Det rene vanvid: Danmark kan ikke udvise kriminel somalier, fordi Menneskerettighedsdomstolen siger nej

Modelfoto/ skærmprint You Tube
Den danske Højesteret er blevet underkendt af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Højesteret dømte i 2018 en dybt kriminel somalier til udvisning. (JP.dk)
Han var kommet til Danmark som 4-årig sammen med sin mor. Siden fulgte hele familien efter.
Derfor har han hele sin familie i Danmark og derfor vil det være en overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention at udvise ham.
I konventionen artikel 8 står der nemlig, at “enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance”.
Når hele familien er hentet til Danmark, så kan han ikke besøge sin familie, når han er udvist.
Desuden mener Menneskerettighedsdomstolen at somalieren ikke har mulighed for at skabe sig en tilværelse i Somalia, selv om han er somalisk statsborger og taler sproget.
Det er en uhørt indblanding i et lands nationale selvbestemmelse, som vi ikke bør acceptere.
Konventionerne forhindrer Danmark i at gøre det rigtige
Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti er dybt forarget: “Hvor er det langt ude! Selvfølgelig skal et land da have ret til at udvise kriminelle udlændinge, som igen og igen bryder landets love.”
“Det er endnu et eksempel på, at virkelighedsfjerne internationale konventioner forhindrer Danmark i at gøre det, der er bedst for Danmark!
Kriminelle udlændinge skal ikke kunne gemme sig bag konventioner!!”, skriver Kristian Thulesen Dahl.
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…