Af MF Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti
Tirsdag stemte vi om at fjerne en god kollegas levebrød samt underkende hendes folkelige og velfunderede mandat. Man kan i den grad debattere, om det er demokratisk acceptabelt, at et flertal i Folketinget kan fjerne et andet medlems mandat via en simpel afstemning, fordi de er uenig i hendes holdninger og handlinger. Men det er under alle omstændigheder, hvad der sker i dag.
Nuvel, rigsretten har talt, og hvor meget jeg end er uenig i dommen, så må vi alle acceptere den, herunder også den siddende statsminister, der forhåbentligt snart kan forvente den helt samme type dom og behandling for hendes adfærd under minkskandalen, men det vender jeg tilbage til.
Fru Inger Støjberg valgte i sin tid at udsende en pressemeddelelse – med DF’s fulde støtte i øvrigt – der bad om at få alle ældre mænd adskilt fra deres barnebrude. Det blev hun så dømt for, selv om hun af sine embedsmænd var blevet forklaret, at der ville blive sagsbehandlet individuelt – hvilket Støjberg så ikke modsatte sig! Allerede her må jeg blot konstatere, at dommen er urimelig hård – og i mine øjne smager den af politisk forfølgelse.
Men det vigtige her er hele præmissen for dommen: at vi i Danmark skal indordne os under sharialov, det vil sige islamiske giftermål. For den danske ægteskabslovgivning er klar: Man må ikke gifte sig, før man er fyldt 18.
De muslimske par skulle aldrig være kommet til Danmark, men burde været blevet i deres nærområder. Her kunne de så modtage hjælp på lige fod med 90% af verdens flygtninge/migranter, der ikke tager chancen og søger op mod Danmark og derved forbi og over mange sikre landes grænser. De har ingen krav på særbehandling!
De bør naturligvis, når de måtte dukke op ved den danske grænse, udelukkende behandles efter danske love og standarder og ikke efter diverse konventioner, der i øvrigt altid tolkes i migranternes favør og stort set aldrig i de indfødte befolkninger og nationalstaters favør. Det er præcis derfor, at al hjælp bør foregå i nærområderne.
Det burde altid – og jeg gentager altid – være barnets tarv, der er det vigtige og ikke en ældre muslimsk mands lyst til en yngre muslimsk barnebrud. Og det nytter ikke, at et flertal i Folketinget dømmer fru Inger Støjberg uværdig til at sidde i Folketinget, mens man belejligt kigger den anden vej, hver gang vi i Danmark tvinges til at slå knuder på vores normer og værdier, fordi man fra et flertals side herinde sætter internationale konventioners forkærlighed for migranternes tarv over dansk kultur og lovgivning. Det kan man ganske enkelt ikke være bekendt. Som i slet, slet ikke!
For kernen i Støjberg-sagen er i min optik ikke, om en dansk integrationsminister må adskille par, hvor pigerne er mindreårige ifølge dansk lovgivning, men derimod, at det må en dansk integrationsminister tilsyneladende ikke ifølge internationale konventioner, hvilket er totalt uacceptabelt! Skulle lovgrundlaget stadig være skævt i fremtiden og derved i de ældre mænds og ikke i barnebrudenes favør, bør den nuværende integrationsminister straks få rettet op på miseren, så tilsvarende skandaler aldrig gentager sig!
Kernen i sagen er desuden, at vi i Danmark tilsyneladende skal tage imod ofte fuldstændigt uintegrerbare mennesker fra en fremmed kultur, der som tak for vores gæstfrihed lægger et enormt pres på vores love og normer for at bøje dem mod deres love og normer – nemlig sharialoven og islamisk retspraksis. Det er kernen i problemet sammen med det faktum, at lovgivningen åbenbart ikke bare automatisk tilskriver, at mindreårige bliver adskilt automatisk fra deres ældre og derved ulovlige partnere ifølge dansk lov og retspraksis.
Derfor har jeg tirsdag sammen med alle mine kollegaer i Dansk Folkeparti valgt at stemme for, at fru Inger Støjberg opretholder sit mandat i Folketinget – givet af folket direkte til fru Inger Støjberg. Og dermed imod at ophæve fru Inger Støjbergs værdighed som folketingsmedlem. Men et flertal i Folketinget bestående af politiske konkurrenter ophævede fru Inger Støjbergs medlemskab af Folketinget. Det finder jeg yderst problematisk og udemokratisk. Støjberg har jo netop ikke begået alvorlig og personfarlig kriminalitet, der kunne have berettiget, at hun blev stemt ud af Folketinget. Så der skal hermed lyde en klar opfordring: Stem nu efter det enkelte folketingsmedlems overbevisning! Vil et flertal herinde på ussel vis virkelig dømme en konkurrent ude?
Slutteligt vil jeg blot konstatere, at rigsretten har skabt en yderst interessant præcedens. Når en minister vurderes at have brudt ministeransvarlighedsloven, så bliver vedkommende idømt to måneders ubetinget fængsel. Jeg ser derfor frem til den næste rigsretssag, som må tilfalde landets nuværende statsminister, der brød loven, da hun beordrede alle danske mink nedslagtet uden at have lovhjemmel til dette. Jeg forventer naturligvis, at der gælder de samme juridiske standarder for Inger som for Mette, og med de ord, kan jeg blot konstatere, at i så fald ville denne sorgens dag måske også lede til, at en større retfærdighed sker fyldest.
Endelig vil jeg vil blot benytte lejligheden til at udbringe en personlig hilsen til fru Inger Støjberg. Jeg er sikker på, at vi ikke har set det sidste til fru Inger Støjberg i dansk politik, og jeg kan love, at vi Dansk Folkeparti vil holde sædet varmt og byde fru Inger Støjberg velkommen tilbage med både kaffe og kage, når straffen er afsonet og fru Inger Støjberg forhåbentligt vælger at søge genvalg til Folketinget. Tak for ordet.