Af MF og gruppeformand, Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.
Når man som jeg følger tæt med i situationen i Frankrig, hvor islamister hærger med vold og terror med stadig kortere mellemrum, så begynder min ængstelse for dette smukke, kulturelle og historisk vigtige land at stige. Der går sjældent ret mange uger – uden at der rapporteres om nye terrordrab på franske jøder, skolelærere, karikaturtegnere, politifolk osv.
Det er virkeligt trist. Samtidig er det en kendt sag, at forstæderne til de fleste franske storbyer for længst for en stor dels vedkommende, er kommet helt ud af myndighedernes kontrol. En uskøn blanding af bandefolk og islamister styrer ofte disse indvandrertunge forstæder med hård hånd, hvorfor fransk politi kun forsigtigt bevæger sig derind – og helst i store og velbevæbnede formationer.
Det kommer derfor ikke som den store overraskelse, når cirka 1.000 franskmænd med militær baggrund advarer mod en potentiel borgerkrig i Frankrig:
“Medunderskriverne er en blanding af soldater i aktiv tjeneste, medlemmer af reserven og pensionerede officerer, deriblandt 25 pensionerede generaler, skriver det franske nyhedsbureau AFP”:
Hvad menes der med en borgerkrig?
Det kan umiddelbart skørt og virkelighedsfjernt at tale om borgerkrig i Frankrig, og jeg skal lade det være usagt, om det kan gå så galt. Men, når det er sagt, så vil jeg fremhæve tre af mange, mange voldsomme og hyper-voldelige episoder i Frankrig, de senere år, der giver en forsmag på en potentiel borgerkrig.
Massakren på spillestedet Bataclan 2015, hvor der samtidig udførtes andre terrorangreb, førte til drab på 130 civile og udløste efterfølgende undtagelsestilstand i Frankrig.
Massakren på satirebladet Charlie Hebdos ansatte med 13 civile døde var et helt ekstremt terrorangreb på ytringsfriheden, der også leder tankerne hen på mellemøstlige tilstande.
Endelig vil jeg fremhæve en lidt anden type voldelig konflikt i Dijon i 2020, hvor rivaliserende tjetjenske og arabiske bander gik amok med automatvåben på hinanden ved højlys dag i almindelige beboelseskvarterer.
Jeg mener derfor godt at kunne følge de mange militærfolk i Frankrigs bekymring for, at situationen kan løbe helt ud af kontrol i fremtiden. Og det er netop derfor det er så utroligt vigtigt, at både vi og franskmændene, får indført et asylstop samt konsekvent får udvist dømte kriminelle udlændinge, der er involveret i kriminalitet og islamistiske bevægelser – konsekvent og hver gang. Klokken nærmer sig rent faktisk 12 på det store ur og risikoen er, at de urolige og ustyrlige elementer i befolkningen bliver så mange, at myndighederne reelt mister magten i (store dele af) landet.