Opdateret 16.4 kl 15 …
Flerkoneri er forbudt i Sverige.
Men Sverige har i virkeligheden i mange år tilladt flerkoneri. Hvis en mand er blevet gift med flere koner i et land hvor flerkoneri er tilladt, så kan han få flere koner godkendt i Sverige. Det skrev Aftonbladet for flere år siden.
Det har en læser gjort os opmærksom på og har sendt os artiklen fra Aftonbladet.
Det sker efter at vi i denne artikel skrev, at Sverige nu vil give muslimske mænd lov til at have flere koner.
Men det har altså ifølge Aftonbladet været muligt i flere år, at få anerkendt flere koner i Sverige, hvis manden er blevet gift med dem i et land, der accepterer flerkoneri. Det gør mange muslimske lande.
Avisen skriver blandt andet: “Polygami bliver mulig på grund af en juridisk sektion fra 1904, der siger, at et ægteskab, der er lovligt i udlandet, også vil være gyldigt her i Sverige.
Det er det samme afsnit i ægteskabskodeksen, der legaliserer børneægteskaber indgået i udlandet, og som Aftonbladet Kvinna tidligere skrev om.”
Ny lovgivning
Nu er der desuden en ny lovgivning på vej, som bliver beskrevet som en yderligere lempelse af lovgivningen.
Regeringen ønsker at give undtagelser for visse indvandrermænd, der gifter sig med mere end en kvinde. Det fremgår af et lovforslag, som skal træde i kraft 1. juli, skriver Fria Tider
Regeringen mener, at det er “urimeligt at opretholde et ubetinget forbud mod anerkendelse” og vil derfor indføre en såkaldt “ventil”, der giver mulighed for undtagelser fra forbuddet, skriver Fria Tider.
Flere parter er kritiske over for lovforslaget. En af kritikerne er det liberale parlamentsmedlem Robert Hannah, skriver netmediet.
“Riksdagen har tydeligt sagt, at INGEN polygami skal anerkendes i Sverige. Ikke desto mindre har regeringen nu et lovforslag, der anerkender polygami i visse tilfælde. Hvornår mener Morgan Johansson, (S) & (MP), at det er ok for patriarkalske mænd at være gift med flere koner? “, skriver Robert Hannah på Twitter.
Men det er uklart hvori den ny lempelsen består. Den Korte Avis vil følge sagen og udlægningen af teksten.
Muslimske mænd må have fire koner
I mange muslimske lande kan en mand have mere end en kone.
Det er ifølge islam tilladt for en mand at have op til fire koner, da Muhammed havde fire koner.
Masseindvandringen fra muslimske lande betyder, derfor at Vesten nu oplever flerkoneri, som ellers har været forbudt i mange årtier.
Det kan ske på flere måder.
En muslimsk mand, der har flere koner, kommer til et europæisk land og får asyl. Han bliver familiesammenført med den ene af sine koner. De anden – eller de andre koner – kan følge efter med deres børn og søge om asyl. De kan så leve som enlige kvinder (og få sociale ydelser som enlig) i det pågældende land, men reelt er de muslimsk gift med manden med flere koner.
Der er også muslimske mænd, der er født og opvokset i et europæisk land, som bliver islamisk gift med flere kvinder. Det kan man for eksempel læse om i “Om at være muslimsk kvinde i Danmark”, der er udgivet af ligestillingsministeriet. Her fortæller flere muslimske kvinder, at de kender til flerkoneri.
Og så kan det endeligt være tilladt af blive familiesammenført med mere end en kone, hvis ægteskaberne er sket i henhold til loven i det land, man kommer fra.
Andelen af muslimer vokser – så sker der en islamisering
Det er reelt kun en lille del af muslimer, der bliver integrerede og tager vestlige værdier til sig. Derfor betyder det næsten uundgåeligt en voldsom islamisering af samfundet, når andelen af muslimer vokser.
Det er det vi ser med flerkoneri. Det samme gælder muslimske ægteskaber med mindreårige piger. Og bønnekald fra minareter.