danskerne, den skal genvindes. Hvordan det skal gøres, må vi gøre op med os selv i det nye år.
Jeg er klar. Kampgejsten er i top. Alt det vi har nået, må ikke gå til spilde. Vi holder af Danmark.
Rigtig godt nytår til alle. (via Facebook)
