Video: Efter drabsforsøg flygter mørklødet mand med maskinpistol gennem Husum gader

Gerningsmand til drabsforsøg efterlyses

I forbindelse med en større efterforskning af et drabsforsøg i Gadelandet i Husum offentliggør Københavns Politi nu en video af en af gerningsmændene for at finde vidner og særligt de personer, som blev jagtet af gerningsmændene.

 

Fredag den 3. april kl. 18.00 løb to mænd i fuld maskering ind i boligområdet Gadelandet, hvor de bevæbnet med henholdsvis maskinpistol og pistol jagtede en gruppe personer til fods. Det lykkedes dog ikke gerningsmændene at indhente gruppen af personer, som undløb og søgte tilflugt i området.

 

Københavns Politi efterforsker sagen som et drabsforsøg begået som led i den daværende bandekonflikt. Efter længere tids intens efterforskning blev fem mænd anholdt i sagen den 9. december 2020. De sidder fortsat varetægtsfængslet. Men det er ikke alle, der stod bag drabsforsøget, som på nuværende tidspunkt er identificeret. Derfor beder vi nu om borgernes hjælp:

 

»Vi har anholdt en række personer for drabsforsøget, men har brug for hjælp for at få de sidste stillet til ansvar. Vi vil derfor meget gerne i kontakt med enhver, der så episoden eller på anden vis kender noget til sagen,« siger politikommissær Rasmus Nielsen.

 

Den efterlyste gerningsmand er pt. uidentificeret. Det drejer sig om en:

 

Mand, mørklødet, højere end 180 cm, spinkel af kropsbygning. Iført hvid eller lysegrå hættetrøje, sort bandana/tørklæde over munden, mørke/grå arbejdshandsker, sorte joggingbukser, sorte strømper og sorte sko med hvide såler. Han var bevæbnet med en maskinpistol.

 

»Vi vil også meget gerne i kontakt med de personer, som blev forfulgt af de bevæbnede gerningsmænd,« siger Rasmus Nielsen.

 

Personer med oplysninger i sagen bedes kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.

a

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…